Kåre Svarre JakobsenIshøj Kommune henter direktør i Miljø- og Fødevareministeriet
Et enigt ansættelsesudvalg i Ishøj Kommune har godkendt ansættelsen af 44-årige Kåre Svarre Jakobsen som ny teknik- og miljødirektør. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
”Der sker rigtig meget spændende i Ishøj i de her år, f.eks. højhastigheds- og letbane, omdannelse af det gamle erhvervsområde og et styrket fokus på borgerens møde med kommunen. Den udvikling vil jeg gerne være en del af. Jeg er flasket op med planområdet og har tidligere været chef for Borgerservice i Greve Kommune. Der er flere steder i stillingen, hvor der er sammenfald med områder, jeg tidligere har haft berøring med,” siger den kommende direktør om motivationen for at søge stillingen i Ishøj Kommune.
Kåre Svarre Jakobsen er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i 1999 og har tidligere været beskæftiget i Greve og Ringsted Kommuner. Kåre Svarre Jakobsen kommer til Ishøj Kommune fra en stilling som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet og går dermed fra at have ansvaret for 30 medarbejdere til 230. Men den kommende teknik- og miljødirektør føler sig dog parat til dette nye ansvar.
”Jeg har været igennem et coachingforløb for at skærpe mine lederkompetencer og forberede mig til en eventuel direktørstilling. Her fik jeg bekræftet, at jeg er parat og har de færdigheder, der skal til. Det har været vigtigt for mig at finde en stilling, hvor der er plads til, at jeg kan øve mig i rollen. Det er der i Ishøj, hvor der er politisk stabilitet, og hvor jeg bliver en del af en direktion med to meget erfarne direktører,” siger han i pressemeddelelsen.
Kåre Svarre Jakobsen tiltræder stillingen 1. marts. Her afløser han den tidligere tekniske direktør Ole Horskær Madsen, der gik på pension ved årsskiftet.
Indsigt
Kristine Kryger47 årI dag
Sekretariatsleder, CBS Students, regionsrådsmedlem (R), Region Hovedstaden
Søren Thorup69 årI dag
Direktør, Thorups Kontor, fhv. kommunaldirektør, Hillerød og Rødovre Kommune, fhv. departementsråd, Statsministeriet, fhv. ministersekretær, Miljøministeriet
Flemming Brank69 årI dag
Fhv. rådmand, gruppeformand (K), kommunalbestyrelsesmedlem, formand, Socialudvalget, Frederiksberg Kommune

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl



























