FOA: Afsæt penge til god hygiejne - også efter coronakrisen

DEBAT: Efter coronavirussens indtog er hygiejneindsatsen højnet væsentligt i offentlige institutioner. Hvis det fortsætter efter krisen, vil det både redde liv og spare millionbeløb, men det kræver, at der afsættes flere ressourcer, mener FOA.

Af Pia Heidi Nielsen
Formand, Kost- og Servicesektoren, FOA

Måske har du også lagt mærke til det. Færre har været småforkølet eller lagt sig med influenza de seneste måneder. Og tænk, hvis det fortsat kunne være sådan på den anden side af coronakrisen.

Det er langt fra utænkeligt. Men det kræver, at vi holder fast i den øgede opmærksomhed, der har været på hygiejnisk rengøring i offentlige institutioner som skoler, dagtilbud og ældrepleje i forbindelse med covid-19.

Hygiejnisk rengøring handler nemlig om langt mere end at fjerne nullermænd i hjørnerne og tømme skraldespande. Det handler om, hvor ofte og hvordan kontaktpunkter rengøres. Om hvilke rengøringsmidler og klude, man bruger. Og at man husker den gode håndhygiejne. Alt det sikrer, at rengøringen har en så høj kvalitet, at den kan bryde smitteveje og forhindre infektioner.

Rengøringsområdet bliver forsømt
Da coronakrisen brød ud i Danmark, blev der afsat et trecifret millionbeløb til en øget hygiejneindsats, og de penge har vist sig godt givet ud. Indsatsen har bidraget til, at antallet af coronasmittede ikke eksploderede, og samtidig er færre også blevet ramt af andre sygdomme. Allerede i slutningen af marts var der sket en nedgang på 70 procent i tilfældene af almindelig influenza, viser tal fra Statens Serum Institut.

Derudover er pengene faldet lige ned i et område, som de seneste år er blevet forsømt og har været underlagt kommunale besparelser. Et konkret eksempel på det er Frederikssund Kommune, som gennem udlicitering har sparet alt for meget på rengøringen.

Hvor der tidligere skulle gøres rent på op mod 300 kvadratmeter i institutionerne, skal der nu gøres rent på op mod 600 kvadratmeter – i timen vel at mærke. Det siger næsten sig selv, at det ikke er en god forudsætning for at sikre rengøring af høj kvalitet.

Penge at spare og liv at redde
De seneste måneders erfaringer har vist os, at en styrket hygiejneindsats betyder noget for antallet af syge. Og når det antal falder, er der også en økonomisk gevinst at hente.

Sundhedsstyrelsen har skønnet, at man kan spare samfundet for et trecifret millionbeløb alene ved at fokusere på korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne. Vaskes hænderne efter bogen, vil det nemlig give 75 procent færre sygedage per barn. Det mindsker selvfølgelig også antallet af fraværsdage hos forældrene, hvilket vil give en umiddelbar effekt på 445 millioner kroner.

Skal vi fortsætte den gode kurs, coronakrisen har lagt for hygiejneindsatsen, kræver det dog, at der bliver afsat flere ressourcer.

Lige nu sidder KL og Finansministeriet i økonomiforhandlinger for 2021. Hvis de tager de rigtige beslutninger og sender flere penge i retning af rengøringsområdet, vil vi fortsat kunne prioritere god kvalitet, frem for at mange kommuner igen falder tilbage på de billigste rengøringsløsninger.

Både for folkesundheden og samfundsøkonomiens skyld bør vi huske, at hygiejnisk rengøring betaler sig. Det gør os mindre syge og kan i sidste ende redde menneskeliv. Lad coronakrisen være os en påmindelse om det – både rundt om forhandlingsbordet lige nu og på den lange bane.

Forrige artikel SMVdanmark: Kommuner kan forbedre lokal understøttelse af erhvervslivet SMVdanmark: Kommuner kan forbedre lokal understøttelse af erhvervslivet Næste artikel Borgmester: Kommunerne er nødt til at hjælpe det lokale erhvervsliv Borgmester: Kommunerne er nødt til at hjælpe det lokale erhvervsliv
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.