Debat

Kommunaldirektør: Vi kan lære af kommunerne, når vi skal forbedre arbejdsvilkårene i centraladministrationen

Man får hverken god lovgivning, balance i sit liv eller fastholdelse af dygtige medarbejdere, når man skriver sager til sin minister i en partybus. Erfaringer fra den kommunale verden viser, at øget fleksibilitet kan være vejen frem, skriver Halberg Salamon. 

Ude i kommunerne er der eksempler på, hvordan øget fleksibilitet kan vise vejen mod forbedret trivsel i centraladministrationen, skriver Pernille Halberg Salamon.&nbsp;<br><br><br>
Ude i kommunerne er der eksempler på, hvordan øget fleksibilitet kan vise vejen mod forbedret trivsel i centraladministrationen, skriver Pernille Halberg Salamon. 


Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Pernille Halberg Salamon
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig slå det fast med det samme: det er ikke - og med streg under ikke - gode arbejdsvilkår og bliver det aldrig, at medarbejdere ikke kan holde fri fra deres arbejde, når de rent faktisk har fri.

Når Zetland i en artikel beskriver rystende eksempler om arbejdsforholdene i centraladministrationen, er det ganske enkelt dårligt arbejdsmiljø. Det er - og vil altid være - et ansvar for lederen, og det kan ikke gøres til den enkelte medarbejders ansvar.

Temadebat

Medarbejderne flygter fra et embedsværk, hvor tempoet er skruet op, og alting haster. 

Embedsmændenes trivsel er forværret, og det samme er kvaliteten af arbejdet. 

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi imødegår udfordringerne?

Altinget Embedsværk stiller i de kommende uger spørgsmålet til en række eksperter.

Om Altingets temadebatter: 

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

 Derfor peger pilen på ledelsen, for det er i sagens natur ledelsens opgave at sørge for, at der er ordentlige rammevilkår for medarbejderne.

Man vasker med andre ord trapperne oppefra og ned. Udover topledelsen er det også et politisk ansvar at sikre ordentlige arbejdsvilkår for embedsmændene.

Behov for erfarne embedsmænd 

Vi har behov for embedsmænd, der kender deres faglige område og derfor også kan give det rigtige med- og modspil til både den politiske og administrative ledelse. Vi har med andre ord også brug for erfarne embedsmænd.

Ligesom vi også har behov for erfarne hjemmehjælpere, skolelærere og pædagoger. Det får vi ikke, hvis udskiftningen bliver for stor.

Når jeg nævner hjemmehjælpere, skolelærere og pædagoger, så er det fordi vi har været gode til at fokusere på arbejdsvilkår for vores dygtige medarbejdere tæt på borgerne, mens arbejdsvilkårene for embedsmænd ikke har været noget medier og andre har interesseret sig synderligt for.

Men embedsmænd er jo også medarbejdere, der skal behandles ordentligt.

Fleksibilitet er et nøgleord

Nogle af de erfaringer vi gør os lige nu rundt omkring i de danske kommuner er, at fleksibilitet er ét af nøgleordene for en attraktiv arbejdsplads. En attraktiv arbejdsplads betyder også, at vi kan fastholde de dygtige medarbejdere.

Vi har behov for erfarne embedsmænd, der kender deres faglige område og kan give med- og modspil til topledelsen. 

Pernille Halberg Salamon
Kommunaldirektør, Hørsholm Kommune

I Hørsholm Kommune er vi i øjeblikket i gang med at afprøve øget fleksibilitet i forskellige former, så der både er plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv.

På et af vores plejehjem har det betydet, at medarbejderne har fået en vagtplan, der passer bedre til deres liv, samtidig med at beboerne har fået flere aktiviteter om eftermiddagen og ikke behøver at blive lagt tidligt i seng. Sygefraværet er endda også faldet.

Lad os derfor komme i gang med at tale med vores medarbejdere om, hvad de har af drømme for deres arbejdsliv.

Jeg er helt sikker på, at det ikke er en medarbejders drøm for et godt arbejdsliv, at tiden i partybussen med veninderne til polterabend skulle bruges til at skrive sager til ministeren, som Zetland har beskrevet.  

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Halberg Salamon

Direktør, Komponent – Kommunernes Udviklingscenter
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00