Her er Koch-udvalgets anbefalinger til bedre integration

DOKUMENTATION: Carsten Koch-udvalget er klar med dets anbefalinger til en ny integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Læs hovedpunkterne her.

Integrationen af flygtninge og familiesammenførte indvandrere skal være mere rettet mod virksomheder og mindre mod kommunale projekter.

Sådan lyder en af anbefalingerne til en bedre integrationsindsats fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der tirsdag fremlagde en delrapport om integrationsindsatsen.

”Det er netop det virksomhedsrettede, der virker bedst i forhold at få nyankomne i beskæftigelse. En indsats med et klart jobsigte og i tæt samarbejde med virksomheder er en effektiv vej til et arbejde – frem for den hidtidige indsats med kommunale projekter,” siger ekspertgruppens formand, Carsten Koch, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at der er behov for at forbedre det nuværende integrationsprogram, hvor to tredjedele af deltagerne hverken kommer i uddannelse eller i beskæftigelse.

Anbefalingerne tager regeringen med i sit arbejde for en bedre integrationsindsats.

”Vi står lige nu med en helt aktuel udfordring med det stigende antal flygtninge fra blandt andet Syrien – og det er afgørende, at vi ikke gentager fortidens synder. Derfor er det vigtigt for os, at vi får forbedret integrationsprogrammet, for det fungerer ikke godt nok i dag,” siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Ekspertgruppens 10 anbefalinger til et nyt integrationsprogram

1. En mere virksomhedsrettet indsats
- Deltagere i integrationsprogrammet skal have en virksomhedsrettet indsats som en obligatorisk del af integrationsprogrammet, og vejledning og opkvalificering skal omlægges, så både aktivitetsparate og jobparate deltagere i integrationsprogrammet kommer ud på virksomhederne.
- Kravet om, at integrationsprogrammet i gennemsnit skal være 37 timer pr. uge ændres, så der i stedet kan gives en indsats med et omfang, der er meningsfuldt i forhold til borgerens individuelle situation.
- Kommunerne skal via de økonomiske styringsmekanismer yderligere tilskyndes til at opprioritere den virksomhedsrettede indsats.

2. Et kortere og mere intensivt integrationsprogram
- Varigheden af integrationsprogrammet ændres til højest to år, og samtidig skal der større og tidligere fokus på en indsats, der er individuelt tilpasset den enkelte nytilkomnes udfordringer.
- For at sikre en tidlig indsats skal der højest gå to uger, fra borgeren ankommer til kommunen, til den første samtale med borgeren holdes.

3. Rehabiliteringsteamet skal sikre en kontinuerlig indsats ved programmets afslutning
- Umiddelbart forud for afslutningen af programmet efter 2 år skal aktivitetsparate deltagere i integrationsprogrammet have pligt til en tværfaglig afklaring af deres situation og videre forløb i rehabiliteringsteamet. Teamet skal i den forbindelse sikre, at indsatsen i integrationsprogrammet videreføres, så borgeren oplever kontinuitet.

4. Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides
- Resultattilskudsperioden for ordinær uddannelse og beskæftigelse skal harmoniseres med perioden for bestået danskprøve, som er 5 år, så kommunerne også belønnes for gode beskæftigelsesresultater i en længere periode. I dag er resultattilskudsperioden for ordinær uddannelse og beskæftigelse 3-årig. Anbefalingen skal sikre, at kommunerne har fokus på at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse og uddannelse i den generelle indsats.

5. Tidlig og grundig kompetenceafklaring
- Kompetenceafklaringen skal senest ske en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for borgeren, og der skal systematisk ske realkompetencevurdering og/eller meritafklaring af borgerne i alle de tilfælde, hvor det er relevant. Der skal være mulighed for fast-track. Formålet er at sikre, at deltagerne bruger deres medbragte kompetencer på det danske arbejdsmarked.

6. Danskuddannelse skal ske på arbejdspladsen
- Danskuddannelse skal i højere grad integreres i den virksomhedsrettede indsats - fx i form af en sprogmentor eller virksomhedsplaceret danskuddannelse. Dette kræver, at kommunerne samtidig sikrer, at der sker danskuddannelse i forbindelse med indsatsen, da nyankomne flygtninge og familiesammenførte har brug for at tilegne sig sprogkundskaber for at kunne deltage i den virksomhedsrettede indsats.

7. Mentorstøtte skal opprioriteres i programmet
- Mentorstøtte skal opprioriteres i programmet. Mentoren kan spille en særlig vigtig rolle i modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte - særligt i relation til at kunne støtte op om den virksomhedsrettede indsats og de kulturelle udfordringer, som der kan være i det første møde med en dansk arbejdsplads.

8. Aktivitetsparate skal have en koordinerende sagsbehandler
- Alle aktivitetsparate i integrationsprogrammet skal have ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal understøtte en tværfaglig indsats for borgeren. Dermed får aktivitetsparate borgere i integrationsprogrammet samme ret som aktivitetsparate i den generelle indsats.

9. Opkvalificering af kommunale medarbejdere
- Der skal ske efteruddannelse af kommunale medarbejdere i forhold til håndtering og udvikling af arbejdsmarkedsindsatsen for gruppen af ikke-vestlige indvandrere.

10. Forsøg med kommunale partnerskaber
- Der skal igangsættes et forsøg med kommunale partnerskaber på tværs af sektorer med henblik på at styrke integrationsindsatsen. Herunder skal virksomhederne (fx gennem lokale jobbørser), det frivillige foreningsliv, civilsamfundet og arbejdsmarkedsorganisationerne være med til at tage et aktivt ansvar for en bedre integration i deres lokalsamfund

Læs Carsten Koch-udvalgets delrapport her.

Forrige artikel Børn og unge fylder mest på kommunebudgetterne Børn og unge fylder mest på kommunebudgetterne Næste artikel Regioner undrer sig over ministerudmelding