Byplanlægger: Kan tragedien i Genova også ske i Danmark?

DEBAT: Efter brokollapset i Genova bør vi i Danmark gribe i egen barm og se på, hvordan vores infrastruktur og økonomiske rammer hænger sammen, skriver byplanlægger Jeppe Vejlby Brogaard.

Af Jeppe Vejlby Brogård
Byplanlægger og arkitekt MAA

En stor del af vores infrastruktur er opført før 1970, så den er overvejende 50 år gammel. Den slags bygværker har en vis levetid, og omkring 50-års alderen er det en god ide at lukke dem for brug og reparere tærede og nedbrudte dele for at forlænge deres levetid.

Alternativet er at rive dem helt ned, inden de bliver til fare for mennesker. De ting, vi stadig bruger, som for eksempel sygehuse, skoler, vejbroer, lufthavne og jernbanebroer, vil vi typisk gerne fortsætte med at bruge. De skal altså enten levetidsforlænges eller erstattes af nye, inden de går i stykker.

Budgetloven lægger et tætsluttende låg over de offentlige udgifter til drift og anlæg af vores tekniske anlæg. Allerede inden lovens indførelse - for fem-seks år siden - gjaldt et driftsloft vedtaget i midten af halvfemserne. Og allerede inden da var de tekniske budgetter beskåret til stort set ingenting. En typisk offentlig teknisk forvaltning har i dag et driftsbudget, som svarer til to procent af en sundhedsforvaltnings og/eller skoleforvaltnings budget.

Forudsætningerne for drift af vores alle sammens tekniske anlæg er altså stærkt begrænset. Det skal ses i sammenhæng med, at vi ejer virkeligt mange af disse anlæg. Samtidig har vi skabt et økonomisk vurderingssystem, som i mange år lagde en straftold på 20 procent oven i skattefinansierede anlæg. Det betyder, at vurderingen af samfundsøkonomien i at erstatte gamle anlæg med nye ville få en negativ forrentning.

Anlæg ville altså ikke kunne betale sig i dette system. Og det må vi forvente vil gælde igen, når en vejbro skal udskiftes, selvom straftolden er blevet sat ned til ti procent.

Da Herlev Hospital for nogle år siden skulle udvides til supersygehus, var der afsat 20 millioner kroner årligt til at holde huset oppe, facaderne på plads og forestå driften af alle de indvendige installationer til ventilation, brandalarmering, it og strømforsyning.

De driftsansvarlige for hospitalet anbefalede udvidelsen, hvis driftsbudgettet blev øget til 100 millioner kroner årligt. Det viser størrelsen af efterslæb i offentlig teknisk drift, at udvidelsen er cirka 35 procent i etageareal, mens de ansvarliges anbefaling var en udvidelse af vedligeholdelsen med 500 procent.

Som reaktion er nogle politikere nu ude og forlænge verden med omstrukturering. De vil nedlægge regionerne, selvom de endnu ikke har en idé om, hvilken struktur der skal sættes i stedet. Sygehusene mangler nemlig milliarder bare til renovering og til sundhedsydelser. Endnu har ingen politiker foreslået at nedlægge kommunerne, selvom de også mangler milliarder til renovering af skolerne, vejene og ikke mindst vejbroerne. Vi har set omstrukturering før. Alle kender historien om Skat, som ti år efter omstrukturering skylder kommuner og regioner over 100 milliarder kroner.

Også den anden vej har vi set det før: Da vores vandforsyning og kloakker stod foran milliardinvesteringer for at hindre vandspild og epidemier fra åbne skidtrender, da blev hele sektoren privatiseret til mastodontiske selskaber, som nu kan manøvrere rundt med offentlig planlægning af spildevandsanlæg.

Men den offentlige spildevandsplanlægning har ikke fulgt op med tilstrækkelige krav, og uden dem er sektoren underlagt et af de hårdeste økonomiske begrænsningsregimer i Danmark, hvis ikke det hårdeste. De omlægninger, som var nødvendige i nullerne, og som afstedkom omstruktureringen, er begrænset endnu hårdere end de almindelige offentlige anlæg.

Jeg er kun planlægger, så jeg kan jo sagtens sige, at det er bedre og billigere at løse problemerne med det samme end at danse om den varme grød. Men med alle de andre politiske dagsordener, der flyder rundt som i en åben kloak, så har vi valgt et regime, som står for skattelettelser, og som pisser om ikke i, så dog faktisk på vores drikkevand og fælles infrastruktur. Det er tid til at overveje nye måder at sikre borgerne på.

Forrige artikel Cepos: Nu har vi chancen for at gøre op med den kommunale ineffektivitet Cepos: Nu har vi chancen for at gøre op med den kommunale ineffektivitet Næste artikel Socialcheferne til politikerne: Drop detailstyring af velfærden Socialcheferne til politikerne: Drop detailstyring af velfærden
  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Intet lært af DDR

    Den danske stat sammen med andre europæiske lande gentager de samme fejl, som fik DDR og det øvrige Østeuropa til at falde sammen. Bygger flot, men kedelig vedligehold er der ikke midler til - tingene forgår, og en dag er regningen så stor, at den er åbenbar for enhver. det er lige sket i Italien, men kan også ske i Danmark, Frankrig og sågar i Tyskland.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Operahuset

    Da hr. Møller generøst ønskede at forære København et operahus var politikerne ved at falde over hinanden af benovelse, men der var ikke én der turde sige højt: "Hvor skal driftsudgifterne komme fra?"

