Kommentar af 
Christine Brochdorf

Kommunaldirektør: Et midtvejsvalg i Danmark vil tvinge politikerne til at holde fokus på politikken

Vi bør overveje at indføre et kommunalt midtvejsvalg. Det kan sikre politisk fokus på de vigtigste opgaver, fordi politikerne vil blive vurderet på resultater fremfor kvikke bemærkninger, skriver Christine Brochdorf. 

Måske er tiden kommet til at udvide vores demokratiske system med en kommunal valghandling i stil med det amerikanske midtvejsvalg. Det vil kunne skabe fokus på de politiske resultater ude i kommunerne, skriver Christine Brochdorf.
Måske er tiden kommet til at udvide vores demokratiske system med en kommunal valghandling i stil med det amerikanske midtvejsvalg. Det vil kunne skabe fokus på de politiske resultater ude i kommunerne, skriver Christine Brochdorf.Foto: Quinn Glabicki/Reuters/Ritzau Scanpix
Christine Brochdorf
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I USA er midtvejsvalget i mange henseender næsten lige så vigtigt som det ordinære præsidentvalg. Det er det, fordi det viser, om der er opbakning og følgeskab til den førte politik. Det er ved midtvejsvalgets resultat, at det afgøres, hvor modige partierne tør være i tiden fra midtvejsvalget og til det reelle valg.

Danmarks valgsystem kan på ingen måde sammenlignes med det amerikanske. Og dog kan det måske alligevel være værd at flirte med tanken om et slags midtvejsvalg i kommunalpolitik. 

Læs også

I de danske kommuner er byrødderne godt i gang med første del af deres fireårige periode. Jeg vil gætte på, at en hel del har fået en ordentlig øjenåbner om, hvilke udfordringer der skal tage stilling til, hvilke problemer der skal skabes løsninger for, og hvor vanskeligt det er at lave politiske sager, forlig og aftaler, når man selv sidder i stolen.

Rammebetingelserne for dansk kommunalpolitik har nemlig ændret sig markant siden valgkampen i 2021.

Lad mig bare nævne den tredje bølge af corona, der varede flere måneder ind i opstartsperioden, krig i Ukraine og dermed modtagelse af mange tusinde nye midlertidige borgere, rasende dyre byggepriser, der har vanskeliggjort budgetoverholdelse, og en inflation og energiprisernes himmelflugt, der har udhulet de kommunale budgetter.

Med andre ord ikke ligefrem de scenarier, der fik mange kommunale kandidater til at stille op i første omgang. Men ikke desto mindre den virkelighed, som der politisk set skal navigeres inden for.

Valget vil ikke stå mellem de hurtige replikker og de kvikke bemærkninger. Det vil stå mellem ansøgere til et job, hvor du kan stemme på dem, der har løst opgaven bedst, ved det faktiske kommunalvalg.

Christine Brochdorf
Kommunaldirektør, Egedal Kommune

At verden omkring os ændrer sig hastigt i disse år, smitter naturligt af på de danske kommuner. Det kontrolspænd, som en menig dansk lokalpolitiker skal forholde sig til, er enormt.

Det dækker de budgetmæssige prioriteringer, der er på dagsordenen hvert eneste år. Klassekvotienter i folkeskolen. Affaldssortering i ti fraktioner. Udbud af indkøb. Digitalisering i administrationen. Rekrutteringsudfordringer i hjemmeplejen. Åbningstider i daginstitutionen. Klimatilpasninger af landbrugsjord, åløb og skovfredninger. Biodiversitetsindsatser og fartgrænser. Vejbrønde og designmanualer. Genoptræning og udredning af børn med diagnoser.

Jeg kunne blive ved. Porteføljen af politiske problemstillinger og de utallige løsninger, der skal udtænkes, er en del af vores lokalpolitikeres hverdag. 

Den traditionelle kommunale valgkamp har et andet forløb. Her er det nemlig de enkle og simplificerede budskaber, der er i høj kurs. Clickbait, one-liners og overbudspolitik bliver ofte vinderne. Hvorfor? Fordi vi som borgere har svært ved at gabe over alle de dilemmaer, som det at drive en moderne kommune kræver. Altså de dilemmaer og realpolitiske problemer, som politikerne skal forholde sig til efter valget.

