Debat

EL om udligning: Ingen løsning at omfordele elendigheden

DEBAT: Kommunerne er fortsat kun enige om én ting, hvad angår udligningsordningen: Det er ”de andre” kommuner, der skal betale. Det viser sig tydeligt, hvis man kigger nærmere på forslagene fra de stridende parter, skriver Finn Sørensen (EL). 

Det kan kun gå galt, hvis man vil løse skævhederne i udligningssystemet inden for de nuværende, snævre økonomiske rammer, mener Finn Sørensen (EL)
Det kan kun gå galt, hvis man vil løse skævhederne i udligningssystemet inden for de nuværende, snævre økonomiske rammer, mener Finn Sørensen (EL)Foto: Altinget.dk
Jenny Emilie Bendix Becker
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Sørensen (EL)

Arbejdsmarkedsordfører og kommunalordfører

RimeligUdligning.nu
Sammenslutningen af 6 østjyske kommuner, samlet i RimeligUdligning.nu, kritiserer, at udligningssystemet ikke udligner kommunerne for deres faktiske udgifter som følge af befolkningssammensætning og sociale udgifter. De mener, at særligt kommuner i hovedstadsområdet og de større byer, Odense, Aarhus og Esbjerg, samlet set overkompenseres.
De østjyske kommuner mener også, at der bør medregnes en række yderligere udgifter i udligningssystemet.

Mere konkret peger kommunerne på følgende fire fejl:

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

- Udligningen bør tage fuldt hensyn til forskelle i kommunernes aldersfordeling

- Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Trods gode pointer i kritikken af kriterierne for tilskud i udligningssystemet, falder RimeligUdligning.nu desværre i den samme grøft, som de andre stridende grupperinger: De vil løse problemet ved at tage en masse penge fra andre kommuner.
Det er vi helt uenige i. 

Finn Sørensen (EL)

- Kommunerne bør udlignes af deres reelle udgiftsbehov – ikke af de udgifter, som de har råd til

- Udgifter til udlændinge udlignes flere gange

RimeligUdlinging.nu mener derfor, at der skal ske en grundlæggende ændring af udligningssystemets aldersmæssige og socioøkonomiske kriterier, som medfører en omfattende omfordeling, som medfører, at 37 kommuner skal overføre 6 milliarder kroner til de 61 kommuner, der ifølge RimeligUdligning.nu ikke får de tilskud, de skal have.

RimeligUdligning.nu har sandsynligvis ret i, at der siden strukturreformen i 2007 er sket en udvikling, hvor de aldersmæssige og socioøkonomiske kriterier i udligningsordningen ikke giver et retvisende billede (eller måske har de aldrig gjort det?).
Der er sikkert grund til at se på det.

Men desværre er udligningssystemets sociale kriterier ikke gode til at opfange de faktiske nettoudgifter til overførselsindkomster i kommuner med meget høje henholdsvis lave forsørgelsesudgifter.
Det problem tages der langt større højde for gennem en omlægning af statsrefusionen.

Men desværre forholder RimeligUdligning.nu sig ikke til den asociale omlægning af refusionssystemet, som blev gennemført i 2016 og som slår virkelig hårdt i kommuner med mange langtidsledige og langtidssyge. Og de kommuner fordeler sig på tværs af den opdeling, som Rimeligudligning.nu foretager.

Trods gode pointer i kritikken af kriterierne for tilskud i udligningssystemet falder RimeligUdligning.nu desværre i den samme grøft, som de andre stridende grupperinger: De vil løse problemet ved at tage en masse penge fra andre kommuner.
Det er vi helt uenige i.
Finansieringsproblemerne i de økonomisk udsatte kommuner skal ikke løses ved at gøre andre kommuner fattigere. Med de stramninger, der er pålagt alle kommuner siden 2010, vil det have alvorlige konsekvenser for velfærden i de 37 kommuner, der skal aflevere de 6 milliarder kroner.

BedreBalance.nu
Sammenslutningen af 62 (af 64) kommuner uden for hovedstaden i BedreBalance.nu peger på, at:

- Der er behov for højere udligning af indkomstforskelle mellem kommunerne

- Hovedstadsudligningen står i vejen for en højere landsudligning.

- Et enstrenget udligningssystem kræver, at hovedstadsudligningen afskaffes og erstattes af landsudligningen

Hovedkritikken fra BedreBalance.nu er, at kommunerne uden for hovedstadsområdet alene udlignes med 61 procent, mens hovedstadskommunerne udlignes med samlet set 88 procent, da der ud over de 61 procent er en indbyrdes udligningsprocent i hovedstadsområdet på 27 procent. Bedre Balance mener, at det ikke kun bør være de fattige hovedstadskommuner, som skal tilgodeses af det højere udligningsniveau, men også kommunerne uden for hovedstadsområdet.

BedreBalance.nu foreslår derfor et enstrenget udligningssystem, hvor landsudligningsprocenten sættes op til 88 procent, hovedstadsudligningen afskaffes, og at man som følge af den højere landsudligningsprocent nedsætter tilskuddet til kommuner uden for hovedstaden med højt strukturelt underskud med 27 procentpoint fra 32 procent til 5 procent.

