Analyse af 
Simon Lessel
Kim Rosenkilde

I dag holder Wammen øje med denne økonomiprofessors anbefalinger – og det bør du også

Onsdag præsenterer et ekspertudvalg nye anbefalinger til, hvordan kommunerne kan begrænse de stigende udgifter til udsatte og borgere med handicap. Med dem i hånden står regeringen over for dilemmafyldte valg, der uundgåeligt kommer til at gøre ondt - spørgsmålet bliver bare på hvem.

Finansminister Nicolai Wammen (S) endte i en shitstorm, da han sidste 
år udtalte sig om behovet for at begrænse udgifterne på socialområdet. 
For få uger siden stod han ved KL's kommunalpolitiske topmøde over for landets borgmestre, som presser ham 
og regeringen for at gøre netop det.<br>
Finansminister Nicolai Wammen (S) endte i en shitstorm, da han sidste år udtalte sig om behovet for at begrænse udgifterne på socialområdet. For få uger siden stod han ved KL's kommunalpolitiske topmøde over for landets borgmestre, som presser ham og regeringen for at gøre netop det.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Simon LesselKim Rosenkilde

Navnet emmer måske ikke af politisk sprængstof.

Men regeringens "Ekspertudvalg på socialområdet" - med økonomiprofessor Torben Tranæs i spidsen - kan have letantændeligt materiale i tasken, når de i eftermiddag præsenterer anbefalinger til at tøjle udgifterne til borgere med handicap og andre udsatte.

Skåret ind til benet handler det om, at regeringen vil dæmme op for de stigende udgifter til udsatte borgere. De seneste år er omkostningerne steget med fem milliarder kroner, så de sociale indsatser nu optager lidt over 60 milliarder kroner af skatteborgernes penge.

Det handler om milliarder og styrkeforholdet mellem socialområdet og de øvrige velfærdsområder. Men øvelsen kan hurtigt ende med at stemple sårbare borgere som en økonomisk byrde for samfundet.

Læs også

At den debat er sprængfarlig mærkede finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af den seneste finanslov.

En enkelt bemærkning om de store udgifter "forbundet med det, man kalder specialiserede socialområde" skal bringes ned, kastede topministeren ud i en sand shitstorm og hundredvis af personlige historier fra borgere med handicap blev delt på sociale medier under #undskyldvierher.

Derfor holder Wammen helt sikkert øje med anbefalingerne fra 'Tranæs-udvalget' i dag. Af flere grunde bør også du og resten af Folketinget gøre det samme.

En hårdt presset kommunal økonomi

Skiftende regeringer har over de seneste mere end ti år måttet forholde sig til, at landets kommuner oplever stigende udgifter til udsatte børn og unge og voksne borgere med handicap.

Det har ført til et stort pres fra borgmestre og lokale politikere for enten at få flere penge til at dække de sociale udgifter, eller at få væsentligt friere rammer til at kunne bestemme hjælpen til den enkelte borgere under hensyntagen til den lokale økonomi.

Ind til videre har kommunerne hverken fået det ene eller det andet. Til gengæld er udgifterne til de sociale indsatser fortsat med at stige. Ingen har kunnet give den endegyldige forklaring på hvorfor.

Fakta

Om ekspertudvalget

Ekspertudvalg på socialområdet blev nedsat af den daværende S-regering i maj 2022 og fik til opgave at give anbefalinger til at sikre en ”bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet”.

Økonomiprofessor Torben Tranæs er formand for udvalget, der har otte yderligere medlemmer fra både forsknings- og analyseverdenen samt kommuner, frivillige, tilsyn og erhvervslivet.

I maj 2023 præsenterede udvalget sine første rapporter med 11 anbefalinger med fokus på redskaber til at ”understøtte kommunernes prioriteringsopgave, så den eksisterende økonomi kan overholdes”.

Herunder blandt andet en anbefaling om at ændre servicelovens formålsparagraf for at give kommunerne bedre mulighed for at tage økonomiske hensyn.

Enkelte anbefalinger om blandt andet en justering af reglerne om magtanvendelse fandt vej til årets økonomiaftale mellem regeringen og KL og er nu ved at blive omdannet til ny lovgivning.

Andre – her i blandt dem, som skal udvide kommunernes mulighed for at tage økonomiske hensyn – er der endnu ikke taget endegyldigt politisk stilling til. 

Fra kommunernes side peges der ikke mindst på, at flere borgere har brug for hjælp og støtte. Og Tranæs-udvalget har i sine analyser anskueliggjort, at en del også kan handle om stigende priser på særligt botilbud til borgere med handicap.

