I dag holder Wammen øje med denne økonomiprofessors anbefalinger – og det bør du også

At den debat er sprængfarlig mærkede finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af den seneste finanslov.

En enkelt bemærkning om de store udgifter "forbundet med det, man kalder specialiserede socialområde" skal bringes ned, kastede topministeren ud i en sand shitstorm og hundredvis af personlige historier fra borgere med handicap blev delt på sociale medier under #undskyldvierher.

Derfor holder Wammen helt sikkert øje med anbefalingerne fra 'Tranæs-udvalget' i dag. Af flere grunde bør også du og resten af Folketinget gøre det samme.

En hårdt presset kommunal økonomi

Skiftende regeringer har over de seneste mere end ti år måttet forholde sig til, at landets kommuner oplever stigende udgifter til udsatte børn og unge og voksne borgere med handicap.

Det har ført til et stort pres fra borgmestre og lokale politikere for enten at få flere penge til at dække de sociale udgifter, eller at få væsentligt friere rammer til at kunne bestemme hjælpen til den enkelte borgere under hensyntagen til den lokale økonomi.

Ind til videre har kommunerne hverken fået det ene eller det andet. Til gengæld er udgifterne til de sociale indsatser fortsat med at stige. Ingen har kunnet give den endegyldige forklaring på hvorfor.

Fra kommunernes side peges der ikke mindst på, at flere borgere har brug for hjælp og støtte. Og Tranæs-udvalget har i sine analyser anskueliggjort, at en del også kan handle om stigende priser på særligt botilbud til borgere med handicap.

Fra 2019 til 2023 lyder udgiftsvæksten på fem milliarder kroner, så der nu samlet set bruges lidt over 60 milliarder kroner på indsatserne. Det gør det specialiserede socialområde til en af kommunernes absolut største udgiftsposter.

Det betyder samtidig, at landets lokale politikere bliver stadig mere rasende over ikke at få hjælp til at håndtere tingene fra Slotsholmen og Folketinget.

Det bringer os videre til en af de andre årsager til, at du bør holde øje med anbefalingerne fra Tranæs-udvalget. For den manglende økonomiske hjælp fra skiftende finansministre betyder, at pengene til de stigende udgifter skal findes andre steder på budgettet.

Betydning for folkeskole og ældrepleje

Udfordringerne med de stigende udgifter har ifølge landets borgmestre på den måde også indflydelse på kvaliteten i dit barns folkeskole og serviceniveauet på din mormors plejehjem.

De peger mere eller mindre enstemmigt på, at hullerne i de sociale budgetter betyder, at der må tages penge fra andre velfærdsområder.

Og det giver i den grad hovedbrud for de lokale politikere, når de skal forklare deres borgere, hvorfor de kan være nødt til at spare på ældrepleje, folkeskoler og dagtilbud samtidig med, at regeringen siger, at de giver ekstra penge til kommunerne i takt med, at der bliver flere ældre og børn.

Derfor har en lang række borgmestre forud for KL's nylige kommunalpolitiske topmøde rejst krav om, at en kommende økonomiaftale skal levere en løsning på, hvordan de fremover fortsat kan hjælpe udsatte borgere, uden det går ud over andre velfærdsområder.

Historien viser, hvor svært det kan være.

I januar 2015 måtte daværende socialminister Manu Sareen (R) opgive et lovforslag, der skulle reformere området, efter stor modstand fra organisationerne på handicapområdet og manglende opbakning fra Folketinget.

Sprængfarlig politisk cocktail

Halvandet år senere lykkedes det Venstre-socialminister Karen Ellemann at lande en aftale om en omlægning af området. Men i forhandlingerne havde hun opgivet de punkter, som skulle sikre kommunerne friere rammer til at vælge indsatser til borgerne.

Siden har ingen regering for alvor forsøgt sig med reformer af området.

Nu er opfattelsen i ikke mindst kommunerne, at SVM-regeringen er tvunget til at gøre det, som tidligere regeringer, ikke har formået. Og her er anbefalingerne fra Tranæs-udvalget en helt afgørende brik.

Da Tranæs-udvalget sidste år kom med sine 11 første anbefalinger indgik regeringen og KL efterfølgende aftale om justeringer af reglerne om magtanvendelse. Blandt andet ved at give nye muligheder for at låse udsatte inde og overvåge dem med kamera.

Samtidig fik kommunerne økonomi til at bygge flere botilbud, som skal gøre dem mindre afhængige af private tilbud.

Men anbefalingerne, der mere generelt skulle give kommuner større spillerum til at tage økonomiske hensyn i de enkelte sager, kom ikke med.

Det var ellers klart de anbefalinger, der var mest musik i set fra et kommunaløkonomisk perspektiv, i forhold til at dæmpe de stigende udgifter mest muligt.

Damned if you do, damned if you don't

Men regeringen har ikke glemt dem. Og ellers skal kommunerne nok minde dem om det.

Det var samtidig de forslag, der var mindst musik i set fra handicaporganisationernes perspektiv. DH-formand Thorkild Olesen kvitterede for forslagene om en højere vægtning af økonomiske hensyn med en opfordring til at smide dem på "historiens losseplads."

Regeringen er derfor i stor risiko for at skabe rabalder endnu en gang frem mod de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne sidst på foråret: Deres dagsorden skaber en hel åbenlys og letforståelig diskussion om hvilke rettigheder en bestemt type borgere skal have i en presset kommunal økonomi.

Blandt Venstres og Socialdemokratiets borgmeterbagland er der tæt på oprørsstemning. Samtidig har handicaporganisationerne for længst indtaget barrikaderne til forsvar for deres medlemmers rettigheder.

Oven i det er regeringen blevet endnu mere afhængig af opbakning fra andre partier i Folketinget, efter at Mette Frederiksens indenrigspolitiske flertal er forduftet.

Tranæs-udvalgets anbefalinger og analyser handler om milliarder af skattekroner og om udsatte borgere, som kan være helt afhængige af offentlig hjælp. Og om en udfordring, der ikke ser ud til at fordufte, hvis man sparker de svære beslutninger og mest kontroversielle forslag til hjørne en gang til.

Alt sammen ingredienser til en potentiel sprængfarlig politisk cocktail.