SF-rådgiver: Rosenkrantz-Theils valgkamp afslører Socialdemokratiets magtlukkethed

Jeg synes, det er svært ikke at læse Pernille Rosenkrantz-Theils fadæse-prægede socialdemokratiske valgkamp i København ind i en bredere udvikling i partiet under Mette Frederiksen.

Én af grundene til, at jeg i udgangspunktet selv var meget begejstret for Mette Frederiksens første periode som regeringsleder (Frederiksen I), var, at hun havde bragt sig selv og sit parti i en situation, hvor hendes mindretalsregerings succes var afhængig både af dens evne til at sætte egne dagsordner, men i lige så høj grad til at opfange, integrere og i et vist omfang tage ejerskab over impulser fra vælgerne, partierne og civilsamfundet, der ikke havde groet i den socialdemokratiske baghave.

Derfor fik vi blandt andet en progressiv klimalov vedtaget af et nærmest chokerende bredt folketingsflertal – ikke fordi de borgerlige havde lyst til det, men fordi de også indså deres egen sårbarhed på klimaspørgsmålet, og fordi de var bange for, hvad partierne bag “forståelsespapiret” ellers kunne have fundet på.

Paradoksalt nok blev det således den af Mette Frederiksen stedmoderligt behandlede grønne dagsorden, der sammen med sossernes egen Arne-pension blev den centrale drivkraft i Socialdemokratiets gode valg i 2022.