    I Operahuset blev der investeret i meget dyre tekniske installationer der var beregnet på avancerede sceneopbygninger og kulisser, men sådanne er der ikke råd til med den herskende driftsøkonmi.

  • Anmeld

    Jean Thierry · cand.polit.

    Budgetlofterne kommer fra EU

    Så der er et brud, der skal tages med EU, hvis vi skal kunne drifte og vedligeholde fornuftigt i det offentlige Danmark.
    Vandforsyningen er typisk lokalt fælleseje endnu, men det er også under pres.

  • Anmeld

    Erik Lyngsø-Petersen

    Vi mangler ikke viden

    Så vidt jeg husker har Vejdirektoratet for år tilbage etableret et komplet register over alle danske vejbroer med registrering af deres tilstand, og man følger løbende op med tilsyn. Om direktoratets bevillinger rækker til at renovere i et passende omfang, ved jeg ikke, men man ved alt om, hvor det er påkrævet ...

  • Anmeld

    Helge Smith

    Vi skal holde inde med vanetænkningen.

    Vi bilder os uden videre ind, at vores styreform er verdens bedste. Ellers havde vi nok reageret på, at den økonomiske elite – alene i dette århundrede har fået overført mellem 100 og 200 milliarder kr. af samfundsmidlerne. Det er både socialdemokratiske og borgerlige regeringer skyldige i.

    Vi kan ikek lave det om, som det ser ud nu. Der eksisterer ikke vilje til forandringer i den politisk-økonomiske elite og som borgere er vi sat udenfor indflydelse.

    Hvis vi vil sikre samfundet, må vi have et borgerdrevet Andetkammer som kan vurdere rimeligheden i pengefordelingen. Det kan du hjælpe os alle sammen med at få ved at give din støtte på www.borgertinget.dk

  • Anmeld

    Jens Erik Buur · particulier

    Det sker i Danmark

    Kan tragedien i Genova også ske i Danmark? Jamen den er da sket! Motorvejsbroen ved Farum Fiskebækbroen blev bygget færdig i 1972, men den vestlige bro kollapsede 8. februar, kort før den skulle være taget i brug.[1] Kollapset skyldtes sammenbrud i funderingen, idet betonen ved en fejl ikke blev komprimeret korrekt i bropillernes stålkappe. Entreprenørfirmaet C.T. Winkel, der lod arbejdet udføre på akkord, gik konkurs.

    Motorvejsbroen ved Nørre Sundby 25. APR. 2006 KL. 10.32 Dele af en motorvejsbro i Nordjylland er kollapset. Mindst en person er dræbt, og fem er kvæstede. Den dræbte er en af bygningsarbejderne fra broen.Stykker af broen faldt ned på motorvejen nedenunder. Der var fastklemte personer i en eller flere biler.
    Falck oplyser, at 10 ambulancer og stigevogne er sendt til stedet, der nu er spærret fuldstændigt af.
    Som i ser er det også noget der sker i DK når prisen vægtes højere end kvaliteten.

  • Anmeld

    Erik Lyngsø-Petersen

    Hold dig til sagen : Fiskebækbroens kollaps ...

    ... har intet som helst at gøre med diskussionen om risikoen ved manglende vedligeholdelse af gamle broer. Det er ligeledes noget vrøvl at blande den sammenstyrtede motorvejsbro ved Nørre Sundby ind i sagen. Begge broer faldt jo ned under under byggeprocessen, ligesom det i øvrigt senere var tilfældet med en bro over Helsingørmotorvejen.
    Findes der eksempler på, at ældre danske broer er styrtet sammen på grund af manglende vedligeholdelse, så kom med dem!

  • Anmeld

    Jeppe Brogård · Projektleder

    Tak for stor indsigt

    Det er overvældende at se det, I alle skriver ovenfor. Ja, vores viden er stor. vi kan gøre noget ved det. Måske endda indenfor de økonomiske grænser. Men det vil kræve nye prioriteringer af samfundets ledelse. Vil vælgerne acceptere reformer?

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Næste sammenbrud: Den gl. Lillebæltsbro

    Broen er sunket ca. 75 cm i forhold til anlægsåret 1935. Der er i de senere år blevet fyldt store mængder sten omkring pillernes fundament, og Banedanmark har etableret akutvagt på stedet, så trafikken kan afbrydes med et kvarters varsel, hvis det skulle blive nødvendigt.
    Storstrømsbroen der var beregnet til at kunne holde frem til 2040, skal nu have en afløser - også her har man sjusket med vedligeholdet.
    Årsagen til at det er kommet så vidt, skyldes dels at der løbende skæres ned på øremærkede bevillinger til vedligehold af broerne. Og når der så endelig afsættes midler til formålet, så har Banedanmark så stort et efterslæb alle andre steder, at man bruger pengene til alt muligt andet end vedligehold af broerne.
    For en halv snes år siden fremsatte Enhedslisten et beslsutningsforslag om at der som afløser for den smuldrende gl. Lillebæltsbro skulle anlægges en 4-sporet jernbanetunnel under Lillebælt.
    Jubeloptimisterne i de øvrige partier forstod ikke hvad der var på færde, så de fejede forslaget ned af bordet.

Kommuner vil trykteste Frederiksens velfærdsløfter

Kommuner vil trykteste Frederiksens velfærdsløfter

ANALYSE: Forventningspresset er stort op til forhandlingerne om kommunernes økonomi. Borgmestre kræver et solidt milliardbeløb, men en aftale vil først og fremmest kridte banen op for det fremtidige samarbejde mellem dem og regeringen.