Debat

Forældre til KL: Tag skænderiet med Christiansborg – ikke med os

REPLIK: KL kører i ring, når de igen kaster stråmænd efter forældre og pædagogers kritik af daginstitutionsområdet. KL må tage ansvar fremfor at afspore debatten, mener #Hvorerderenvoksen.

Vi ser en virkelighed, hvor vi efterlader vores børn til et hårdtarbejdende personale og håber, at der vil være øjne og arme nok til basal omsorg, mener #Hvorerderenvoksen.
Vi ser en virkelighed, hvor vi efterlader vores børn til et hårdtarbejdende personale og håber, at der vil være øjne og arme nok til basal omsorg, mener #Hvorerderenvoksen.Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stella Mia Sieling-Monas og Anne Dahl Thing
Medlem af styregruppen, #Hvorerderenvoksen

KL fremfører i et debatindlæg i Altinget en række argumenter rettet mod landets forældre og pædagoger.

Det er ikke muligt at få økonomien til at løbe rundt for kommunerne, hvis ikke der følger øremærkede midler med minimumsnormeringerne, lyder det overordnet.

I øvrigt er minimumsnormeringer ikke tilstrækkelige til alene at sikre kvaliteten i daginstitutioner, lyder det videre.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]
.

I forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen sidder vi tilbage og undrer os over, om KL har fulgt med i debatten i løbet af 2019, eller om man snarere er ude på at sende et signal til regeringen og fejlagtigt er kommet til at adressere indsparket til forældre og pædagoger.

At advare imod, at man reducerer kvalitet i dagtilbud til kun at handle om normeringer, er et efterhånden fortærsket greb for at undgå at forholde sig til, hvor grumt det står til med manglen på hænder ude i kommunerne.

Således rammer KL forbi målskiven, når behovet for statslige midler adresseres til forældre og personale. Kære KL, vi er jo ganske enige.

Stella Mia Sieling-Monas og Anne Dahl Thing
Medlem af styregruppen, #Hvorerderenvoksen

Den nedre smertegrænse
Hvem skulle have sagt, at minimumsnormeringer er eneste nødvendige løsning?

Forældre, fagprofessionelle og eksperter gentager om og om igen, at dette netop ikke er sagen.

Minimumsnormeringer er en bundprop, der skal sikre, at yderligere tiltag for at genoprette området og øge kvaliteten overhovedet er realiserbare, for man kan ikke bygge på et fundament, som er sunket i grus.

I Information i maj påviste Bureau 2000, hvordan kun 2 af 91 kommuner på nuværende tidspunkt levede op til normeringen en til tre i vuggestuer og en til seks i børnehaver. Altså vil indførslen af minimumsnormeringer være et generelt løft – også for de mest udsatte.

Således er det misforstået at argumentere for, at minimumsnormeringer flytter midler fra udsatte institutioner til ressourcestærke – idet så godt som ingen institutioner på nuværende tidspunkt honorerer højere normeringer end det, som vi kæmper for.

Desuden er der ingen, der har fremført, at minimumsnormeringer skulle ophæve kommunernes generelle ansvar over for udsatte børn. De institutioner, der i dag kræver ekstra midler, skal naturligvis stadigvæk have det. Det forhindrer et lovfæstet minimum jo ingenlunde.

En ekstra indsats for udsatte børn skal ikke være et gode på bekostning af den almene trivsel i institutionen, men en velfærdsmæssig selvfølge, der bygges ovenpå.

Læs også

Ret jeres kritik mod regeringen
Forældrebevægelsen har fra sin spæde begyndelse haft som mål at sikre lovfæstede minimumsnormeringer med øremærkede midler i kampen for anstændige børneliv.

Vi vil ikke konkurrere med andre velfærdsområder om kommunernes midler, og vi vil ikke acceptere, at børns ret til omsorg afhænger af kommunalt tilhørsforhold.

Således rammer KL forbi målskiven, når behovet for statslige midler adresseres til forældre og personale. Kære KL, vi er jo ganske enige.

"Alle landets kommunalbestyrelser er optagede af at sikre dagtilbud, hvor det pædagogiske personale skaber pædagogiske læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle deres sociale kompetencer, trives sammen med andre børn," skriver KL.

Til trods for de fine ord er det en helt anden virkelighed, som vi bevidner hver eneste dag. En virkelighed uden ressourcer til hverken læringsmiljøer, trivsel eller udvikling.

For den slags kræver tid og ressourcer, som slet ikke eksisterer. Vi ser til gengæld en virkelighed, hvor vi efterlader vores børn til et hårdtarbejdende personale og håber på, at der vil være øjne og arme nok til den mest basale omsorg og sikkerhed.

En sådan situation er virkelig svær at tale op. Dertil er forholdene for vores børn og pædagogisk personale nemlig på nuværende tidspunkt alt for alvorlige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00