Debat

Krav fra Enhedslisten: Syge og ledige skal have etårig afklaringsgaranti

Enhedslistens vigtigste krav til forhandlinger om beskæftigelsesindsatsen er at indføre en afklaringsgaranti. Det betyder, at kommunen skal finde den rigtige løsning for den enkelte, før der er gået et år.

Gør vi op med de meget lange og perspektivløst gentagne forløb, kan vi godt finde 1,1 milliarder kroner, uden at det går ud over de syge og ledige, mener Enhedslisten.
Gør vi op med de meget lange og perspektivløst gentagne forløb, kan vi godt finde 1,1 milliarder kroner, uden at det går ud over de syge og ledige, mener Enhedslisten. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dette efterår er der for alvor taget hul på politiske forhandlinger om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Det er afgørende forhandlinger, som efter alt for mange år skal ende med, at syge ikke efterlades i jobcentersystemet, og som skal sikre, at ledige arbejdsdygtige kommer i et arbejde, der passer til dem. Derfor skal et forløb i jobcentret inden for et år kunne nå frem til, hvad den rigtige løsning er. Vi vil have en etårig afklaringsgaranti.

Der er i den grad på tide, at der bliver tænkt nyt og gjort op med et beskæftigelsessystem, der er løbet løbsk. Syge og ledige oplever, at de bliver endnu mere syge på vejen mod revalidering, fleksjob eller førtidspension på grund af lange og meningsløse sagsbehandlingsforløb i kommunernes jobcentre. De ledige føler sig umyndiggjorte og synes ikke, de bliver taget med på råd, før en indsats bliver sat i værk.

Socialrådgiverne i jobcentrene føler sig sat i en spændetrøje, fordi lovgivningen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering dikterer minutiøst, hvad de skal foretage sig, for få så mange som muligt ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt – koste hvad det vil.

Det er ikke de ansatte i jobcentrene, der har ansvaret. Det er lovgivningen, den er gal med. Det kan Folketingets partier ikke være bekendt, og nu skal det være slut.

Temadebat

Hvor dybt skal sparekniven skære i jobcentrene?
En milliardbesparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats skal være med til at sikre penge til, at bryggeriarbejder Arne Juhl og andre nedslidte kan få lov til at gå på tidlig pension.

Nu lægger regeringen op til at skære endnu et trecifret millionbeløb fra jobcentrene for at finde penge til nye såkaldte nytteindsatser målrettet først og fremmest arbejdsløse kvinder med indvandrerbaggrund. Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) taler samtidig om, at der kan være brug for at tage et større livtag med den måde, som området er organiseret på.

Altinget giver ordet til forskere, interesseorganisationer og politikere, som i en temadebat vil komme ind på, hvor store besparelser, jobcentrene kan finde, inden det begynder at gøre afgørende skade på de indsatser, som skal hjælpe arbejdsløse tilbage i job.

Hvad skal der til, hvis man vil have det til at lykkes? Er besparelsen overhovedet realistisk i den virkelige verden, eller bliver det blot en besparelse "på papir"? Har investeringstankegangen på området slået fejl og ført til, at der bruges alt for mange penge på beskæftigelsesindsatser, hvis effekt ikke kan adskilles fra betydningen af de almindelige konjunkturer? Og hvad sker der, når konjunkturerne svinger om fra opgang til nedgang?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Aftale skal vinke farvel til system, der stavnsbinder syge og ledige

Det er den politiske aftale om tidlig pension, der har sat gang i forhandlingerne.

Den nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har stillet i udsigt, betyder nemlig, at der er ting, som ikke skal gøres i jobcentrene, eller som kan gøres på en enklere måde. Det betyder, at der bliver midler til overs, som så kan bruges i finansieringen af den tidlige pension.

Enhedslisten har sagt ja til den del af aftalen, der omhandler beskæftigelsesindsatsen, fordi vi vil bruge det som anledning til en gang for alle at få gjort op med det nuværende beskæftigelsessystem.

Et system, der desværre i langt højere grad kommer til at stavnsbinde syge og ledige på passiv offentlig forsørgelse, end det giver hjælp med at komme ud på arbejdsmarkedet. Gør vi op med de meget lange og perspektivløst gentagne forløb, kan vi godt finde 1,1 milliarder kroner, uden at det går ud over de syge og ledige.

For Enhedslisten er det vigtigt, at de syge og ledige får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan ofte betyde en nødvendig opkvalificering eller omskoling, hvad enten det skyldes, at de har været syge, er nedslidte eller bare aldrig har fået en uddannelse.

Brug for en afklaringsgaranti

En af Enhedslistens væsentlige krav i de kommende forhandlinger bliver at få indført en afklaringsgaranti. Syge og ledige skal have en rettighed til at blive vist hen til enten uddannelse, arbejde, revalidering, fleksjob eller førtidspension, inden der er gået et år.

Vi ser også et behov for et opgør med varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så dem, der har brug for at være på den ydelse, ikke pludselig risikerer at ryge ud, medmindre det er fordi de er visiteret over til en anden varig ydelse som fleksjob, førtidspension eller revalidering.

Det kræver en tilpasning af reglerne for beskæftigelsesindsatsen og en tilpasning af reglerne for fleksjob, førtidspensionsreformen samt sygedagpengereformen. Enhedslisten vil kæmpe for at reglerne bliver ændret i forbindelse med de forestående forhandlinger.

Syge og ledige skal højst modtage kontanthjælp eller sygedagpenge i et år, før kommunen har taget stilling til, om den enkelte har brug for opkvalificering, revalidering, fleksjob eller førtidspension

Victoria Velásquez (EL) og Jette Gottlieb (EL), beskæftigelsesordfører og arbejdsmarkeds- og kommunalordfører

Heldigvis har partierne bag aftalen om tidlig pension sagt, at de er villige til at opsige andre forlig på beskæftigelsesområdet, hvis der bliver behov for det. Det forstår vi sådan, at de er klar til at ændre ved de gamle forlig. Ellers hænger politikken ikke sammen.

Og det skal ske, hvis man spørger os fra Enhedslisten, og hvis man spørger de mange udsatte ledige og syge, der er parkeret i systemet.

Læs også

Omtalte personer

Victoria Velásquez

MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

Jette Ryde Gottlieb

MF (EL)
cand.scient. i geografi og samfundsfag (Københavns Uni. 1976), tømrer (Langhoff & Søn. 1986)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion