EL: Opgør med budgetloven bør styrke velfærden – ikke militæret

Budgetloven har en lang række negative effekter for vores velfærdssamfund og måde at drive den offentlige sektor på.

Budgetloven er med til at skabe en overdreven spareadfærd kombineret med uhensigtsmæssig brug af midlerne. Og budgetloven betyder, at kommunerne ikke kan balancere deres budgetter over en årrække, hvorved kommunerne tvinges til at træffe kortsigtede beslutninger. 

Enhedslisten vil ligeledes afskaffe to centrale elementer i budgetloven: udgiftslofter og sanktioner. Målet er at give kommuner og regioner mere frihed til at drive og investere i velfærden på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Første store brud med budgetloven

De økonomiske vismænd støtter en fjernelse af budgetlovens kortsigtede fokus og har udtalt kritik af budgetloven ved flere lejligheder.

Senest udtalte vismændene i sin efterårsrapport 2021, at det stramme saldomål om højst strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP, som er afspejlet i de udgiftslofter, som kommunerne er underlagt ifølge budgetloven, bør ændres:

”Med udsigt til en demografisk betinget stigning i de offentlige underskud de kommende år, vurderer formandskabet, at der er gode argumenter for at sænke budgetlovens underskudsgrænse til en procent af BNP. Givet de gunstige forudsætninger for de offentlige finanser på længere sigt, vurderes dette at være økonomisk ansvarligt. En lavere underskudsgrænse vil samtidig gøre det muligt at erstatte regeringens mellemfristede mål om strukturel budgetbalance i 2030 med et mål om underskud på eksempelvis 0,5 pct. af BNP,” skrev vismændene.

Det er yderst beklageligt, at de frigjorte midler ikke bliver brugt til at genoprette velfærd og investere i grøn omstilling – men derimod til en meget voldsom oprustning.

Rune Lund (EL)
Finansordfører

Søndag 6. marts var afgørende i forhold til det nødvendige opgør med budgetloven. Her fremlagde S, SF, R, V og K som en del af et ”national kompromis” om sikkerhedspolitik det opgør med underskudsgrænsen, som de økonomiske vismænd, og mange andre økonomer, længe har efterspurgt.

Som finansordfører kommer dette ikke som en overraskelse. Det har ligget i kortene længe, at det var på vej.

Ikke mindst fordi den danske økonomi er overholdbar med cirka 24 milliarder kroner, hvilket betyder, at vi kan løfte udgifterne til velfærd og grøn omstilling med 24 milliarder kroner i varige midler – uden at gælden løber løbsk.

Men det er alligevel glædeligt, at der efter mange års politisk kamp kommer et brud med et af budgetlovens mest rigide principper, nemlig underskudsgrænsen på de 0,5 procent.

Våben eller velfærd?

Det er dog yderst beklageligt, at de frigjorte midler ikke bliver brugt til at genoprette velfærd og investere i grøn omstilling – men derimod til en meget voldsom oprustning med det formål, at Danmark skal bruge to procent af BNP på udgifter til militæret. Dette sker i en situation, hvor vestens militære udgifter er flere gange større end Ruslands.

De midler, som bliver frigjort, skal efter Enhedslistens opfattelse i stedet bruges på genopretning af velfærd og til at investere i grøn omstilling.

Kommunernes Landsforening har opgjort, at en reform af handicapområdet vil koste 5,5 milliarder kroner. Enhedslisten ønsker at afsætte penge til en lavtlønspulje i den offentlige sektor på fem milliarder kroner. Vi skal afsætte et større milliardbeløb i forbindelse en tiårig handlingsplan for psykiatrien.

Vi skal have et opgør med den fattigdom og ulighed, herunder børnefattigdom, som ulighedsskabende reformer har skabt gennem flere år. Vi har brug for at indføre gratis tandlæge for alle. Og vi skal investere i den grønne omstilling for at nå i mål i forhold til 70-procentmålsætning og Paris-aftalen.

Der er med andre ord rigeligt af fornuftige ting at bruge vores økonomiske råderum på. Selv før beslutningen om de 18 milliarder kroner var der ikke tilstrækkelige midler til at investere. Men nu er størstedelen af de penge, der var de mest oplagte til at foretage yderligere investeringer væk - brugt på hovedløs oprustning.

Det er en kæmpe problem. Det burde en regering, der selv siger, at den sætter ”velfærd først”, være enig i.