Fra 2019 til 2023 lyder udgiftsvæksten på fem milliarder kroner, så der nu samlet set bruges lidt over 60 milliarder kroner på indsatserne. Det gør det specialiserede socialområde til en af kommunernes absolut største udgiftsposter.

Det betyder samtidig, at landets lokale politikere bliver stadig mere rasende over ikke at få hjælp til at håndtere tingene fra Slotsholmen og Folketinget.

Det bringer os videre til en af de andre årsager til, at du bør holde øje med anbefalingerne fra Tranæs-udvalget. For den manglende økonomiske hjælp fra skiftende finansministre betyder, at pengene til de stigende udgifter skal findes andre steder på budgettet.

Læs også

Betydning for folkeskole og ældrepleje

Udfordringerne med de stigende udgifter har ifølge landets borgmestre på den måde også indflydelse på kvaliteten i dit barns folkeskole og serviceniveauet på din mormors plejehjem.

De peger mere eller mindre enstemmigt på, at hullerne i de sociale budgetter betyder, at der må tages penge fra andre velfærdsområder.

Og det giver i den grad hovedbrud for de lokale politikere, når de skal forklare deres borgere, hvorfor de kan være nødt til at spare på ældrepleje, folkeskoler og dagtilbud samtidig med, at regeringen siger, at de giver ekstra penge til kommunerne i takt med, at der bliver flere ældre og børn.

Derfor har en lang række borgmestre forud for KL's nylige kommunalpolitiske topmøde rejst krav om, at en kommende økonomiaftale skal levere en løsning på, hvordan de fremover fortsat kan hjælpe udsatte borgere, uden det går ud over andre velfærdsområder.

Historien viser, hvor svært det kan være.

I januar 2015 måtte daværende socialminister Manu Sareen (R) opgive et lovforslag, der skulle reformere området, efter stor modstand fra organisationerne på handicapområdet og manglende opbakning fra Folketinget.

Læs også

Sprængfarlig politisk cocktail

Halvandet år senere lykkedes det Venstre-socialminister Karen Ellemann at lande en aftale om en omlægning af området. Men i forhandlingerne havde hun opgivet de punkter, som skulle sikre kommunerne friere rammer til at vælge indsatser til borgerne.

Siden har ingen regering for alvor forsøgt sig med reformer af området.

Nu er opfattelsen i ikke mindst kommunerne, at SVM-regeringen er tvunget til at gøre det, som tidligere regeringer, ikke har formået. Og her er anbefalingerne fra Tranæs-udvalget en helt afgørende brik.

Da Tranæs-udvalget sidste år kom med sine 11 første anbefalinger indgik regeringen og KL efterfølgende aftale om justeringer af reglerne om magtanvendelse. Blandt andet ved at give nye muligheder for at låse udsatte inde og overvåge dem med kamera.

Samtidig fik kommunerne økonomi til at bygge flere botilbud, som skal gøre dem mindre afhængige af private tilbud.

Men anbefalingerne, der mere generelt skulle give kommuner større spillerum til at tage økonomiske hensyn i de enkelte sager, kom ikke med.

Det var ellers klart de anbefalinger, der var mest musik i set fra et kommunaløkonomisk perspektiv, i forhold til at dæmpe de stigende udgifter mest muligt.

Læs også

Damned if you do, damned if you don't

Men regeringen har ikke glemt dem. Og ellers skal kommunerne nok minde dem om det.

Det var samtidig de forslag, der var mindst musik i set fra handicaporganisationernes perspektiv. DH-formand Thorkild Olesen kvitterede for forslagene om en højere vægtning af økonomiske hensyn med en opfordring til at smide dem på "historiens losseplads."

Regeringen er derfor i stor risiko for at skabe rabalder endnu en gang frem mod de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne sidst på foråret: Deres dagsorden skaber en hel åbenlys og letforståelig diskussion om hvilke rettigheder en bestemt type borgere skal have i en presset kommunal økonomi.

Blandt Venstres og Socialdemokratiets borgmeterbagland er der tæt på oprørsstemning. Samtidig har handicaporganisationerne for længst indtaget barrikaderne til forsvar for deres medlemmers rettigheder.

Oven i det er regeringen blevet endnu mere afhængig af opbakning fra andre partier i Folketinget, efter at Mette Frederiksens indenrigspolitiske flertal er forduftet.

Tranæs-udvalgets anbefalinger og analyser handler om milliarder af skattekroner og om udsatte borgere, som kan være helt afhængige af offentlig hjælp. Og om en udfordring, der ikke ser ud til at fordufte, hvis man sparker de svære beslutninger og mest kontroversielle forslag til hjørne en gang til.

Alt sammen ingredienser til en potentiel sprængfarlig politisk cocktail.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00