Kommentar af 
Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Fordobling eller udslettelse? Her er de forventede vindere og tabere til kommunalvalget

Fortsætter DF sin nedgang? Kan Konservative veksle national fremgang til borgmesterposter? Og vil Venstre lide større nederlag end i 2017? Simon Emil Ammitzbøll-Bille spår om partiernes skæbne til kommunalvalget, hvor to partier risikerer total udslettelse. 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For fjerde gang i træk ligger kommunalvalget cirka to år efter det seneste folketingsvalg. Det gør det let at se det som en slags midtvejsvalg, som vi kender fra USA.

Men kommunalvalget er både og. Det er først og fremmest et ekstremt lokalt valg, hvor borgmestereffekt og lokale sager kan flytte stemmer i en hel anden retning, end de landspolitiske tendenser tilsiger. Og når landsresultatet foreligger, vil vi samtidig kunne se nogle vigtige strømpile.

Der vil være smil at finde hos Pape Poulsen (K), Olsen Dyhr (SF) og Vermund (NB). Socialdemokraterne må også forventes at gå frem, selv om de har tabt højde, siden de glade corona-målinger. Til gengæld må der være nervøsitet at finde hos DF og Radikale, mens Alternativet og Liberal Alliance på det nærmeste risikerer kommunal udslettelse.

Folk kan jo bedst lide en vinder, så lad os tage de forventede vindere først. Konservative, som er landets tredjestørste kommunale parti - hvad enten vi ser på samlet stemmetal eller på antallet af borgmestre - kan nærmest ikke undgå at få et godt kommunalvalg. Partiet ligger til mere end en fordobling i de nationale meningsmålinger, så vi vil helt sikkert se en grøn bølge 16. november.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad det kan veksles til borgmesterposter? For fire år siden bevarede partiet sit stemmetal, men gik fra tretten til otte borgmestre. Og selv om Høje Taastrup og Gentofte synes sikre, så er der usikkerhed om den gamle bastion Frederiksberg, hvor det var ganske tæt i 2017. Skal Konservative kunne krone den forventede fremgang med et øget antal borgmestre, kræver det sandsynligvis rævekager og utroskab over for de andre borgerlige partier. Historien viser dog, at de konservative byrødder er klar til begge dele.

Om skribenten

Simon Emil Ammitzbøll-Bille ( f. 1977) var økonomi- og indenrigsminister og medlem af koordinationsudvalget i VLAK-regeringen fra november 2016 til juni 2019. Han har været medlem af Folketinget fra 2005 til 2008 for Radikale, fra 2008 til 2009 som løsgænger og formand for Borgerligt Centrum, fra 2009 til 2019 for Liberal Alliance og nu igen som løsgænger. Stiftede sammen med Christina Egelund i november 2019 partiet Fremad, som blev nedlagt i oktober 2020.
Bor i København med sin kone Kristine Rishøj Ammitzbøll-Bille og parrets to børn, Lili og Thit. Fra 2005-2016 gift med Henning Olsen, som døde af kræft.

S må forventes at gå frem. Socialdemokraterne havde et fantastisk valg i 2017, hvor man overhalede Venstre som partiet med flest borgmesterposter. Og der er stærke folk over hele landet: KL-formand Jacob Bundsgaard i Aarhus, Thomas Kastrup-Larsen i Aalborg og Peter Rahbæk Juel i Odense. Og ikke mindst Birgit S. Hansen i Frederikshavn, der blev valgt med det højeste socialdemokratiske stemmetal i hele landet med imponerende 59,7 procent af stemmerne.

Enkelte steder er borgmestrene holdt op, og der vil blive holdt øje med om eksempelvis den indskiftede borgmester, Thomas Thors, på Bornholm, der har fået den utaknemmelige opgave at afløse den populære Winni Grosbøll. Hvordan klarer S sig i Fredericia efter skandalerne? Også Ishøj vil blive fulgt nøje. Den mangeårige borgmester, Ole Bjørstorp, brød med partiet og lavede sin egen lokalliste, da medlemmer ikke ville have ham som borgmesterkandidat. Kan S holde den traditionelle højborg? Vi får se. Men overordnet set er der lagt op til et godt valg for sosserne.

