
Efter tre år som direktør for social/beskæftigelse, kultur/fritid og plan/miljø er Thomas Knudsen nu blevet ansat som kommunaldirektør.
Det skriver Faxe Kommune i en pressemeddelelse.
Allerede tilbage i august blev Thomas Knudsen konstitueret som kommunaldirektør, da den tidligere kommunaldirektør Carsten Riis blev direktør for Metroselskabet & Hovedstadens Letbane. Men nu er konstitueret blevet fjernet, og Thomas Knudsen er officielt kommunaldirektør.
Thomas Knudsen er uddannet folkeskolelærer og har siden udvidet med en diplom- og masteruddannelse. Han kommer fra en baggrund på velfærdsområdet, hvor han har siddet i chefstillinger i Kalundborg og Slagelse Kommmune.
Han glæder sig til at bruge sin baggrund i sin nye stilling:
"Gennem mine tre år har jeg ud over ansvaret for det store sociale velfærdsområde også beskæftiget mig med kultur, byudvikling og det tekniske område. Det betyder, at jeg har etableret et fint netværk inden for det kulturelle og inden for erhvervslivet i kommunen."
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser



















