Kommuner satser på verdensmål om klima og bæredygtighed, men det må ikke koste alverden

STATUS: Stadig flere kommuner arbejder med FN's verdensmål. Klimamål og mål om bæredygtige byer fylder fortsat mest, men også sociale mål vinder frem, viser rundspørge fra KL. Professor er ikke imponeret.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Desværre er der også inden for den offentlige forvaltning en alt for stor tendens til, at man kigger på målene som noget man kan klistre på ting, man ellers går rundt og laver.

Katherine Richardson
Professor ved Københavns Universitet

Hovedparten af landets kommuner arbejder aktivt på at gør FN’s verdensmål til en del af den lokale politiske diskussion.

Fakta

Om KL's rundspørge

KL gennemførte i efteråret 2019 en survey blandt alle landets kommuner om deres arbejde med FN's verdensmål. 70 kommuner har svaret. Af dem angiver 83 procent svarende til 56, at de har truffet beslutning om at arbejde med et eller flere af FN's 17 verdensmål.

KL gennemførte i 2018 en tilsvarende rundspørge. Her svarede 59 kommuner. Af dem svarede 51 procent svarende til 30 kommuner, at de havde truffet beslutning om at arbejde med et eller flere af FN's 17 verdensmål.

Hvor det i 2018 blot var omkring 30, der havde truffet beslutning om at arbejde med et eller flere af de 17 verdensmål, så er det tal steget til mindst 56.

Det viser en rundspørge, som KL har gennemført.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00