Venstre skal se sig om over begge skuldre, når konstitueringerne går i gang på valgaftenen.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Der forventes også fremgang til SF og Enhedslisten, men det bliver næppe til mange borgmesterposter af den grund. SF har en populær borgmester på Langeland, og mon ikke regeringens uheldige håndtering af et udrejsecenter for udviste asylansøgere, som Socialdemokraterne havde tænkt sig at tildele øen, bliver en fordel for borgmesteren?

Enhedslisten prøver ihærdigt at spille det tidligere folketingsmedlem Line Barfod frem som overborgmesterkandidat i København, men det bliver der ikke noget af, da de borgerlige klart foretrækker en socialdemokrat frem for den flittige advokat fra den yderste venstrefløj. Og der bliver næppe flertal til venstre for Socialdemokraterne, der med al sandsynlighed sejler stille ind med den tidligere formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, som ny overborgmester fra nytår.

Nye Borgerlige fik knap en procent af stemmerne på landsplan ved seneste valg, men fik kun valgt et enkelt byrådsmedlem. Med kraftig medvind i de landsdækkende målinger og over 17.000 medlemmer af partiet, må man forvente, at de høster godt til kommunalvalget. Faren er, at de har for mange uprøvede og lidt tossede og fremmedfjendske kandidater, der vil opfattes som uspiselige ude i lokalsamfundene.

Nok om de forventede vindere. Nu til taberne.

Venstre tabte ved seneste valg. Og de kommer til at gøre det igen. Partiet ligger til et historisk stort tab i de landsdækkende målinger, og selv om Jakob Ellemann-Jensen ser ud til at have sundet sig over tabet af seks af partiets største profiler siden valget, senest med tidligere forskningsminister Tommy Ahlers exit fra dansk politik, ser det sort ud.

Tilbagegang synes uundgåelig, så det handler først og fremmest om at holde fast i borgmesterposterne. Men det kan blive svært med et stærkt socialdemokrati på den ene side og et fremgangsrigt og borgmestersultent konservativt parti på den anden side. Venstre skal se sig om over begge skuldre, når konstitueringerne går i gang på valgaftenen.

Enkelte steder bliver det ekstra svært. I Tønder er Venstre gået delvist i opløsning og i Mariagerfjord har en række medlemmer af Venstre med byrådsmedlem Svend Madsen i spidsen forladt partiet, fordi de mener, at den rigsretstiltalte tidligere partifælle, Inger Støjberg, er blevet behandlet dårligt af det parti, også hun har forladt.

Lad os allerede nu konstatere, at kommunalvalgsaftenen ikke bliver sjov for partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Spændende bliver det at følge et par tidligere kvindelige ministre, der prøver lykken kommunalt. Størst chancer regnes tidligere minister for fødevarer-, social- og ligestilling med meget mere, Eva Kjer Hansen, at have i Kolding. Mens tidligere sundheds- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby forventes at have store udfordringer med at slå den populære socialdemokratiske Sønderborg-borgmester, Erik Lauritzen, der for fire år siden sikrede Socialdemokraterne dobbelt så mange stemmer som Venstre.

Bedre ser det ikke ud hos Dansk Folkeparti. Partiet led store nederlag ved valgene til Europa-Parlamentet og Folketinget for to år siden. Og målingerne peger entydigt videre nedad. Dertil kommer, at Dansk Folkeparti er plaget af at have sin næstformand, Morten Messerschmidt, anklaget for fusk med EU-midler.

En svær sag for et parti, der har haft endog meget høj stemmeføring i kampen imod svindel i EU. Det man siger, er man selv. Det var i hvert fald konklusionen i byretten i Lyngby, hvor Messerschmidt blev dømt et halvt års betinget fængsel blandt andet på en række vidneudsagn fra egne partifæller med den øvrige partiledelse i spidsen.

Sagen er nu anket til Østre Landsret, der er klaget over dommerens habilitet og aviserne er fyldt med mere eller mindre spidse giftpile fra den ene DF’er til den anden.