Derfor kan vi blive forført af de politikere, der kan servere enkle budskaber, hvor nuancerne og prioriteringerne ikke forstyrrer billedet. Og der er nye kandidater, der ligeledes bliver forført af at italesætte forenklede løsninger på det, der faktisk viser sig at være ganske komplicerede problemer. 

Derfor sidder der rundt om i kommunelandskabet nu en masse borgere, der faktisk stemte på en kandidat, der ville arbejde for et kulturcenter, en ny svømmehal, et ældrehus eller temabørnehaver. Men virkeligheden er i stedet blevet besparelser, der er gået til energipriser, indkvartering af flygtninge og dyrere byggepriser.

Det er vigtigt, at vi får korrigeret disse nuancer og billeder af virkeligheden undervejs i den fireårige valgperiode. Hvis ikke risikerer vi en kløft mellem borgernes forventninger, de løfter, der er givet politisk i en valgkamp, og de realpolitiske udfordringer, som kommunalbestyrelserne er nødt til at tage sig af og prioritere.

Derfor er det værd at debattere, om vi som supplement til de fireårige kommunalvalg kan introducere en dansk demokratisk variant af midtvejsvalget.

Et midtvejsvalg, der kan sikre en højere grad af harmoni mellem, hvad borgerne ser som de aktuelle problemstillinger, der skal findes politiske løsninger på, og hvad der faktisk leveres politisk. Og omvendt kan en dansk variant af et midtvejsvalg sikre, at det politiske fokus er på de opgaver, som er nødvendige set med borgernes øjne.

Midtvejsvalget kan være et valg, hvor borgerne formulerer problemstillingerne og de udfordringer, som de gerne vil have byrådet til at tage hånd om og stilling til. Ved midtvejsvalget kan man ikke stemme på en bestemt kandidat men har et ansvar som borger for at være medformulerende på de problemstillinger og drømme, der skal indfries.

Det kan ske gennem en borgerinddragelsesproces, der ikke kun er for dem, der råber højt, er kække på Facebook eller kan iscenesætte sig selv og sin sag, men er en reel indsamling af de ønsker og prioriteringer, som borgerne i den enkelte kommune har til deres politikere. 

Det giver mulighed for at komme i konkret og tæt dialog med bysamfund, borgergrupper, organisationer og erhvervsliv på en struktureret og opbyggelig vis, hvor den enkelte politikers mandat ikke er på spil.

På baggrund af de mange ønsker og forslag, der må komme til den ønskede udvikling af kommunen, skal der formuleres et slags politisk stillingsopslag. Politikerne kan så diskutere, drøfte og besvare forventningerne og ønskerne fra borgerne gennem debatter og politiske initiativer.

Valget vil således ikke stå mellem de hurtige replikker og de kvikke bemærkninger. Det vil stå mellem ansøgere til et job, hvor du kan stemme på dem, der har løst opgaven bedst, ved det faktiske kommunalvalg.

Midtvejsvalget skal sikre, at borgerne tager ansvar for at formulere, hvilke ønsker og behov de ser for udvikling af kommunen.

Christine Brochdorf
Kommunaldirektør, Egedal Kommune

Midtvejsvalget kan ikke afsætte politikere midt i en periode. Midtvejsvalget skal bruges til, at de nu erfarne politikere kan afstemme deres politiske fokus med borgerne. At der kan foretages mere nuancerede og faktiske drøftelser om udfordringer, løsninger og aktuelle indsatser.

Midtvejsvalget skal sikre, at borgerne tager ansvar for at formulere, hvilke ønsker og behov de ser for udvikling af kommunen. Samtidig med at politikerne med den erfaring, der er fulgt med de første par års politiske arbejde, bedre kan afstemme forventninger.

Langt de fleste byråd finder flertal og skaber gode og ansvarlige resultater for deres borgere i lokalsamfundene. Ingen andre lande i verden har så decentraliseret et politisk styre som Danmark.

Min påstand er, at netop den udstrakte grad af kommunestyre er årsagen til, at vi er et rigt land med muligheder for de fleste. Måske er tiden kommet til at udvide det demokratiske system med en valghandling med fokus på de faktisk udfordringer på et tidspunkt i valgperioden, hvor alle politikere har fundet sig til rette i rollen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Brochdorf

Bestyrelsesleder og rådgiver i bæredygtigt velfærdsdesign, fhv. kommunaldirektør i Egedal og Furesø
cand.scient.adm.

0:000:00