DI: Frikommuneforsøg må ikke bruges til at droppe borgernes rettigheder

DEBAT: Den nye frihed til kommunerne må ikke blive på bekostning af borgernes frihed til at vælge private dagtilbud og socialtilbud, skriver Jakob Scharff.

Af Jakob Scharff
Branchedirektør i Dansk Industri

Snart bliver syv kommuner sat fri af store dele af de statslige og kommunale love og regler. Det er dermed tanken og håbet, at ledere og medarbejdere får mere frihed og tid til at skabe den bedst mulige kvalitet for borgerne. Lag på lag af bureaukrati og regler har tynget kommunerne, så det er i udgangspunktet et godt formål at sætte kommunerne fri.

Der er mange love og regler på velfærdsområderne. Nogle af dem regulerer i detaljen opgavevaretagelsen, mens andre giver borgere rettigheder og retssikkerhed.

I iveren efter at gøre frikommuneforsøget ”vildt” ved at suspendere så mange regler som muligt, er der risiko for, at også regler, der giver borgerne rettigheder, ryger.

Det vil imidlertid være et voldsomt indgreb, også selvom det sker i den bedste mening. Vi opfordrer derfor til, at politikerne på Christiansborg og i de syv kommuner husker at foretage en kvalitativ vurdering af, om de regler og paragraffer, der suspenderes, reelt regulerer opgavevaretagelsen i de kommunale institutioner.

Det er helt afgørende, at friheden til kommunerne ikke bliver på bekostning af borgernes frihed. Selvbestemmelse og friheden til selv at vælge leverandør bør være grundlæggende rettigheder - også i frikommunerne.

For lidt fokus på resultater
Borgmestrene fra de udvalgte kommunerne udtrykker ønske om at erstatte kontrol med tillid, at fagmedarbejderne kan træffe flere beslutninger selv og at der ikke skal være nedskrevne regler og procedurer for alt. Tilsvarende efterspørges der mere tid til kerneopgaven frem for registreringer og unødvendige dokumentationskrav.

Dansk Industri er enig i, at der er for lidt fokus på resultatet, altså kvaliteten af den velfærd, de enkelte velfærdsleverandører leverer. Der er nemlig behov for, at lederne skal kunne lede og ikke bare administrere.

Kun ved at slippe de lokale ledere fri og reelt give dem ansvaret, får vi et lokalt ejerskab for udviklingen af velfærden. Det er blandt DI’s principper for udviklingen af den offentlige sektor, og det bakker vi op om.

Afvikling af det frie valg?
Statsministeren kædede i sin åbningstale sidste år borgernes frie valg sammen med bureaukrati, unødige dokumentationskrav og ”minuttyranni”. Det er ikke tilfældet.

Det, at nogle borgere tilvælger et privat alternativ, kan jo ikke betyde, at mulighederne og frirummet til at løse opgaver bedst muligt internt i kommunale institutioner bliver yderligere detailreguleret. Det giver jo ingen mening.

Borgmestrene i de udvalgte kommuner har heller ikke angrebet de private leverandører og borgernes frie valg, når de har løftet sløret for deres intentioner i projektet.

Men med statsministerens åbningstale sidste år og regerings ideologiske forslag om forbud mod private aktører på socialområdet og på dagtilbudsområdet, er det mere end nærliggende at få den tanke, at frikommuneforsøgene skal kunne benyttes til at afvikle borgernes ret til at selv at vælge leverandør.

Forrige artikel KL: Frikommuneforsøget kan skabe resultater, hvis vi tør KL: Frikommuneforsøget kan skabe resultater, hvis vi tør Næste artikel Borgmester i Rebild: Frisættelsen åbner for nye muligheder i børnenes hverdag Borgmester i Rebild: Frisættelsen åbner for nye muligheder i børnenes hverdag
Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

KØF: Formanden for Det Økonomiske Råd, professor Carl-Johan Dalgaard, forventer ikke, at en kommende velfærdslov vil gøre nogen større forskel for udviklingen af de offentlige udgifter. Men detaljerne kan få konsekvenser lokalt.