DHF: Fælles udfordringer skal løses i fællesskab

Af Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Formanden fra KL’s socialudvalg, Thomas Adelskov, irettesætter i Altinget Nadia Buchard fra Scleroseforeningen under overskriften ’Beskæmmende læsning fra Scleroseforeningen’.

Baggrunden var et indlæg fra Scleroseforeningen, som på baggrund af foreningens rådgivningsarbejde for stærkt pressede mennesker stillede spørgsmål ved, om kommunerne i alle tilfælde behandler sagerne kompetent.

Indlæggene har fået mig til at reflektere lidt over, hvorfor retorikken ofte bliver så skinger, når vi diskuterer udfordringer på handicapområdet.

Når man bliver hårdt presset – og i nogle situationer står magtesløs i forhold til myndighederne – så kan retorikken hurtigt blive lidt skinger.

Susanne Olsen
Landsformand i Dansk Handicap Forbund

Begge parter er hæderlige, men frustrerede
Nadia Buchard og Scleroseforeningen er en god samarbejdspartner og en yderst sober og konstruktiv organisation, der tilstræber et godt samarbejde med myndighederne. Jeg kender også flere profiler fra KL, som jeg fra tid til anden har fornøjelse af at drøfte handicappolitik med.

Uanset om jeg ser på dem, der arbejder for systemet (læs: fællesskabet), eller jeg ser på de mange organisationsmennesker, som hver dag knokler for at støtte de enkelte medlemmer, så ser jeg hæderlige mennesker, som hver især arbejder for at skabe gode vilkår for borgerne.

Jeg tror, den skarpe retorik er et tegn på, at vi rent faktisk har nogle store udfordringer på handicapområdet. Det er en kendsgerning, at der ikke tilflyder flere midler til området, og at det generelt ikke prioriteres særligt højt blandt politikerne. Handicapområdet lever i mange tilfælde lidt i det skjulte.

Et system under stort pres
Der er tale om mennesker, som har betydelige udfordringer i hverdagen, og mange har ikke ressourcerne til at hamle op med det system, som er under et betydeligt pres, og som i en række tilfælde har svært ved at håndtere borgernes behov. Selvom der gøres et godt arbejde i mange kommuner, så er der, uagtet hvad Thomas Adelskov siger, mange eksempler på, at vi som organisationer må gå ind i sager, hvor der ganske enkelt ikke udøves en korrekt sagsbehandling.

I Dansk Handicap Forbund oplever vi, ligesom i de andre foreninger, et stigende pres fra medlemmer, som har brug for hjælp, og senest har vi måttet opgradere vores rådgivning for at følge med efterspørgslen; og det billede, vi ser, ligner til forveksling det, som Scleroseforeningen beskriver.

Hvad får så organisationerne til at melde så skarpt ud, som Scleroseforeningen gjorde det? Jeg er nødt til at sige, at det hverken er for sjov eller for at få opmærksomhed – nej, en udmelding som den bunder i, at vi i organisationerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at samle op på medlemmer, hvis enkeltsager er gået i hårdknude, og hvis hverdag ganske enkelt er ved at falde fra hinanden.

Og når man bliver hårdt presset – og i nogle situationer står magtesløs i forhold til myndighederne – så kan retorikken hurtigt blive lidt skinger. Den voldsomme reaktion fra KL fortæller mig, at man også her oplever en frustration i forhold til en udfordring, som vokser dag for dag.

Sammen er vi stærke
Sværdslaget mellem Scleroseforeningen og KL er for mig et billede på, at vi står ved en korsvej, hvor vi som samfund i fællesskab må forholde os til, hvilken retning vi ønsker at gå i, når det handler om mennesker med handicap.

Er der virkelig nogen, der tror på, at man kan sikre et inkluderende samfund, når besparelser bliver ved med at være hovedretten på menuen? Og hvis vi ønsker at gøre det bedre for et minimum af midler, så er det mere end nogensinde før nødvendigt, at vi på tværs af sektorer sætter os sammen for at finde de gode løsninger.

Jeg glæder mig over, at formanden for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, kalder til dialog, og jeg kan garantere, at hvis KL inviterer, så møder vi fra handicaporganisationerne op med et smil, for vi ved godt, at vi har fælles udfordringer, og vi er i den grad også klar til at tale om dem på en konstruktiv måde.

Hurra for sammenhold og samarbejde! Og husk så, at de gode løsninger kun kan opnås ved at gøre tingene sammen.