Kommunaldirektør: Samskabelse må ikke blive en økonomisk strategi

Af Lisbeth Binderup
Kommunaldirektør, Skanderborg Kommune

Embedsværket fornyer sine strategier løbende, og samskabelse er en strategi, der har bredt sig lige så hurtigt som i sin tid rammestyringen, målstyringen og jagten på evidens. Desuden er samskabelsen et forfriskende nybrud, som får management-tænkningen til at træde lidt i baggrunden og menneske-tænkningen til at træde lidt mere i forgrunden.

Netop dén egenskab er vigtig i en tid, hvor overstyring og djøficering er risikofaktorer, både i forhold til den faktiske indflydelse på samfundets udvikling og i forhold til embedsværkets folkelige opbakning. Derfor er det ærgerligt, hvis samskabelsen begrundes med den vanemæssige økonomiske logik, som går på, at demografien presser velfærden så meget, at vi må aflaste den professionelle velfærdsproduktion med civilsamfundets med-produktion.

Sundhedspolitisk fokus
I min kommune er fortællingen en anden. Behovet for samskabelse udspringer af byrådets sundhedspolitik. Sundhedspolitikken bygger på viden om, hvordan mennesker bliver og forbliver sunde, robuste og raske. Byrådet har ladet sig inspirere af det salutogenetiske princip: Jo bedre vi mennesker oplever, at vores liv hænger sammen, jo bedre kan vi håndtere kriser, sygdomme og det ydre pres, der er en del af ethvert menneskeliv.

Når den opsamlede livserfaring har vist os, at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld - når vi oplever fællesskab, når vi oplever selv at have ressourcer at byde ind med, og når vi oplever anerkendelse - så styrkes sundheden og robustheden.

I skabelsen af denne livserfaring hos hver enkelt dansker har kommunernes fagprofessionelle en iøjnefaldende vigtig rolle. Mange af os har oplevet det meget konkret, hvordan mødet med en dygtig og professionel menneskekender kan få betydning for resten af livet. Måske var det en lærer, der viste forståelse og tillid, da skoletrætheden satte ind. Eller en sosu-assistent, der med klogskab hjalp familien igennem den svære stund ved et dødsleje.

Hvad motiverer mon de faguddannede ledere mest? - At lægge en ny kurs af hensyn til menneskers sundhed eller at lægge en ny kurs af hensyn til det demografiske og økonomiske pres mod velfærden.

Lisbeth Binderup
Kommunaldirektør, Skanderborg Kommune

Kommunen 3.0 (som er Skanderborgs version af samskabelsen) går ud på at bede kommunens fagprofessionelle om at se deres mission i denne sammenhæng i stedet for at se sig selv som serviceproducenter i en managementstyret virksomhed.

Det, som den enkelte borger får af de fagprofessionelle, er ikke en vare eller en service, men en hjælp til at bringe sine egne ressourcer i spil, finde en plads i fællesskabet, opleve anerkendelse og dermed få en positiv og styrkende livserfaring.

Mennesketænkning
Et praktisk og illustrativt eksempel er gå-bussen, som er mange af Skanderborg-skolernes model for sikker skolevej. Den er en løsning på transportbehovet til og fra skole, som ikke har karakter af en service, men en støtte til børnene til at mestre opgaven selv, så de kan opleve ansvaret, sammenholdet og det klap på skulderen, som det giver. Når ældre elever uddannes som gåbus-chauffører, der følger grupper af yngre elever i skole, er det altså ikke for at spare penge til skolebuskørsel, men for at give både de små og de store elever en positiv livserfaring og tiltro til deres egen betydning for fællesskabet.

Skiftet fra styringstænkning til mennesketænkning betyder, at kommunens embedsværk har en kærkommen anledning til at gå i dialog med de fagprofessionelle om fortolkningen af kerneopgaven og ikke bare dialog om, hvordan fagfolkene kan understøtte den stramme økonomiske politik. Hvad motiverer mon de faguddannede ledere mest? – At lægge en ny kurs af hensyn til menneskers sundhed eller at lægge en ny kurs af hensyn til det demografiske og økonomiske pres mod velfærden.

Det gode er, at folkesundhed og sund samfundsøkonomi ikke er modsætninger. Tværtimod. Den generation af børn, der bliver præget af fagprofessionelle med livsmestring i fokus, bliver formentlig ikke mindre aktive, ansvarsfulde og værdiskabende på arbejdsmarkedet end os fra service- og curlinggenerationerne.

.....

Lisbeth Binderup er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1985. Hun har været kommunaldirektør i Skanderborg Kommune siden 2011. Forinden var hun i perioden 2004-2011 partner hos Lundsgaard Konsulenterne. Lisbeth Binderup har mange års erfaring i den offentlige sektor, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med kommunal topledelse og som freelancerådgiver.