Hjerneskadeforeningen: Et samfundssvigt af historiske dimensioner

Hjerneskadeforeningen har haft meget store forventninger til, at de strukturelle og finansieringsmæssige problemstillinger, som den nyligt gennemførte evaluering af kommunalreformen afdækkede på hjerneskadeområdet, ville have sat sig markante spor i denne årlige økonomiaftale, men dette er af uforståelige grunde desværre ikke sket.

Niels-Anton Svendsen
Landsformand for Hjerneskadeforeningen

Af Niels-Anton Svendsen
Landsformand for Hjerneskadeforeningen

Regeringens aftale med kommunerne er nu på plads, og parterne giver udtryk for generel tilfredshed med resultatet - men økonomiaftalen mangler ud over et fokus på rehabilitering både vision og politisk handlekraft, da regeringen med aftalen ikke har sikret kommunerne de rette organisatoriske og økonomiske rammer til at løfte det myndighedsansvar, som de blev pålagt med kommunalreformen.

Aftalen indeholder godt nok en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, men den efterfølgende kvalificerede og koordinerede rehabiliteringsindsat for borgere med komplekse følgevirkninger efter en hjerneskade er helt utilstrækkelig.

Konsekvensen er, at ikke alle med komplekse følgevirkninger efter en hjerneskade får et kvalificeret rehabiliteringstilbud, og de største tabere er de ca. 1.500 borgere, der hvert år får meget komplekse følgevirkninger af hjerneskaden og deres familier. 

Samtidig har det vist sig, at de markedsmekanismer, der blev indført med kommunalreformen, har spillet totalt fallit. Resultatet er lukning af en lang række specialiserede tilbud – og mange af de resterende specialiserede tilbud "gisper efter vejret".

Konsekvensen er, at mange hjerneskaderamte ikke får udnyttet deres potentiale optimalt til skade ikke blot for dem selv og deres familie, men også til skade for samfundsøkonomien.

Et forhold, der yderligere skærper denne problemstilling, er den hurtigere og hurtigere udskrivning fra hospital, som lægger et betydeligt pres på den kommunale opgavevaretagelse – både den kvalitative og den økonomiske del og som økonomiaftalen overhovedet ikke forholder sig til, samtidig med at den såkaldte takstfinansieringsmodel i relation til en så relativ beskeden, men kompleks gruppe (ca. 1.500 personer pr. år i hele landet), koster ganske betydelige summer i bureaukrati og forsinker den relevante indsats.

Da disse komplekse sager er "dyre" sager, som kan være en ganske betydelig belastning for det kommunale budget, har Hjerneskadeforeningen pr. brev foreslået samtlige medlemmer af Folketinget, at der etableres en kommunal forsikringsordning, hvorved driftsudgifter til 5-6 højt specialiserede hjerneskadecentre kan dækkes.

En sådan ordning vil spare unødigt bureaukrati og erstatte den nuværende markedsstruktur med en incitamentsstruktur, samt give kommunerne et sikkert budgetteringsgrundlag – og sidst men bestemt ikke mindst - sikre den hjerneskaderamte borger ekspertbistand til sin rehabiliteringsproces.

I praksis kan en sådan kommunal forsikringsordning etableres, ved at der indføres en model svarende til "det ny sociale tilsyn", hvor Folketinget netop via lovgivning har sikret en kvalitativ bæredygtig organisering af et meget komplekst område.

Hjerneskadeforeningen har haft meget store forventninger til, at de strukturelle og finansieringsmæssige problemstillinger, som den nyligt gennemførte evaluering af kommunalreformen afdækkede på hjerneskadeområdet, ville have sat sig markante spor i denne årlige økonomiaftale, men dette er af uforståelige grunde desværre ikke sket!

I Hjerneskadeforeningen sætter vi dog fortsat vores lid til de kommende finanslovsforhandlinger – ikke mindst fordi regeringen – og vel ikke uden grund – på forhånd har placeret hjerneskadeområdet meget højt på den politiske dagsorden.

Ikke at foretage sig mere, end hvad der på nuværende tidspunkt fremgår af økonomiaftalen, må betegnes som et etisk og moralsk samfundssvigt af historiske dimensioner over for en nødstedt gruppe af vore medborgere.