Et enigt ansættelsesudvalg har valgt at gøre 56-årige Søren Abildtrup til ny sekretariatchef for ledelse, jura og kommunikation i Kalundborg Kommune.
Det skriver TV-Kalundborg.
Søren Abildtrup har de seneste seks år været sekretariatschef i Esbjerg Kommune. Tidligere har han desuden arbejdet i næsten ni år som kommunaldirektør i Læsø Kommune og været økonomichef i Stenløse Kommune.
Som ny sekretariatchef i Kalundborg kommer Søren Abildtrup til at stå i spidsen for det sekretariat, der direkte understøtter både kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget og direktionen.
"Søren har alle de faglige kvalifikationer vi kunne drømme om, god erfaring og nogle åbenlyse menneskelige kvaliteter, der betyder, at vi har fået ansat endnu en kompetent leder i kommunen," udtaler kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen til TV-Kalundborg.
Søren Abildtrup er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"




















