Integrationsydelse kan føre til flere ghettoer

Foto: Colourboks
15. september 2016 kl. 03.00
Der er en risiko for, at flere vil komme på listen, og det vil gøre det sværere at komme af listen igen.
Frans Clemmesen
Cheføkonom, BL – Danmarks Almene Boliger
Fakta
Listen over særligt udsatte boligområder
De almene boligområder på listen skal have mindst 1.000 beboere og derudover opfylde tre af følgende kriterier:
De almene boligområder på listen skal have mindst 1.000 beboere og derudover opfylde tre af følgende kriterier:
- Gennemsnittet for andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse over de sidste to år overstiger 40 procent.
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
- Gennemsnittet for antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer for de sidste to år overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området, eksklusive uddannelsessøgende, er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Fakta
-
Enlige uden børn vil modtage 5945 kroner om måneden før skat
i integrationsydelse. Til sammenligning udgør den månedlige
kontanthjælp for enlige uden børn 10.849 kroner før skat.
Integrationsydelsen sænker indkomsten for en stor gruppe beboere i udsatte boligområder, og det kan føre til, at endnu flere områder kommer på den upopulære ghettoliste, listen over særligt udsatte boligområder.
”Integrationsydelsen vil i sig selv øge muligheden for, at flere områder kommer på listen,” siger Frans Clemmesen, cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger.
Listen består af områder, der rammer over fem politisk fastsatte måltal. Det ene kriterie og måltal drejer sig om, at beboerne skal have en gennemsnitlig indkomst på mere end 55 procent af gennemsnittet i den region, hvor området ligger.
Prøv Altinget Kommunal
Følg det politiske maskineri tæt med journalistik, der tager politik alvorligt og giver dig indsigt, du kan bruge i dit arbejde og din hverdag.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal
Indsigt
John Buur Christiansen60 årI dag
Direktør, HTK forsyning, formand, Assens Forsyning, næstformand, FFV Energi & Miljø
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Jane Jegind52 årI dag
Chef for Erhverv, Kultur og Turisme, Langeland Kommune, fhv. børn- og unge-, ældre og handicap- samt by- og kulturrådmand (V), Odense, bestyrelsesmedlem, Østifterne.

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Politisk pres får banker og realkreditten til at udstede løfte om boliglån i udkantsdanmark
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026































