Landdistrikterne kan ikke følge med resten af Danmark: Her er forklaringerne

Siden finanskrisen har landdistrikterne haft svært med at holde trit med de større bykommuner, hvor BNP pr. indbygger er steget 14 procent.
For de resterende kommuner, heriblandt landdistrikterne, har denne stigning været på 10 procent.
Centraliseringen har ikke gjort det nemmere for udviklingen ude i landdistrikterne, hvor flere huse står tomme, skoler må lukke, og sygehuse forsvinder.
Det er blandt hovedkonkulsionerne i regeringens årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.
”I Danmark skal der være lige muligheder for at skabe sig en god tilværelse for ens familie, uanset hvor man bor. Desværre har mange års centralisering skubbet landdistrikterne ud på et sidespor, og den udvikling skal vi have vendt,” siger ervhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.
Unge rykker fra land til by
Selvom befolkningstallet steg med 17.000 i 2019, var det ikke noget, man mærkede meget ude i landdistrikterne. Befolkningstallet er siden 2010 faldet med cirka fem procent i landdistrikterne.
Den store andel af unge, der flytter fra landet ind til byen, betyder også, at der et underskud af fødsler i yderkommunerne.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"

