Forslaget finansieres ved at reducere den del af bloktilskuddet, der fordeles efter indbyggertal så meget som muligt og ved at lade hovedstadskommunerne under ét finansiere resten gennem en form for ”negativt statstilskud” svarende til 10-11 milliarder kroner (2016-niveau).1

Enhedslisten mener, det er en god ide at hæve landsudligningen til de 88 procent.
Det vil i sig selv kompensere for de mange skævheder i det nuværende system, som med rette påpeges af RimeligUdligning.nu og BedreBalance.nu.

Men finansieringen er groft usolidarisk. Den vil medføre, at der overføres et stort milliardbeløb fra hovedstadskommunerne samlet set til resten af landets kommuner. Det vil ramme hårdt i de socialt mest belastede kommuner i hovedstaden.
Det vil også medføre, at den sociale balance, der faktisk er i hovedstadsudligningen, hvor en håndfuld rige kommuner faktisk overfører store beløb til de andre hovedstadskommuner, vil blive fuldstændig ødelagt.

Stopforskelsbehandlingen.nu
De 34 hovedstadskommuner i sammenslutningen StopForskelsbehandlingen.nu mener, at:

- Hovedstadskommunerne har lavere serviceniveau end resten af landet

- Leveomkostningerne er højere, og det er derfor mere omkostningsfuldt at finansiere kommunal service

- Landsudligningsprocenten skal tilbage på 58 procent, som den tidligere var.

Hovedkritikken er, at hovedstaden betaler for meget til jyske kommuner gennem landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Hovedstadskommunerne har selv brug for midlerne til at opretholde en højere service, fordi omkostningerne stiger mere i hovedstadsområdet.

StopForskelsbehandlingen.nu vil derfor reducere udligningsniveauet i landsudligningen fra 61 til 58 procent. Det vil ifølge Enhedslistens beregninger reducere landsudligningen med 2,5 milliarder kroner, som bliver til statstilskud.
Dermed flyttes omkring 500 millioner kroner til en række af de rigeste hovedstadskommuner, mens de fattigere hovedstadskommuner (med højest strukturelt underskud) har et nettotab på ordningen.

Det er den helt forkerte vej at gå. Bosætningen af borgere med høj indkomst og økonomisk vækst koncentreres om ganske bestemte områder.
For eksempel er Gentoftes udskrivningsgrundlag per indbygger ca. 100.000 kroner højere end landsgennemsnittet. En så markant rigere kommune bør være med i en omfattende landsdækkende udligning, der har til formål at sikre lige vilkår for velfærd i hele landet. I øvrigt vil en sænkning af landsudligningsprocenten også forrykke den sociale balance i hovedstadsområdet, idet den samlede udligningsprocent her falder fra 88 procent til 85 procent.
Men Enhedslisten er enig med hovedstadskommunerne i en vigtig pointe: Bedre velfærd i provinsen skal ikke finansieres af ringere velfærd i hovedstadsområdet.

Solidarisk reform af refusion og udligning
Efter Enhedslistens opfattelse er der ingen kommuner, som i dag leverer for meget velfærd, tværtimod. Skiftende regeringers sparekrav til kommunerne har medført velfærdsforringelser over en bred kam, hvilket blandt andet viser sig ved, at der siden 2010 er forsvundet 37.000 stillinger i kommunerne, hovedsagelig i velfærdssektoren.
Hertil kommer refusionsreformen fra 2016, som medfører, at kommunerne selv skal betale 80 procent af udgifterne til overførselsindkomster efter blot et år.
Derfor kan det kun gå galt, hvis man vil løse skævhederne i udligningssystemet inden for de nuværende økonomiske rammer. Det vil blot føre til en anderledes fordeling af elendigheden.

Der skal i stedet gennemføres en solidarisk reform af refusions- og udligningssystemet.
Det kræver, at staten tilfører de fornødne midler til at hæve landsudligningsprocenten til 88 procent og til at omlægge refusionssystemet, så kommunerne permanent kompenseres for 80 procent af overførselsindkomsterne, i hvert fald til de ydelser, som kommunen har ringe mulighed for at påvirke størrelsen af.
Disse omlægninger ville i sig selv rette ganske gevaldigt op på de skævheder, som udligningssystemet har i dag.


1: Enhedslisten bad i 2016 Økonomi- og Indenrigsministeriet om at beregne de økonomiske konsekvenser af Bedre Balances forslag, jf. SOU 463 (alm. del, 2015-16). Det fremgår af svaret, at et landsudligningsniveau på 88 procent vil kræve 74,2 milliarder kroner, mens det nuværende udligningsniveau i landsudligningen er 51,4 milliarder kroner. Samlet set var det kommunale bloktilskud på 64,7 milliarder kroner i 2016. Umiddelbart er mankoen altså 10,5 milliarder kroner, men det er samtidig forudsat der stadig udlignes en mindre del vedr. højt strukturelt underskud (5 procent), hvorfor ikke hele beløbet på 6,2 milliarder kroner, der i 2016 anvendtes til denne udligning, kan medgå til finansiering af højere landsudligning. Formentlig ville det være 5,2 milliarder kroner, som kunne medgå som finansiering (6, 2 - 6, 2/32*5=5, 2). At opkræve dette som ”negativt statstilskud” ville medføre, at kommunerne skulle finansiere det efter indbyggertal. Det ville altså ramme de fattige kommuner i hovedstaden lige så meget som de rige kommuner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Sørensen

Fhv. MF (EL), medlem, Enhedslistens hovedbestyrelse
student (1965)

0:000:00