DI: Ufleksibel udbudslov går ud over både ordregiver og leverandør

DEBAT: Udbudsloven fra 2016 har gjort livet lettere for mange virksomheder, men der er plads til forbedring, mener DI, der peger på manglende fleksibilitet i udbudsprocessen og problemer med retssikkerheden som svage punkter. 

Af Jakob Scharff,
Branchedirektør i Dansk Industri

Udbudsloven fra 2016 udgjorde et kvantespring i retning af klarere regler.

Ikke desto mindre kan vi fortsat skure på reguleringen, så kvalitet, fleksibilitet og ansvarlighed i det offentlig-private samspil hjælpes yderligere på vej.

Udbudsloven er grundloven for os, som hver dag arbejder i krydsfeltet mellem den offentlige og private sektor. Hver gang en aktør i den offentlige sektor skal bygge nyt eller køber varer og ydelser hos en virksomhed, bliver udbudsloven bragt i spil. Og hvert år udgør det kontrakter for mere end 350 milliarder kroner.

Derfor er det vigtigt, at udbudsloven er klar, enkel og fleksibel.

Fordel for små virksomheder
Glæden var stor i 2016, da vi første gang fik en udbudslov, fordi vi fik gjort det tydeligt, hvordan de bagvedliggende europæiske regler skal fungere, og vi fik barberet et lag bureaukrati væk. Blandt andet til glæde for mindre virksomheder, der sidenhen har vundet flere og flere udbud og offentlige kontrakter.

Tilbage i 2016 lovede folketingets erhvervsudvalg, at de ville evaluere udbudsloven i 2020. Evalueringen er udtryk for en sund ambition fra Christiansborgs side i erkendelse af, at vi nok ikke løste alle problemer i første hug.

Og ja, selvom udbudsloven gav klarhed, forenklede reglerne og skabte fleksibilitet, så giver den også udfordringer i dag. Lad mig komme med nogle eksempler.

Innovation og kvalitet i slæbegear
Rummet til at byde ind med kvalitet, nytænke opgaveløsningen og skabe innovation i produkter og arbejdsmetoder er lille i de udbud, som kommer fra aktører i den offentlige sektor. Det lyder samstemmende fra virksomheder på tværs af brancher.

Eksempelvis medførte udbudsloven en ny udbudsform, udbud med forhandling. Den gør det muligt at få en 1:1-dialog om virksomhedens tilbud med henblik på at få tilpasset og optimeret tilbuddet, så det mere præcist rammer ordregivers behov og indarbejder nye teknologiske muligheder.

Desværre bliver udbudsformen ikke benyttet i det omfang, som virksomhedssiden håber. Og desværre fører det til, at vi ikke får skabt den kvalitetsudvikling i den offentlige sektors opgaveløsning, som det offentlig-privat samarbejde rummer kimen til.

Det bør vi justere.

Mere fleksibilitet
Uhyggeligt mange gange bliver en udbudsproces annulleret.

I dag sker det cirka hver femte gang, og nogen gange skal ordregiver ud i tredje, fjerde eller femte forsøg, førend processen kan afsluttes. Ofte fordi ordregiver finder en fejl i sit materiale.

Eksempelvis fordi oplyste højde- eller breddemål på et blandt mange ønskede produkter er forkerte. Desværre giver udbudsloven for ringe mulighed for at justere i udbudsgrundlaget.

Annullerede udbudsprocesser betyder tabte omkostninger for både ordregivere og tilbudsgivere.

Vi mener i DI, at det er oplagt at se i retning af vores nabolande for at finde en vej til en mindre rigid tilgang på det punkt.

Ansvarlighed i fokus
Virksomheder, som har overtrådt skatte-, konkurrence- eller miljøregler, er diskvalificeret fra at byde på offentlige opgaver.

Diskvalificerede virksomheder kan ifølge udbudsloven byde på offentlige opgaver igen, når de har ”renset sig selv”. Det vil sige, når de har rettet op på deres virksomhedsdrift, fjernet risiko for gentagelser og udstået idømt straf.

I dag er det op til ordregiveren – det vil sige den enkelte indkøbsmedarbejder i en kommune eller på et universitet – at vurdere, om en virksomhed har renset sig selv tilstrækkeligt, og om de kan byde på opgaver igen hos ordregiveren.

Det skaber risiko for varierende praksis på tværs af kommunegrænser og myndighedsskel og dermed for forskelsbehandling af virksomheder. Resultatet er i dag en svag retssikkerhed for de virksomheder, som er kommet tilbage sporet.  

Derfor har DI foreslået, at vi laver en national enhed, som er dedikeret til opgaven og sikrer en ensartet praksis overfor virksomhederne, så alle ansvarlige virksomheder kan byde.

Forrige artikel Claes Nilas: Nærhedsreform giver mulighed for mere ledelse Claes Nilas: Nærhedsreform giver mulighed for mere ledelse Næste artikel FOA: Udsatte borgeres retssikkerhed trues af systemet FOA: Udsatte borgeres retssikkerhed trues af systemet