Forskere: Det er ikke en naturlov, at skypemøder skal være akavede

Den rungende tavshed
Tænk på, hvordan et fysisk møde plejer at starte. Deltagerne kommer dumpende ind i mødelokalet. Hvis det er et formelt møde, kan det være, man tager turen rundt og giver hånd, ellers siger man måske bare hej og slår sig ned ved bordet.

Coronahjemmearbejde har gjort mange danske arbejdspladser til et socialt eksperiment, hvor uklare sociale spilleregler giver usikkerhed og potentielt konflikter.

Caroline Howard Grøn, Anne Mette Møller og Mathilde Albertsen Winsløw
Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Indtil mødet går i gang, småsnakker man med sidemanden. Om mødets indhold, om weekenden, om vejret. Det er ikke så vigtigt, hvad man taler om. Men den relationsopbygning, det er udtryk for, er vigtig. Småsnak i lokalet, én der griner – det er med til skabe rammerne om mødet som noget rart. Og det er med til at bestyrke deltagerne i, at de er en del af et fællesskab.

Og tænk så på, hvordan et virtuelt møde starter. Som oftest er det i akavet stilhed. Folk logger på, og efterhånden følger de fleste devisen om, at video er på, mens mikrofonen forbliver slukket. Der er dog stadig mange, der ikke engang tænder kameraet. Og så sidder man dér. I stilhed. Måske kigger man ovenikøbet på de blå felter med navne i stedet for folks ansigter. Det føles anderledes, og det føles akavet.

Følelsen af akavethed kan komme af mange forskellige ting. Men én af de ting, der kan give os den følelse, er, når vi oplever, at der er usikkerhed om de sociale spilleregler.

Vi ved ikke helt præcist, hvordan den socialt acceptable adfærd ser ud. Når vi kommer ind til et fysisk møde, smækker vi ikke fødderne op. Vi ved godt, at det ikke er acceptabelt. Men når vi kommer ind til et virtuelt møde, er det mere uklart, hvad reglerne er.

Hvis jeg nu taler i starten for at skabe lidt stemning, bryder jeg så reglerne? Tænker de andre, at jeg er irriterende? Eller er det i virkeligheden dem, der har kameraet slukket, der bryder reglerne? Er det dem, der ikke siger noget, der er asociale? Usikkerhed og irritation kan nemt opstå på den baggrund.

Ingen småsnak
Den akavede stemning fortsætter, som dagsordenen skrider fremad. Hvor man normalt ville kunne hviske lidt med sidemanden i større møder, må man vente på talerrækken og tale til alle, når man deltager i virtuelle møder. Ikke mindst fordi man ikke rent fysisk kan henvende sig til en enkelt person, når alle deltagere sidder foran én på rad og række på skærmen.

Det er på den ene side demokratiserende. Talerækken må respekteres, ordet kan ikke kapres af den, der råber højest. Mange melder også om mere effektive møder. På den anden side tager det også noget ud af de vigtige sociale dynamikker i sådan et møde.

Igen er reglerne uklare: Er det acceptabelt at bryde ind? Må man fortsætte sin diskussion uden for talerækken i chatten? Er det okay at skrive til nogen og ikke til andre? Og bliver chatten logget?

De sociale spilleregler skal genopfindes
Det er ikke kun i møder, de sociale spilleregler udfordres i disse tider, viser vores undersøgelse. I mange organisationer er det for eksempel til diskussion, om det er socialt acceptabelt at ringe til dem, der arbejder hjemme, hvis man ikke skal noget meget presserende.

Er telefonen en socialt acceptabel erstatning for det at 'kigge forbi kontoret'? Eller skal man hellere lave en aftale om et møde?

På en lang række områder er vores vante kommunikationsmønstre udfordret. Vi mødes ikke lige ved kaffemaskinen, man kan ikke lige kigge forbi kontoret, og vi kan ikke lige blive hængende fem minutter efter mødet og sparre. Men hvad skal man gøre i stedet?

Coronahjemmearbejde har gjort mange danske arbejdspladser til et socialt eksperiment, hvor uklare sociale spilleregler giver usikkerhed og potentielt konflikter. Men vores undersøgelse peger også på, at det ikke er en naturlov, at spillereglerne er uklare.

Det kan man – som organisation eller leder – gøre noget ved. Man kan for eksempel tale om, hvad god adfærd er i digitale møder. Man kan tale om, hvordan chatten bruges hensigtsmæssigt. Man kan tale om, hvorvidt man i udgangspunktet har kameraet tændt eller slukket.

De nye sociale spilleregler kan etableres, men det kræver, at der er nogen, der tager ansvaret for at få sat samtalen i gang.