
Sara Jørgensen stopper som direktør i DGI Vestjylland.
Det skriver hun i et opslag på Linkedin.
Sara Jørgensen har været direktør for DGI Vestjylland siden i 2022.
"DGI Vestjylland er en af de mindste landsdele i DGI, men jeg har altid haft et mantra om aldrig at lade størrelsen på vores landsdel være en undskyldning for ikke at kunne gøre noget. Og det har jeg med hjælp fra medarbejdere og bestyrelse holdt," skriver Sara Jørgensen.
Sara Jørgensen skifter direktørstillingen ud med et job i Holstebro Kommune. Her tiltræder hun 1. januar som uddannelsesstrategisk konsulent.
"For at fremtidssikre Holstebros position som uddannelsesby har vi valgt at ansætte en uddannelsesstrategisk konsulent. Valget er faldet på Sara Jørgensen. Hun kommer til at tage aktivt del i arbejdet med at styrke og udvikle kommunens position," siger Steinar Eggen Kristensen, direktør for kultur, erhverv og arbejdsmarked i Holstebro Kommune.
Sara Jørgensen skriver om sit nye job: "Jeg håber på, at blive den komponent, som får tandhjulene mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune til at falde i hak og komme i fart."
Sara Jørgensen har tidligere været videnkoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune og udviklingschefs for Herning Bibliotekerne.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















