Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kvinfo: Partierne skal tage meget større ansvar for at få flere kvinder i kommunal- og regionalpolitik

Selv om der er lang tid til næste kommunal- og regionalvalg i 2029, bør politikerne og partierne allerede nu tage ansvar. Det er ikke nok blot at håbe på, at flere kvinder af sig selv melder sig som kandidater, skriver Henriette Laursen.
Selv om der er lang tid til næste kommunal- og regionalvalg i 2029, bør politikerne og partierne allerede nu tage ansvar. Det er ikke nok blot at håbe på, at flere kvinder af sig selv melder sig som kandidater, skriver Henriette Laursen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
19. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

1. januar tiltrådte de nye byråd og regionsråd rundt om i Danmark.

Først vil jeg ønske tillykke med valget og ønske god arbejdslyst til alle nye byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, uanset køn.

Samtidig opfordrer jeg alle byråds- og regionsmedlemmer til at overveje, hvad de vil gøre for ligestillingen i den kommende valgperiode. Det samme gælder de lokale partiforeninger.

I Danmark er ligestilling en demokratisk kerneværdi.

Alligevel er kun 28 procent kvinder blandt vores nyvalgte borgmestre. På landsplan er 37 procent af de nyvalgte byrådsmedlemmer kvinder. I Aarhus – landets næststørste by – er seks ud af seks rådmænd mænd.

Selv om kvinder knap udgør 51 procent af de nyvalgte regionsrådsmedlemmer, er der blandt de fire regionsrådsformænd 0 procent kvinder.

Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Selv om kvinder knap udgør 51 procent af de nyvalgte regionsrådsmedlemmer, er der blandt de fire regionsrådsformænd 0 procent kvinder.

Erhvervsstyrelsen har sat 40 procent som et måltal for en ligelig kønsfordeling. I Kvinfo ser vi også 40 procent som et godt og pragmatisk måltal, fordi det kan være uhensigtsmæssigt og urealistisk at sætte barren ved en præcis 50/50-fordeling.

Folketinget har siden valget 2022 haft en ligelig kønsfordeling, vurderet ud fra førnævnte måltal på 40 procent. Men lokalt er kvinder stadig væsentligt underrepræsenterede i mange danske kommunalbestyrelser, dog ikke alle.

Udviklingen går kun langsomt fremad fra valg til valg. Det betyder, at vi stadig har et demokrati, hvor halvdelen af befolkningen ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i de rum, hvor de vigtigste beslutninger træffes.

Kvalitet af politiske beslutninger

Det er ikke kun et spørgsmål om manglende retfærdighed for mennesker, som er underrepræsenteret på grund af deres køn.

Det handler også om kvaliteten af de politiske beslutninger. Når halvdelen af befolkningen er væsentligt underrepræsenterede i beslutningsrummene, går vi glip af både perspektiver og potentiale.

Læs også

Selv om der er lang tid til næste kommunal- og regionalvalg i 2029, bør politikerne og partierne allerede nu tage ansvar. Det er ikke nok blot at håbe på, at flere kvinder af sig selv melder sig som kandidater.

Partierne skal aktivt skabe rammer, der gør det attraktivt og muligt for kvinder at engagere sig i kommunal- og regionalpolitik. Det kræver en kulturændring, hvor man ser diversitet som en styrke og ikke som et problem, der skal løses på sidelinjen.

KL og partier skal tage ansvar

Før kommunalvalget i november gennemførte Kvinfo en undersøgelse blandt kommunalpolitikere.

Ud fra de mange besvarelser fra lokale politikere tegner der sig et billede af kommunalpolitikken som et sted, hvor sexisme og seksuel chikane af og til bruges som et magtmiddel til at holde kvinder og andre underrepræsenterede grupper uden for indflydelse.

På baggrund af denne undersøgelse anbefaler Kvinfo, at Kommunernes Landsforening og de politiske partier sammen og hurtigst muligt laver en handlingsplan for at skabe kulturforandringer de næste fire år.

Også politiske partier skal overholde Ligebehandlingsloven. Kommunalpolitikere udsat for chikane skal beskyttes frem for at blive mistænkeliggjort. Det er udøverne, som bør sanktioneres.

Især i online-debatter er hadefulde kommentarer udbredte. Derfor bør de politiske partier tage ansvar for aktivt at moderere kommentarer på sociale medier.

Henriette Laursen
Direktør, Kvinfo

Kvinfo anbefaler de politiske partier at udarbejde tydelige procedurer for, hvordan sager om forskelsbehandling og seksuel chikane håndteres i partiet.

Partierne bør gøre det helt tydeligt over for sine egne politikere og medlemmer, at forpligtelsen til ikke at udsætte nogen for forskelsbehandling og chikane både gælder medlemmer og politikere i ens eget parti, men også i de andres partier.

Især i online-debatter er hadefulde kommentarer udbredte. Derfor bør de politiske partier tage ansvar for aktivt at moderere kommentarer på sociale medier.

Ofte har moderatorerne på de sociale medier brug for opkvalificeret viden om og håndtering af hverdagssexisme for at mindske subtile og grovere former for sexisme.

Synlig moderation af onlinedebatter handler ikke om at censurere det frie ord, som nogen måske vil indvende.

Læs også

Tænk på, at vi også sætter grænser for, hvad vi siger, og hvordan vi opfører os ved et politisk møde i det lokale forsamlingshus.

Sådan bør det også være på de sociale medier, hvor partierne mere tydeligt bør markere rammer for den digitale debatkultur.

Fokuser på diversitet

De lokale partiforeninger bør have fokus på diversitet. Det kan være diversitet i forhold til køn, men også diversitet i forhold til for eksempel etnicitet, seksuel orientering, alder, erhverv og uddannelse.

Partierne spiller en central rolle, fordi de er porten til de politiske poster. Dermed har partierne et ansvar for at sikre, at kvinder og andre underrepræsenterede grupper får mulighed for at stille op og blive valgt.

Det kræver en aktiv indsats – ikke blot en forventning om, at udviklingen sker af sig selv.

Hvis vi vil have et demokrati, der afspejler hele befolkningen, må vi handle nu. Ligestilling kommer ikke af sig selv – den kræver vilje, handling og vedholdenhed.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026