Debat

KL, FH og Frivilligrådet: Den fremtidige velfærd afhænger af et styrket sektorsamspil

Coronapandemien har understreget, hvordan udsatte og den generelle velfærd afhænger af effektivt samarbejde mellem det offentlige og det frivillige. Fokuser på partnerskaber med frivilligt engangement og faglighed, skriver Ulrik Wilbek (V), Majbrit Beran Berlau og Mads Roke Clausen.

Corona har sat frivillige og kommunale samarbejder på dagsorden som for eksempel KL's samarbejde med Hus Forbi om at udvikle en app til de hjemløse med coronainformation og overblik over tilbud i nærområdet.
Corona har sat frivillige og kommunale samarbejder på dagsorden som for eksempel KL's samarbejde med Hus Forbi om at udvikle en app til de hjemløse med coronainformation og overblik over tilbud i nærområdet.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Roke Clausen
Majbrit Beran Berlau
Ulrik Wilbek
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det seneste år har været en lærerig periode for os alle. Coronapandemien har medført nye måder at tænke og samarbejde på.

Det gælder i høj grad for den offentlige og den frivillige sektor, som hurtigt har fundet forskellige måder at understøtte hinanden og de mest sårbare grupper i samfundet på.

Eksempelvis fik regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen på kort tid en aftale på plads, som skulle sikre de danske arbejdspladser og lønmodtagere under nedlukningen.

Samtidig fik mange frivillige foreninger hurtigt etableret hjælpeindsatser som for eksempel Røde Kors, der etablerede et hjælpenetværk med flere tusinde personer, som hjalp med at handle ind, hente medicin og på anden vis bistå mennesker, som havde brug for hjælp.

Kommunernes Landsforening (KL) gik sammen med Hus Forbi om at udvikle en app til de hjemløse, så de kunne få overblik over tilbud i nærområdet samt information om, hvordan de bedst skulle håndtere corona.

Sådan forstod vi at samarbejde, da det virkelig gjaldt, og de erfaringer bør vi tage med os, når vi skal videreudvikle og indrette vores fremtidige samfund og velfærd.

Effektivt samspil er afgørende
Generelt oplever flere og flere mennesker vor tids sociale problemer komme helt tæt på.

Ensomhed, angst, stress og depression præger hverdagen, så både arbejdsliv, familieliv og sociale relationer bliver svære at opretholde, mens det at finde vej kræver hjælp.

Den hjælp kommer blandt andet fra det offentlige, som dog desværre ofte udfordres på ressourcerne efter mange års spareøvelser.

Et effektivt samspil mellem det offentlige og de frivillige kræfter er en af fremtidens løsninger

Ulrik Wilbek (V), Majbrit Beran Berlau og Mads Roke Clausen
Formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og formand for Frivilligrådet

Der er ingen tvivl om, at vores fremtidige velfærd kræver nye samarbejdsformer, hvor forskellige samfundsaktører bidrager med deres kompetencer og viden.

Der er allerede et udbredt samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet blandt andet i form af gensidige henvisninger, samarbejdsaftaler, løbende dialog og vidensdeling. Samtidig forudser både kommuner og frivillige sociale organisationer et øget behov for samarbejde de kommende år.

Lokalt samarbejde om fællesskab og værdi
Et godt eksempel finder vi med projektet EnsOm Mad.

KFUM’s Sociale Arbejde er gået sammen med Esbjerg Kommunes udviklingstilbud til udsatte og ensomme borgere om at tilbyde et fælleskab over maden.

Lokale caféer bidrager med køkken og lokaler, mens jobcenteret finder og hjælper de udsatte og ensomme borgere dertil, så de på ny kan opbygge flere sociale relationer og bekæmpe ensomheden.

Der er også potentielle partnerskaber at opbygge i forbindelse med Socialstyrelsens pulje til en helhedsorienteret indsats for udsatte unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse.

Her kan civilsamfundsorganisationer såsom folkeoplysende skoleformer, som arbejder med unge, indgå et samarbejde med kommunen om eksempelvis en tværfaglig støtte-og udviklingsindsats, der hjælper de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse samt komme i beskæftigelse.

Løsninger som disse er i KL, FH og Frivilligrådets optik en effektiv måde at styrke vores samfunds stærke velfærdsmix yderligere.

Et effektivt samspil mellem det offentlige og de frivillige kræfter er en af fremtidens løsninger, som samtidig har fokus på i langt højere grad at inddrage udsatte og sårbare borgere og herigennem kan afhjælpe nogle af de nye sociale problemer.

Dialog skal bane vejen for samarbejdet
Et effektivt samspil mellem forskellige sektorer giver altså gevinst, mens samtidig også en række udfordringer.

For hvordan sikres rollefordelingen mellem offentlig ansatte og frivillige kræfter? Og hvor går grænsen mellem faglighed og frivillighed?

Frivillige kræfter må på intet tidspunkt erstatte ansat fagpersonale

Ulrik Wilbek (V), Majbrit Beran Berlau og Mads Roke Clausen
Formand for Socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og formand for Frivilligrådet

Disse udfordringer er der behov for at reflektere over og italesætte, forud for at partnerskaber indledes. Dialogen om, hvilke opgaver der altid bør løses af offentligt fagpersonale, og hvilke der kan løses ved hjælp af frivilligt engagement, bliver afgørende for succes.

Her er det oplagt at tænke SU/MED-systemet ind som et forum for drøftelse af organiseringen på arbejdspladsen samt etableringen af aftaler om konkrete rammer og vilkår for samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet.

Omvendt tankegang
En anden mulighed er at vende tankegangen om dialog på hovedet, som det eksempelvis er gjort i Kolding Kommune, hvor der er en vision om, at kommunen i dialog med borgere, virksomheder og frivillige organisationer skal designe byen og velfærdsløsningerne.

Dialogen har medført fem leveregler, herunder en om at sætte fællesskabet i spil ved ikke at tænke kommunen som hele svaret på borgernes udfordringer og behov for hjælp, men i langt højere grad at tænke i helhedsløsninger, som trækker på civilsamfundet.

Visionen i Kolding Kommune har for eksempel ledt til en række samarbejdsaftaler med frivillige organisationer om at drive nogen af kommunens væresteder.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det her ikke må handle om at flytte opgaver fra kommunen og over på frivillige.

Frivillige kræfter må på intet tidspunkt erstatte ansat fagpersonale, ligesom de ansatte fortsat både skal have ansvar for den faglige opgaveløsning og mulighed for at fastholde arbejdsglæden gennem en variation i arbejdsopgaverne.

Det handler derimod om at sikre en balance, hvor velfærdsfællesskabet styrkes ved hjælp af frivilligt engagement, mens det offentlige sikre den høje faglighed i forhold til sagsbehandling og borgerkontakt.

Mennesket skal være omdrejningspunktet
I Danmark oplever vi som nævnt, at flere mennesker kommer i en situation, som efterlader dem uden for velfærdssamfundets fællesskaber.

Denne voksende gruppe er vores samfunds udsatte og sårbare mennesker. Gældende for både det offentlige og civilsamfundet er, at det netop er denne gruppe, som er omdrejningspunktet for den indsats, der hver dag ydes.

Skal vi som samfund fortsat kunne hjælpe denne voksende gruppe af mennesker, så kræver det en fælles front. Her har landets lokalpolitikere, fagorganisationernes lokalafdelinger, fagpersonale, lokale frivilligråd og de frivillige ildsjæle et stort ansvar for at deltage med åbent sind, og gå aktivt ind i dialogen om det effektive og ansvarlige samspil mellem sektorerne.

Vi har netop tegnet et billede af blot nogle få samarbejdserfaringer, som vi allerede har høstet, hvor de sårbare medborgere er omdrejningspunktet for et sektorsamarbejde.

Erfaringerne har vi fået både før og under coronakrisen, og erfaringerne skal vi huske at trække på, når vi i fremtiden opridser de nye visioner for velfærdssamspillet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00