Læs også

Kommunalt fosser kommunalbestyrelsesmedlemmerne allerede inden efterårets valg ud af partiet i en sådan fart, at konkurrenterne på den nationale højrefløj, Nye Borgerlige, måtte vedtage et stop for partihoppere, da de ville undgå at få alt for mange lykkeriddere ind. Støjberg undtaget, naturligvis. Hende gør Dansk Folkeparti også aktivt kur til, men der er ikke kommet andet ud af det end et par selfies hist og her.

For fire år siden fik partiet sin første borgmesterpost på øen Læsø. Borgmester Karsten Nielsen har dog skiftet partikortet ud med et fra Venstre. Ærligt fortalte han, at det var for at øge sandsynligheden for genvalg. Lad os allerede nu konstatere, at kommunalvalgsaftenen ikke bliver sjov for partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Det gør den heller ikke for den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen. Hun kan nok forvente, at partiets eneste borgmester, Leon Sebbelin, kan bevare posten i Rebild Kommune, men derudover bliver det svært.

Sidste gang faldt stemmerne ualmindeligt heldigt for De Radikale. Partiet vandt 18 ekstra byrådsmedlemmer på landsplan, selv om de stemmemæssigt gik lidt tilbage. Så heldig kan man næppe være to valg i træk. Især ikke fordi partiet er i en generel nedgangsperiode efter at være plaget af MeToo-sager, der foreløbigt har kostet både den nu tidligere partileder, Morten Østergaard, og den nu tidligere retsordfører, Kristian Heegaard, deres politiske karrierer.

Der tales meget om, at partiets spidskandidat Lone Loklindt, er en mulig borgmester på Frederiksberg, hvis de konservative mister flertallet. Men det kræver, at hun spiller hard ball og i yderste konsekvens er parat til at tage posten på borgerlige stemmer. Det virker ikke sandsynligt.

For Alternativet og Liberal Alliance er spørgsmålet slet og ret om de eksisterer kommunalt efter 16. november. Bedst ser det nok ud for LA, der med tidligere transportminister Ole Birk Olesen som spidskandidat ser ud til at kunne blive i Københavns Borgerrepræsentation.

Det er klart hans fordel, at både V og K stiller med kandidater, som den bredde offentlighed ikke har noget egentligt forhold til. I resten af landet ser det sværere ud. Partiet har mistet over halvdelen af de medlemmer, der blev valgt i 2017, og flere af de tilbageværende genopstiller ikke. Et godt bud er, at de får op mod en håndfuld byrådsmedlemmer.

Endnu værre ser det ud for Alternativet. København er også her det bedste bud. Realistisk set også det eneste. Den alternative borgmester på Fanø genopstiller ikke. Den gode nyhed for både LA og Alternativet er, at det ikke er kommunalvalget, der afgør om de overlever næste folketingsvalg.

Endelig er der Kristendemokraterne, Slesvigsk Parti, Frie Grønne og Veganerpartiet. KD skal nok bevare pladserne i en lille håndfuld byråd. Det er spændende, om de kan bevare det høje stemmetal i Ringkøbing-Skjern kommune, efter at den vestjyske KD-darling Kristian Andersen smed borgmesterposten fra sig for fire år siden, da han alligevel ikke kunne samle flertal for sin person, efter han havde udtalt, at han ikke ville vie to homoseksuelle på rådhuset, hvis han blev borgmester.

Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, skal nok fastholde dets pæne stemmeandele i de fire sønderjyske kommuner. Veganerpartiet kommer næppe ind nogen steder, og det samme gør sig gældende for Frie Grønne, medmindre de får overtalt Uffe Elbæk til at stille op i København. Nogle tænker måske, at jeg har glemt Lars Løkkes nye parti, men det har jeg ikke. De deltager ikke i kommunalvalget.

Og hvad med lokallisterne? Tja, de er et kapitel for sig, som ikke lige falder ind under en midtvejsanalyse. Men det er klart, at det bliver interessant at se, om de lokale lister kan bevare borgmesterposterne i Gribskov og Guldborgsund, og om de mange nye lokallister rundt omkring er levedygtige ved valget.

De næste tre måneder vil vise, om tendenserne bliver bekræftet. Det tror jeg. Men der vil helt sikkert være overraskelser undervejs. Og det er jo det, der gør det så spændende at følge med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA), radiovært, 24syv
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)