Måling: Danskere oplever forringet velfærd efter kommunalreform

KOMMUNALREFORMEN 10 ÅR: Den borgernære service er forringet i årene siden kommunalreformen, men er fortsat ok, mener mange danskere. Ifølge forsker er forringelser ikke reformens skyld.

Kvaliteten af de danske folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem er blevet dårligere eller i bedste fald uændret siden kommunalreformen.

Det vurderer i hvert fald et repræsentativt udsnit af danskerne i en måling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 37 procent, at den borgernære servicen er forværret de seneste ti år, mens 33 procent mener, at den er på samme niveau.

Kun otte procent oplever, at den nære velfærd er blevet bedre.

Men selv om mange på den måde har indtryk af, at velfærden er blevet dårligere, så mener lige så mange, at den offentlige service anno 2016 fortsat er ’god’ eller ’meget god’.

Det svarer 39 procent af de adspurgte.

Ikke reformens skyld
Ifølge Kurt Houlberg, programchef ved forsknings- og analyseinstituttet Kora, skal man imidlertid passe på med at angive kommunalreformen som årsag til eventuelle forringelser af den borgernære velfærd.

Det handler i højere grad om, at der først kom en økonomisk krise, som var med til at slå mange kommuners budgetter ud af kurs. Herefter indførte staten en række sanktioner over for kommunerne, som skulle tvinge dem til at holde styr på økonomien.

Alene fra 2009 til 2014 førte det til, at kommunerne reducerede deres samlede velfærdsudgifter med over 11 milliarder kroner.

”Det kan ikke kobles direkte til kommunalreformen, men er først og fremmest en konsekvens af den økonomiske krise og sanktionslovgivningen,” siger Kurt Houlberg.

Reform hjalp stram økonomisk styring
Han mener dog, at det kan have spillet en indirekte rolle, at antallet af kommuner i 2007 blev reduceret fra 271 til 98.

Færre kommuner kan nemlig være en forudsætning for, at det er lykkedes for staten at gennemføre en strammere økonomisk styring af kommunerne.

”Det har krævet en langt mere aktiv rolle af KL i forhold til at koordinere og følge op på kommunernes budgetter. Det ville rent praktisk have være stort set umuligt med over 270 kommuner,” siger Kurt Houlberg.

Læs flere artikler om 10 år med kommunalreformen her.

Forrige artikel Oprør fra udkanten: Kommunalreformen var skyld i centralisering Oprør fra udkanten: Kommunalreformen var skyld i centralisering Næste artikel V-finansordfører vil være ny formand i Region Sjælland V-finansordfører vil være ny formand i Region Sjælland
Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

INTERVIEW: Henrik Rasmussens første prioritet, da han blev borgermester i Vallensbæk, var et øget fokus på frivillighed. Knap ti år efter kan han se et civilsamfund, der vokser ind i alle kommunens institutioner. Det krævede strategi og en hård kamp – men den kamp skulle tages nedefra, fortæller han.