Ejendomsforening: Der er brug for at styrke kommunernes erhvervsvenlighed

Af Morten Østrup Møller
Juridisk direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Når en kommune beskatter forretningsejendomme unødigt, er den med til at blokere for vækst, beskæftigelse og bosætning.

Morten Østrup Møller
Juridisk direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Valgplakaterne er for længst sat op med smilende politikere med borgernære budskaber. Ejendomsforeningen Danmark følger naturligvis kommunalvalget, da mange beslutninger i kommunerne påvirker rammevilkårene for ejendomsbranchens virksomheder.

Disse virksomheder opfører ejendomme, udlejer og administrerer dem, og de står blandt andet for at bygge flere boliger til de mange borgere, som søger mod byerne, hvis de kommunale rammevilkår ellers tillader det.

Vilkårene sættes blandt andet i byplanlægningen, i skattegrundlaget og i byggesagsbehandlingen og ikke mindst i dialogen mellem virksomhed og kommune.

Ejendomsbranchen har brug for kommunerne
Vi har brug for en forbedring af erhvervslivets og dermed ejendomsbranchens rammevilkår. Det viser Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed eller erhvervsvenligheden i ejendomsbranchen.

Her har vi undersøgt forhold, som kommunerne selv har indflydelse på - eksempelvis dækningsafgift, grundskyld, boligregulering og byggesagsgebyrer. Det fremgår, at flere kommuner fortsat har et for dårligt erhvervsklima, selvom en positiv udvikling kan spores.

Skatter og afgifter falder
Vi har netop lanceret dette års undersøgelse. Blandt landets kommuner er der generelt set sket et fald i skatter og afgifter siden sidste år. Grundskylden har ingen kommuner hævet fra 2016 til 2017, og yderligere fire kommuner har sat den ned.

Det samme ser vi med dækningsafgiften, som 61 af landets kommuner nu har afskaffet. Dækningsafgiften er en afgift på forretningsejendomme som eksempelvis butikker og kontorer.

Når en kommune beskatter forretningsejendomme unødigt, er den med til at blokere for vækst, beskæftigelse og bosætning. Vores undersøgelse viser, at mange lokalpolitikere ønsker at forbedre erhvervslivets vilkår. Derfor bør flere kommuner følge trop og afskaffe dækningsafgiften, nedsætte grundskylden og fjerne boligreguleringslovens rigide huslejeregler.

Stor kommunal forskel
For der er stor forskel på kommunernes erhvervsvenlighed. Billund Kommune løber i år med titlen som landets mest ejendomsvenlige kommune. Kommunens flotte placering skyldes blandt andet, at den har afskaffet dækningsafgiften, ikke har et byggesagsgebyr samt har en lav grundskyld.

Københavns Kommune er den mindst ejendomsvenlige med en maksimal grundskyld på 34 promille og en dækningsafgift på 9,8 promille, hvor den maksimale sats er på 10 promille. Det har medvirket til kommunens bundplacering.

Til sammenligning har Frederiksberg Kommune forbedret sig markant fra sidste års 82. plads til dette års placering som nummer 41. Det skyldes primært, at Frederiksberg Kommune har reduceret kommunens grundskyld til 24,75 promille.

De sjællandske kommuner klarer sig generelt dårligere end resten af landet. Region Sjælland placerer sig på fjerdepladsen blandt de fem regioner, mens Region Hovedstaden får bundplaceringen. Derfor bør de sjællandske kommuner generelt forholde sig til resultaterne og tænke nyt.

Flere bør overveje at afskaffe byggesagsgebyret, som eksempelvis Billund Kommune og Odense Kommune har gjort, og fjerne boligreguleringen, som det for længst er sket i Herning Kommune og Fredensborg Kommune. I sidstnævnte kommune har man fundet ud af, at man sagtens kan holde på sine borgere uden hverken huslejeregulering eller bopælspligt.

Handling og dialog giver udvikling
Det er afgørende for en kommune, at den har en god dialog med sit erhvervsliv og ejendomsbesiddere.

Ligeledes er dialog om fremtidens byudvikling central, herunder sammensætningen af erhverv og boliger samt repræsentationen af de forskellige boligformer, hvor der også er plads til private lejeboliger som et fornuftigt alternativ til ejerboligen.

Vi ser frem til, at den kommunale erhvervspolitik forhåbentlig styrkes efter kommunalvalget, og at man politisk prioriterer de kommunale tiltag, der for alvor kan gøre en forskel ude i den enkelte erhvervsvirksomhed, og som kan styrke den positive udvikling i erhvervsvenligheden.

Vores undersøgelse kan bruges som et inspirations- og dialogværktøj.

En styrket kommunal erhvervspolitik er til gavn for både kommunens erhvervsliv og dens borgere. En øget erhvervsvenlighed vil gøre den enkelte kommune stærkere. Derfor ville det være glædeligt, hvis valgplakaternes slogans også sætter fokus på en øget kommunal erhvervs- og ejendomsvenlighed.