Frygt for hacking bremser elektroniske valg

DEMOKRATI: Trods solid opbakning i befolkningen til forsøg med stemmeafgivelse over internettet, skifter politikere nu holdning i diskussionen om digitalisering af danske valg. Sporene fra USA skræmmer.

I Aarhus afprøvede man forsøgsvis en uforpligtende elektronisk afstemning for unge ved kommunalvalget i 2009. Den slags er der ikke aktuelt den store politiske opbakning til at arbejde videre med. 
I Aarhus afprøvede man forsøgsvis en uforpligtende elektronisk afstemning for unge ved kommunalvalget i 2009. Den slags er der ikke aktuelt den store politiske opbakning til at arbejde videre med. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Kim Rosenkilde

Kan udenlandske hackere påvirke danske valg?

Det spørgsmål har rejst sig i kølvandet på præsidentvalget i USA, hvor russiske hackere ifølge en lækket amerikansk efterretningsrapport har forsøgt at påvirke valgets udfald.

Ud over beskyldninger om, at hackere fra Rusland skulle have plantet belastende oplysninger om Hillary Clinton, som de havde skaffet fra hendes mail-konti, så har der også været sået tvivl om gyldigheden af valgresultatet i flere delstater, hvor stemmeafgivelsen foregår elektronisk.

Debatten fra USA sætter sig nu konkrete politiske spor i Danmark.

Det er noget af det allerhelligste i vores demokrati, og der må der ikke kunne rejses nogen som helst tvivl om sikkerheden.

Torsten Schack Pedersen (V)
It-ordfører

Op til kommunalvalget i 2013 fremsatte Margrethe Vestager (R) som indenrigsminister i SR-regeringen et lovforslag, som skulle åbne for forsøg med elektronisk stemmeafgivelse ved danske valg.

Der lykkedes ikke at samle flertal for forslaget. Og i dag er det ikke længere en radikal mærkesag.

”Tiden er ikke til det. Det er klogt i de her tider at holde fast i den gamle form for stemmeafgivelse. Jeg er ikke tryg ved e-valg med det pres, der er på det åbne frie demokrati,” siger Ida Auken, it-ordfører for Radikale.

Tilliden på spil
Også hos Socialdemokratiet er tonerne i dag anderledes tilbageholdende end i 2013, hvor den elektroniske stemmeafgivelse blev præsenteret som en ansvarlig måde at sikre udviklingen i samfundet og at bruge borgernes skattebetaling mest effektivt.

”Man skal vide, at hvis vi piller ved noget af det her, så piller vi ved noget af den troværdighed, som vores valg i Danmark er fuldstændig afhængig af,” siger partiets it-ordfører, Karin Gaardsted.

Hun er dog ikke helt afvisende over for, at der godt vil kunne gennemføres afgrænsede forsøg med forskellige elektroniske former for stemmeafgivning.

”Der er stor forskel på, om vi taler om en elektronisk afstemning fra hjemme via internettet, eller om det foregår elektronisk henne på et valgsted. Men den allervæsentligste faktor i det her er befolkningens tillid, og den må vi ikke risikere at sætte over styr,” siger Karin Gaardsted.

Danskere efterlyser forsøg
Inden balladen om det amerikanske valg for alvor brød ud, var der ellers bred opbakning i den danske befolkning til at gennemføre forsøg med blandt andet stemmeafgivelse over internettet.

Det viser en måling, it-virksomheden KMD har gennemført i forbindelse med en analyse af danskernes syn på eValg.

Målingen er foretaget i efteråret, inden amerikanerne gik til stemmeurnerne. Og her melder 65 procent af respondenter sig enige i, at der bør afholdes pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet.

”Det bør give anledning til fornyede overvejelser om at sætte sådanne forsøg i søen,” siger Morten Langager, der er kommunikationsdirektør i KMD.

En opfordring, der hverken fænger an hos Radikale, Socialdemokratiet eller Venstre.

”Jeg ser det ikke som noget problem, at vi engang måske hver andet år skal gå ned og sætte et kryds på et stykke papir med en blyant. Det er noget af det allerhelligste i vores demokrati, og der må der ikke kunne rejses nogen som helst tvivl om sikkerheden,” siger Venstres it-ordfører, Torsten Schack Pedersen.

Teknologi er ikke nok
Og den politiske skepsis over for internet-valg er helt på sin plads, siger Carsten Schürmann, lektor ved IT-Universitetet i København.

”Spørgsmålet om afstemning over internettet kan lyde rigtig let. Mange deltager jo i hundredevis af den slags. Men et valg er ikke bare en afstemning. Det er en handling, hvor alle skal have tillid til resultatet,” siger Carsten Schürmann, der i en årrække har forsket i elektroniske valg og leder forskningsprojektet Demtech.

Ifølge ham skal stemmeafgivelsen ved et valg opfylde i hvert fald tre fundamentale grundhensyn.

Der skal være stemmehemmelighed. Der skal være sikkerhed om resultatet. Og ved tvivlstilfælde skal en domstol have tilstrækkeligt med beviser til at kunne afgøre spørgsmålet.

Den pakke er der aktuelt ingen teknologi, som kan levere. Og så har man slet ikke forholdt sig til spørgsmålet om at sikre, hvem der rent faktisk afgiver den konkrete stemme, hvis det foregår bag hjemmets fire vægge.

Bedre at vente
Carsten Schürmann er mere positiv over for de teknologiske muligheder for digital stemmeafgivning på valgsteder.

Ikke mindst hvis det kan ske med en teknik, hvor hver stemme samtidig bliver registreret på et stykke papir, så der kan foretages stikprøvekontrol af valgresultatet.

Men én ting er teknologien. Noget andet er de lovgivningsmæssige og administrative rammer, som sættes op omkring elektroniske valg.

Ifølge Carsten Schürmann er det lige så vigtigt, at man ændrer loven på den rigtige måde, som at teknologien skal være korrekt.

”Hvis du har en lov på plads, som ikke afspejler virkeligheden, så kan det give store problemer. Derfor synes jeg, at vi skal vente lidt,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Karin Gaardsted

Formand, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, formand, Energimuseet
lærer (Herning Seminarium 1979)

Morten Langager

Direktør, Dansk Erhverv
journalist (DJH 1999), BA i offentlig administration (Roskilde Uni. 1995)

0:000:00