Kommunaldirektør: I Skanderborg får byrådet mere indflydelse på egen politik

Af Lisbeth Binderup, 
Kommunaldirektør, Skanderborg Kommune

Embedsværkets opgave er at understøtte folkestyret. Alligevel er der både vælgere og folkevalgte, som tænker, at embedsværket snarere er en del af folkestyrets problem end en del af løsningen. En hel del kommunalpolitikere er simpelthen gået til valg på at erobre magten tilbage fra embedsmændene.  

Det er en alvorlig udfordring for hele den kapital af tillid og tiltro til samfundets institutioner, som er grundlaget for vores velstand i Danmark. Samtidig er det folkelige oprør mod bureaukrati, elite og systemlogik en international tendens med Trump, Brexit og flere andre politiske jordskred som konsekvens.

Problemet skal løses lokalt
Selv om problemet er globalt, må vi handle lokalt. At der netop nu er trådt nye byråd til, er en god anledning til at give rollehæfterne i samspillet mellem politikere og embedsværk et eftersyn.

I kommunen, hvor jeg arbejder, har vi skrevet rollehæfterne om. Det indebærer, at de 29 byrådsmedlemmer lige nu arbejder på at skabe en ambitiøs udviklingspolitik for fireårsperioden på blankt papir, uden oplæg og uden medvirken fra hverken embedsværket eller eksterne konsulenter.

Et byråd i vores kommune behandler erfaringsmæssigt omkring 250 sager i sin valgperiode. Mange af dem er ’pligtsager’. Det vil sige, at initiativet kommer alle mulige andre steder fra end fra byrådets eget politiske hjerte.

Vores ændringer i rollehæftet drejer sig nu ikke så meget om pligtsagerne. Derimod har vi stærkt fokus på, at pligtsagerne skal vejes rigeligt op af ’hjertesager’.

Lisbeth Binderup
Kommunaldirektør, Skanderborg Kommune

Pligtsager kan for eksempel være gennemførelse af ny lovgivning eller efterlevelse af statens mange proceskrav. Embedsværket forbereder pligtsagerne og gør alt for at hjælpe byrådet let og smertefrit igennem pligtarbejdet. Mange politikere føler sig virkelig godt hjulpet.

Men der er også mange, som føler, at embedsværket med al sin bistand lige så stille overtager styringen og sætter et klarere aftryk, end politikerne selv gør.

Hjertesager skal opveje pligtsager
Vores ændringer i rollehæftet drejer sig nu ikke så meget om pligtsagerne. Derimod har vi stærkt fokus på, at pligtsagerne skal vejes rigeligt op af ’hjertesager’. Hjertesager er ideer og ambitioner opstået på byrådets eget initiativ.

Det er sager, som byrådet alene beskæftiger sig med af netop den grund, at det er hjertesager. Embedsværkets råd til politikerne har derfor været at sætte god tid af til at finde ind til de fælles hjertesager og samle dem i en udviklingspolitik. Udviklingspolitikken opfylder samtidigt vores forpligtelse til at lave en planstrategi. Dermed får vi vekslet én pligtsag til en buket af hjertesager.

Det er det afgående byråd, der i efteråret lagde planen for det nye byråds arbejde med udviklingspolitikken. På den måde kunne det nye byråd gå i gang straks efter valget. Hvis hjertesagerne skal slå igennem, er der nemlig ingen tid at spilde; allerede om tre et halvt år er der valgkamp igen.

Det er meget kort tid, navnlig hvis politikerne tænker i dybtgående forandringer, som jo kræver, at de bruger tid på at få borgerne og de fagprofessionelle medarbejdere med sig.

Byrådet mødtes derfor allerede i december, få dage efter konstitueringen, og begyndte arbejdet hen mod udviklingspolitikken.

Vi foreslog politikerne at mødes uden oplæg fra embedsværket, og ingen embedsmænd deltog i mødet. I januar fortsatte arbejdet, igen med en tilbagetrukken rolle for embedsmændene.

En succesfuld proces i Skanderborg
For eksempel var det ikke embedsmænd, men borgerrepræsentanter, der gav det nyvalgte byråd en intro til kommunens 20 politikområder: Det mere gængse rollehæfte, hvor en direktør eller fagchef står ved tavlen foran byrådet, minder i betænkelig grad om en skolestue. At embedsmænd ’klæder politikere på’ kan i sig selv give følelsen af, at politikerne er embedsværkets gæster snarere end omvendt.

Politikerne var glade for den nye model, hvor de en aften havde besøg af 285 medlemmer af borgerrepræsentationen (vores betegnelse for medlemmer af brugerbestyrelser, råd og nævn), der præsenterede kommunens mange politikker og deres effekter for byrådet.

Det foregik på en stor markedsplads med stande: Erhvervsforeningens bestyrelse fortalte om erhvervspolitikken, skolebestyrelsesformændene om skolepolitikken, fællestillidsmændene om personalepolitikken, pårørenderådene om handicappolitikken og så videre. På områder, hvor der ikke er borgerrepræsentation, var det erfarne politikere, der fortalte om politikkerne.

Resultatet af byrådets proces tegner godt. Vi får formentlig en udviklingspolitik med 6-8 ambitiøse strategispor, der skal omsættes til markante aftryk på levevilkårene i vores lokalsamfund. I processen videre frem kommer disse hjertesager til at lyse godt op på byrådets dagsordener og forhåbentlig overskygge, at der stadig vil være pligtsager også.

Der vil blive nedsat nye 17.4-udvalg, sådan som vi kender det, men helt sikkert også eksperimenteret med nye veje til at omsætte ambitioner til handling.   

Embedsværkets rolle er fortsat at bistå byrådet
Skal embedsværkets rolle fortsat være at se passivt til? Næppe!

Fra sidste periode, hvor byrådet også formulerede en udviklingspolitik, véd vi, at der bliver stor brug for vores bistand til processtøtte og facilitering undervejs. Men foreløbig har vi ro på.

For et embedsværk, hvis bistand er lidt mere efterspørgselsstyret og lidt mindre udbudsstyret, kunne måske være et skridt på vejen mod større tryghed, tillid og anerkendelse, når det gælder politikernes og borgernes oplevelse af embedsværkets understøttende rolle.

.....

Lisbeth Binderup er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1985. Hun har været kommunaldirektør i Skanderborg Kommune siden 2011. Forinden var hun i perioden 2004-2011 partner hos Lundsgaard Konsulenterne. Lisbeth Binderup har mange års erfaring i den offentlige sektor, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med kommunal topledelse og som freelancerådgiver.