
30. april 2025 kl. 13.00
Kriminalforsorgens nye digitaliseringschef hedder Sidsel Groth Wos.
Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn.
Sidsel Groth Wos starter i kriminalforsorgen 1. maj som Chef for Digitalisering og Forretningsudvikling i Kriminalforsorgen.
"Jeg glæder mig til at træde ind af døren på Christianshavn på torsdag og lære en ny organisation at kende," skriver Sidsel Groth Wos.
I Københavns Kommune har Wos været kontorchef for afdelingerne Projekter og Tværgående Systemer samt Koncern IT. Sidsel Groth Wos har været i kommunen siden 2018, hvor hun startede som projektleder.
Sidsel Groth Wos har en kandidatgrad i offentlig administration fra Roskilde Universitetscenter (RUC) og er desuden diplomuddannet i ledelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Læs også
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















