Jobcentre vejrer morgenluft efter 10 år i krisens tegn

KOMMUNALREFORMEN 10 ÅR: Den enstrengede beskæftigelsesindsats fik en hård fødsel, og med de kommunale jobcentre fik både kassetænknings-kritikere og effektiviserings-hardlinere et nyt yndlingsoffer. Altinget gør status.

I gamle dage gik man ned på kommunen og fik bistand, hvis man var arbejdsløs. Var man forsikret i en a-kasse, gik turen i stedet til Arbejdsformidlingen – som var statens modpol til de kommunale bistandskontorer.

Det var dengang. Nu går alle på jobcentret.

Den såkaldt enstrengede beskæftigelsesindsats, hvor alle typer af ledige samles på de kommunale jobcentre, er et barn af kommunalreformen, som ved nytårstid kan fejre 10 års jubilæum.

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen (S), som er borgmester i Aalborg og formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i KL, er der god grund til en ekstra skål, når nytårsklokkerne ringer.

"Der er god grund til at hæve glasset. Vi har fået et enstrenget beskæftigelsessystem, og det er der rigtig mange fordele i, fordi vi har haft mulighed for at sammentænke de mange indsatser på beskæftigelsesområdet og køre en effektiv indsats for at få folk i job," siger han.

Jobcentre fik hård fødsel
Den holdning er han ikke alene om. Altinget har foretaget en rundspørge til borgmestre, kommunaldirektører og kommunalforskere. Blandt de 39 borgmestre, 50 kommunaldirektører og 8 forskere, som har deltaget, er der næsten fuldstændig enighed om, at det var den rigtige beslutning at placere det primære ansvar for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Men de 91 nye jobcentre – som siden er blevet til 94 – fik en hård fødsel tilbage i 2007. Kort efter fejede en historisk lavkonjunktur gennem landet. Finanskrisen var en realitet, og højkonjunkturens begrænsede mængder af langt fra jobparate arbejdsløse fik nu selskab af tusindvis af andre, hvis problem snarere end manglende jobparathed var den pludselige mangel på job.

"Finanskrisen har gjort, at kommunerne virkelig har haft meget at se til i forhold til de mange ledige. Det har gjort opgaven en del større og mere kompliceret, end man måske som udgangspunkt havde håbet på," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Omdrejningspunkt for aktiv beskæftigelsesindsats
Jobcentrene blev samtidig omdrejningspunkt for accelerationen af den aktive beskæftigelsesindsats, som så småt var rullet igang fra midten af 90'erne.

Ledige fik ikke længere lov at overveje deres karrieremuligheder hjemme i sofaen, mens dagpenge eller kontanthjælp trillede ind på kontoen hver måned. Nu skulle man vise, at man stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

I bedste fald ved at komme i løntilskud eller virksomhedspraktik, men langt hyppigere – og i mangel af bedre, ved at deltage i cv-kurser, jobafklaringskurser og jobsamtale-simulations-træning.

I perioden 2010-2012, hvor arbejdsløsheden peakede, gik der nærmest medie-sport i at opstøve de mest kulørte eksempler på gakket aktivering, og vekslende beskæftigelsesministre måtte med jævne mellemrum forlange et opgør med de såkaldte 'pipfuglekurser'.

Thomas Kastrup-Larsen mener, at den massive kritik af jobcentrenes indsats har været uberettiget.

"Det har nogle gange tenderet lidt mobning. Langt det meste af det, vi laver, er jo utrolig virksomhedsrettet. Man kan jo altid finde eksempler, som stikker ud og måske ikke burde være lavet, men det er virkelig et fåtal af de aktiviteter, der har været, som jeg egentlig synes, der er grund til at kritisere," siger han.

Udsat for skinger kritik
Da staten fra 2009 også overlod det fulde ansvar for dagpengemodtagere til jobcentrene, var der også fri bane til at udpege kommunerne som syndebukke for nærmest samtlige udfordringer på beskæftigelsesområdet.

Den mulighed er der blevet gjort lidt for flittigt brug af, mener Thomas Kastrup-Larsen:

"Kritikken af jobcentrene har været alt for skinger. Det har især været ude af proportioner, når nogen har forsøgt at frame det, som om at det var jobcentrenes skyld, at folk ikke kom i arbejde. Det handler jo i virkeligheden om, at der i en lang periode var et underskud af arbejdspladser, som gjorde, at folk simpelthen ikke kunne komme i gang, hvor gerne de end ville," siger han.

Jobcentrene har også været kritiseret for kun at bruge kræfterne på at gøre ledige klar til job frem for reelt at formidle ledige job til de ledige.

Men ifølge Thomas Kastrup-Larsen skal jobcentrene ikke give sig af med at skaffe kandidater til samtlige af de 800.000 jobåbninger, der er på det danske arbejdsmarked hvert år.

"Jobcentrene skal jo ikke gå ind og blande sig i alle sammen, det er der jo masser af andre aktører, som klarer glimrende. Vi skal være de steder, hvor der er nogle ubalancer på arbejdsmarkedet. For eksempel nu, hvor der i stigende grad kommer flaskehalse. Der er nogle områder, hvor vi bestemt skal ind og være aktive og sørge for at få uddannet og opkvalificeret folk, så vi kan adressere behovet for arbejdskraft," siger han.

Sjuskede og forhastede reformer
Arbejdsro har der ikke været meget af i jobcentrenes ti-årige eksistens. Siden 2007 har jobcentrene været affyringsrampe for incitamentsorienterede reformer af dagpenge, førtidspension- og fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge, beskæftigelse og refusionssystemet – samt endnu en dagpengereform, som skulle lappe på den første.

Flere af reformerne har været kritiseret for sjusk og hastværk. I foråret rettede Statsrevisorerne en kras kritik af Beskæftigelsesministeriet og Thorning-regeringen, fordi implementeringen af reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge skete så hurtigt, at jobcentrene ikke havde en ærlig chance for at følge med.

Læs også: Statsrevisorer kritiserer røde reformer for hastværk

Lovændringerne blev vedtaget så tæt op ad ikrafttrædelsen, at jobcentrene på intet tidspunkt havde mere end syv dage til at forstå og forberede sig på de nye regler. Og i flere tilfælde blev de tilhørende bekendtgørelser vejledninger først offentliggjort, efter loven var trådt i kraft.

"Det er klart, at det giver rigtig mange fejl i administrationen, men også skaber enormt meget stress i systemet," siger Thomas Kastrup-Larsen, som efterlyser større tålmodighed blandt reform-ivrige folketingspolitikere.

"Vi er ikke reformforskrækkede, men vi synes, at der skal gives bedre tid i lovgivningsprocessen, så vi har ordentlig tid til at gennemføre tingene," siger han.

Venstre vil slå jobcentre sammen
Fra sin egen skaber har jobcentrene heller ikke mødt megen velvilje. Venstre har forholdt sig meget skeptisk til både ressourceforbruget og kvaliteten af jobcentrenes arbejde.

I 2014 foreslog Venstre en delvis tilbagerulning af den beskæftigelsespolitiske struktur, de selv skabte med kommunalreformen. For at styrke indsatsen på tværs af kommunegrænser og høste rationaliseringsgevinster ville en kommende Venstre-regering gennemtvinge en sammenlægning af en række kommuners jobcentre.

Læs også: Venstre vil tvinge kommuner til at slå jobcentre sammen

Konservative og Liberal Alliance støttede valgløftet, som dog har ligget i dvale siden Venstres valgsejr i 2015.

"Når vi ser på den måde, som tingene fungerer på i hverdagen, mener jeg ikke, at det giver mening at bruge kræfterne på at lave en ny struktur over hovedet på kommunerne," lyder reaktionen fra Thomas Kastrup-Larsen.

Jobåbninger skaber enestående chance
Selv om Slotsholmen siden kommunalreformen har haft travlt med at trimme beskæftigelsessystemet, mangler man endnu at rette en skønhedsfejl, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

"Beskæftigelsestilskuddet er en af de ting, som rent incitamentsmæssigt ikke har fungeret særligt godt. Man har lavet et system, som belønner kommuner, der skaber mange jobs, og presser dem, som ikke gør. Men når man så ser på, hvordan bøderne er fordelt, er der ingen ordentlig sammenhæng," siger Aalborg-borgmesteren.

Derfor har jobcentrene blikket stift rettet mod det kommende arbejde med udligningsreformen, understreger han.

De første 10 år i jobcentrenes eksistens har stået i krisens tegn. Nu satser Thomas Kastrup-Larsen på, at vinden vender.

"Vi har fået et virkelig velfungerede beskæftigelsessystem, hvor mange dedikerede ansatte forsøger at få ledige i gang. Og lige nu har vi en enestående chance i forhold til de jobåbninger, der kommer på arbejdsmarkedet. Den situation skal vi sørge for at udnytte optimalt, så vi også får fat i nogle af dem, som har været langt væk fra arbejdsmarkedet i en periode," siger han. 

Forrige artikel “Der var en fremtidstro omkring kommunalreformen. På den måde er den blevet en stor skuffelse” “Der var en fremtidstro omkring kommunalreformen. På den måde er den blevet en stor skuffelse” Næste artikel 23.000 flere børn i privatskole efter kommunalreform 23.000 flere børn i privatskole efter kommunalreform