indvandrere
For nylig kom det frem, at ud af de 24.000 personer, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år i de seneste 15 år, er knap 6000 indvandrerkvinder. (Foto: colourbox)

Indvandrere på kontanthjælp skal tvinges til at lære dansk

25. februar 2013 kl. 22:00
INTEGRATION: Regeringen vil med sin kontanthjælpsreform pålægge indvandrere på kontanthjælp at lære dansk, så de kan komme nærmere arbejdsmarkedet. Det lugter af diskrimination, lyder det fra Enhedslisten.
| Flere

Det lugter lidt af diskrimination, sådan som det er formuleret.
Finn Sørensen (EL)
Socialordfører
Det skal være slut med, at indvandrere år efter år sidder fast i kontanthjælpssystemet, fordi de ikke er gode nok til det danske sprog.

Derfor er regeringen klar med et såkaldt "integrationspålæg", som betyder, at kommunerne kan kræve, at indvandrere i kontanthjælpssystemet, der har svært ved at få et arbejde, lærer dansk.

Fakta:

Det skriver regeringen i sit udspil om integrationspålægget:

Der bliver igangsat et forsøg med integrationspålæg, hvor kommunen pålægger indvandrere (tredjelandsstatsborgere) på kontanthjælp, der har svært ved at
opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, at lære dansk

- Fakta fra
Beskæftigelsesministeriet
Det fremgår af regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, der mandag 25. februar blev præsenteret af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, uden hun dog kom ind på det nye pålæg.

"Mennesker, der typisk har svært ved at integrere sig, har store udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. en stor del af indvandrerkvinderne, der ender på kontanthjælp i mange år i træk," siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, til Altinget.dk.

For nylig kom det frem, at ud af de 24.000 personer, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år ud af de seneste 15 år, er knap 6.000 indvandrerkvinder.

Det svarer til 25 procent af alle på kontanthjælp, selvom indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande kun udgør 3,4 procent af den samlede befolkning mellem 16 og 64 år. Både forskere og politikere har kaldt tallene for en falliterklæring for det danske kontanthjælpssystem.

"Et integrationspålæg er et redskab til at hjælpe denne gruppe med at blive integreret. Reformen skal hjælpe alle. Ingen skal sidde fast i systemet uden at få hjælp. Jo tættere de kommer på arbejdsmarkedet, jo nemmere er det at blive integreret," siger Leif Lahn Jensen, der påpeger, at detaljerne i integrationspålægget fortsat skal diskuteres yderligere. 

Et lignende pålæg om uddannelse har jobcentrene i dag over for unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år, der er i stand til at tage en uddannelse på ordinære vilkår.

Det betyder, at den unge selv skal finde en uddannelse, søge optagelse og gennemføre den. Men hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder pålægget, kan kommunen standse kontanthjælpen.

Regeringen vil med sit udspil gøre uddannelse til et krav for alle under 30 år, der vurderes at være uddannelsesparate.

Lugter af diskrimination
Enhedslisten er meget forbeholden over for regeringens forslag om et integrationspålæg.

"Vores holdning afhænger af, hvordan det bliver administreret. Hvis pålægget bliver ligesom det almindelige uddannelsespålæg, så er vi imod det. Vil man så tage kontanthjælpen fra indvandrere, hvis de ikke kan gennemføre et danskkursus?" spørger Finn Sørensen, der er Enhedslistens socialordfører, og fortsætter:

"Men det er klart, at regeringen vil stramme kursen over for indvandrere. Pålægget risikerer at blive brugt som en spareøvelse og skabe flere problemer, end det løser. Det er ufatteligt, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister er talerør for en tankegang, om at alt kan løses med pisk og tvang."

Hvordan har du det med, at man vil stille særlige krav til en særlig gruppe af personer?

"Vi må stille nogle uddybende spørgsmål til, hvordan det skal administreres. Men det lugter lidt af diskrimination, sådan som det er formuleret," siger han.

Finn Sørensen vil stille uddybende spørgsmål til beskæftigelsesministeren om, hvordan integrationspålægget skal administreres.

Symbolpolitik
Majbrit Berlau er formand for Socialrågiverne. Hun påpeger, at der allerede i dag stilles "meget høje" krav til indvandreres sprogkundskaber. F.eks. krav om tre års undervisning for nye indvandrere i Danmark samt krav om beståede danskprøver for at få opholdstilladelse.

"Der er meget signalværdi i det her. Spørgsmålet er, hvor meget et integrationspålæg de facto ændrer, medmindre der følger sanktioner med, hvis man f.eks. ikke består. Vi stiller allerede meget store krav til deres sprogkundskaber, så deres motivation for at lære dansk er stor," siger hun.

Men omvendt afviser Majbrit Berlau ikke, at det kan være en god idé at stille særlige krav til indvandrere på kontanthjælp, der ikke taler tilstrækkelig godt dansk til at komme ind på arbejdsmarkedet.

"Mange indvandrere kæmpe med nogle særlige udfordringer. Derfor kan det være ok med nogle særlige krav til dem. Men vi har også indvandrere, der er analfabeter - også på deres modersmål. De har meget svært ved at lære dansk, og det er urimeligt at straffe folk for noget, de ikke kan," siger hun.

Dokumentaion

Her er hovedelementerne i udspillet:

Unge under 30 år uden uddannelse skal ikke længere være en del af kontanthjælpssystemet. De skal i stedet have ret og pligt til uddannelse. De får en ny ydelse - uddannelseshjælp - på niveau med SU.

Unge, der ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, opretholder samme ydelse som i dag, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse.

Alle bliver mødt med klare krav og forventninger. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i nyttejob. 

Alle skal have en indsats. Ingen bliver overladt til sig selv. Det såkaldte matchsystem bliver afskaffet og erstattet af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer.

Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.

Samlevende får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.

Reformen skal indbringe en milliard kroner om året fra 2015.

Læs hele udspillet her

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK