Kommunalvalget er ikke et midtvejsvalg. Her er fem grunde til, at sammenligningen halter

Men der er for det andet også systematiske forskelle. Nogle partier har generelt stærkere lokale partiforeninger end andre partier, og derfor kan de overpræstere ved kommunalvalgene.

Netop Konservative overpræsterer nogle gange stort ved kommunalvalgene – og det er partiets håb frem mod KV25, at det valg bliver netop ét af disse valg, hvor partiet lokalt generelt løfter sig over det landspolitiske – men det sker jo ikke hver gang.

Omvendt har Liberal Alliance været underrepræsenteret ved samtlige af de fire kommunalvalg, som partiet har været med til. LA veksler kun deres kommunalvalgsresultat til 50 til 60 procent af den landspolitiske styrke. Med sådanne over- og underpræstationer bliver kommunalvalgene en virkelig dårlig indikator for folketingsvalg.

For det tredje er partisystemerne forskellige i de enkelte kommuner. Det er ikke alle partier, som stiller op i alle kommuner, selv om partierne dækker landet bedre end før kommunalreformen i 2007, hvor det var en kæmpe opgave at opstille i 275 kommuner. 

Vælgerkorpsene er heller ikke de samme ved kommunalvalg og folketingsvalg. Der vil ved KV25 være mere end 500.000 flere vælgere.

Roger Buch

Det er blevet lettere med 98 kommuner, men en del partier mangler stadig i 30, 40, 50 eller endog 60 kommuner. I 2021 var Alternativet eksempelvis ikke på stemmesedlen i 63 kommuner, og Liberal Alliance manglede i 32 kommuner.

Ved KV25 vil de nye partier Moderaterne og Danmarksdemokraterne heller ikke være på stemmesedlen i 20 til 25 kommuner. Oven i det kan lægges lokallisterne, som samlet set fik 3,6 procent af stemmerne i 2021, hvilket også gør sammenligningen af kommunalvalg og folketingsvalg skæv.

For det fjerde er vælgerkorpsene heller ikke de samme ved kommunalvalg og folketingsvalg. Der vil ved KV25 være mere end 500.000 flere vælgere, end der var ved folketingsvalget for tre år siden.

Forklaringen skal findes i grundlovens ufravigelige krav om statsborgerskab for at opnå valgret til folketingsvalg, kombineret med øget indvandring og de massivt forøgede betingelser for at opnå statsborgerskab. Øget indvandring og mere strikse betingelser har øget andelen af den voksne befolkning, som ikke kan stemme fra tre procent for 30 år siden til næsten 12 procent i 2025.

Dette krav gælder ikke ved kommunalvalg, så her kan mere end 500.000 flere borgere være fuldt deltagende i demokratiet. To markant forskellige vælgerkorps underminerer en tolkning af kommunalvalg som indikator for næste folketingsvalg. 

For det femte adskiller en stor del af vælgerne lands- og kommunalpolitik, og stemmer forskelligt ved de to valg. Det bliver entydigt slået fast ved det såkaldte tripelvalg i 2001, hvor den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup fik den virkelig dårlige ide at placere et folketingsvalg oven i amtsråds- og kommunalvalget. 

Stop nu den snak om midtvejsvalg. Det er afkoblet fra al viden om vælgere og valg.

Roger Buch

Ideen var dårlig, fordi folketingsvalget stjal det meste af opmærksomheden fra de to andre valg, som druknede fuldstændigt i valgkampen i medierne.

Men på trods af det kunne vælgerne fint adskille valgene. Kun 56 procent af vælgerne stemte på det samme parti ved alle tre valg, mens 44 procent splittede deres stemme. Ideen var også dårlig for Socialdemokratiet fordi partiet indkasserede hele tre valgnederlag den samme dag, men nederlagene var vidt forskellige – langt større tilbagegang ved folketingsvalget (-6,9%) end ved amtsrådsvalget ( -0,9%) og kommunalvalget (-1,3 %).

Forskellene var endnu større for Dansk Folkeparti, som fik et meget flot folketingsvalg med 12 procent, men kun opnåede 5,4 procent ved kommunalvalget. Også Venstre kunne se store forskelle på folketings- og kommunalvalg: 31,1 versus 28,3 procent.

Forskellen var relativt endnu større for Radikale: 5,2 versus 3,9 procent. Omvendt kunne Konservative glæde sig over at gå en smule frem ved folketingsvalget fra 8,9 til 9,1 procent, men måtte samme dag indkassere en kommunal tilbagegang fra 12,3 til 11,1 procent.

Triplevalget viser med al tydelighed, at landspolitisk og lokalpolitisk styrke ikke hænger tæt sammen – fordi rigtig mange vælgere let adskiller lands- og kommunalpolitik og stemmer forskelligt. 

Alt i alt bør ingen være i tvivl om, at et landsresultat ved et kommunalvalg slet ikke kan bruges som et godt bud på næste folketingsvalg. 

Folketingsvalget i 2022 satte ny danmarksrekord for partiskift: 53 procent af vælgerne skiftede parti fra FV19 til FV22.

Roger Buch

At KV21 var så dårlig en indikator for Konservatives resultat ved folketingsvalget et år senere skyldes også den politiske dynamik og en tid, hvor vælgerne flytter sig historisk hurtigt, meget og ofte.

Folketingsvalget i 2022 satte ny danmarksrekord for partiskift: 53 procent af vælgerne skiftede parti fra FV19 til FV22. Væksten i partiskift har været i gang siden folketingsvalget i 2005, og intet tyder på kommende stabilitet. I en sådan tid bliver det endnu mere illusorisk at tale om midtvejsvalg – det bliver faktisk ret meningsløst.

Så stop nu den snak om midtvejsvalg. Det er afkoblet fra al viden om vælgere og valg. Men det er selvfølgelig en let måde for landsdækkende journalister og kommentatorer at komme tilbage på den trygge hjemmebane: landspolitik.

Ved alle kommunalvalg fornemmes stemningen i nogle landsdækkende medier: "Lad os nu få det overstået, så vi kan komme tilbage til den vigtige folketingspolitik" og et lettelsens suk, så snart kommunalvalgene er overståede.

Det er en useriøs behandling af de vigtigste valg i Danmark: Valget af de politikere, som står med velfærdssamfundet i hverdagen og styrer næsten 60 procent af de offentligt ansatte og mere end 60 procent af de offentlige budgetter.

Kommunalpolitikerne fortjener bedre end at blive kaldt et midtvejsvalg.