Kommunal topchef: Dummebøder virker
Nikolaj Rytgaard
Det kan godt være, at min opfattelse er lidt politisk ukorrekt, men jeg er ikke i tvivl om, at sanktionerne har haft en virkning.
Lars Svenningsen
Kommunaldirektør i Nyborg
Hver gang, der er blevet indført nye straffe, der skal piske kommunerne til at få styr på budgetterne, har det kommunale Danmark protesteret højlydt.
Men for en sjælden gangs skyld blev modstand til støtte, da der blev diskuteret budgetlægning og økonomistyring til Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus.
For selvom det ikke er populært at sige, så har sanktionerne virket, lød det fra Nyborgs kommunaldirektør Lars Svenningsen.