Djøf: Brug for etikregler i kommuner og regioner

Af Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf
Det er nu mere end to måneder siden, Bo Smith-udvalget præsenterede sin rapport om embedsmanden i det moderne folkestyre. I en moderne medievirkelighed tilsiger det, at rapporten burde være glemt og sat op på hylden ved siden af alle de andre rapporter.
Heldigvis er det er på ingen måde tilfældet. Vi oplever fulde huse, når rapportens analyser, konklusioner og anbefalinger bliver diskuteret på møder rundtom i landet. Interessen for at drøfte samspillet mellem politikere og embedsmænd er levende og intens.
Selv om baggrunden for Bo Smith-udvalgets arbejde var sagerne i en række ministerier, kiggede udvalget også på vilkårene i kommuner og regioner. Her på det seneste har både kommuner og regioner været leveringsdygtige i sager om embedsmænd og politikere, der tilsyneladende har overtrådt både skrevne og ikke mindst uskrevne regler. Tænk blot på sagerne fra Odense kommune, Region Syddanmark og en række kommunale havnebestyrelser med flere.
Sagerne fra kommuner og regioner peger også i retning af, at tiden er kommet til, at KL og Danske Regioner arbejder videre med et sæt af retningslinjer for, hvordan man undgår at træde forkert som embedsmand i en travl hverdag.
Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf
KL og Danske Regioner på banen
Hvad der er op og ned i de pågældende sager, er i øjeblikket ved at blive undersøgt. Men sagerne kalder på opmærksomhed om endnu en anbefaling fra Bo Smith-udvalget om, at de relevante parter på det kommunale og regionale arbejder videre med det udkast til kodeks for ledernes og forvaltningspersonalets pligter, som er optrykt som bilag i rapporten.
Fra vores medlemsmøder om anbefalingerne fra Bo Smith-udvalget ved vi, at embedsmændene i det offentlige er meget interesserede i embedsmandsdyderne.
I Djøf hører vi dog fra medarbejderside, at de jævnligt savner forklaringer fra deres chefer på baggrunden for, at en sagsfremstilling eller et udkast til redegørelse har fået en anden udformning eller konklusion. Det er en udfordring, vi må blive bedre til at tage på os som chefer.
Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf
Sagerne fra kommuner og regioner peger også i retning af, at tiden er kommet til, at KL og Danske Regioner arbejder videre med et sæt af retningslinjer for, hvordan man undgår at træde forkert som embedsmand i en travl hverdag.
Lokale whistleblowerordninger?
Som reaktion på ”sagerne” i kommuner og regioner er diskussionen om whistleblowerordninger dukket op igen. Spørgsmålet er, om det er løsningen - eller om vi risikerer at give mistilliden bedre grobund på de offentlige arbejdspladser.
Spørgsmålet om whistleblowerordninger blev analyseret i Betænkning nr. 1553 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger fra februar 2015. Djøf kan fuldt ud tilslutte sig konklusionen om, at det må være op til de enkelte arbejdspladser at vurdere, om man skal indføre den slags ordninger eller ej.
Betænkningen indeholder en sand guldgrube af viden om whistleblowerordninger og ikke mindst om, hvordan eventuelle ordninger kan indrettes, så de ikke kommer i konflikt med de forvaltningsretlige regler og samtidig sikrer, at retssikkerheden for såvel den enkelte whistleblower som for dem, der – måske uretmæssigt – bliver fløjtet af.
En populær udgave af disse anbefalinger og guidelines kunne være en støtte til de arbejdspladser, der er i overvejelser om, hvorvidt de skal have en whistleblowerordning.
Chefer forklarer for lidt
Uheldige sager er heldigvis undtagelsen. Det daglige arbejde i ministerierne, kommuner og regioner foregår normalt i et uformelt og tillidsfuldt samarbejde mellem de ansatte og deres chefer, og hvor man drøfter, hvordan opgaverne skal løses.
I Djøf hører vi dog fra medarbejderside, at de jævnligt savner forklaringer fra deres chefer på baggrunden for, at en sagsfremstilling eller et udkast til redegørelse har fået en anden udformning eller konklusion. Det er en udfordring, vi må blive bedre til at tage på os som chefer.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Kristine Kryger47 årI dag
Sekretariatsleder, CBS Students, regionsrådsmedlem (R), Region Hovedstaden
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Flemming Brank69 årI dag
Fhv. rådmand, gruppeformand (K), kommunalbestyrelsesmedlem, formand, Socialudvalget, Frederiksberg Kommune

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



























