Landdistrikternes Fællesråd: Planloven spænder ben for nye boformer på landet

Oprindeligt havde planloven fra slutningen af 1940'erne to hovedformål:

For det første at sikre, at jorden var forbeholdt datidens altoverskyggende erhverv på landet: Landbruget. For det andet at undgå spredt bebyggelse, så kommunerne ikke fik store udgifter til forsyning og kloakering til huse, der lå langt fra byerne.

Med tiden er der heldigvis sket mindre lempelser af planloven – blandt andet i den seneste planlovsaftale – om end den i høj grad fortsat begrænser nye former for især bosætning og erhverv på landet.

Vi lever og arbejder ikke på samme måde i landdistrikterne, som vi gjorde engang. Hertil ser vi, at unge ressourcestærke familier og seniorer i højere grad er begyndt at søge mod de åbne vidder og lokale fællesskaber.

Ofte fordi de har et ønske om et andet og mere alternativt liv til bylivet, fordi de drømmer om at udleve en iværksætterdrøm eller være en del af et forpligtende lokalt fællesskab.

Husejere tvinges til at flytte væk fra landområder

Landbruget er blevet centraliseret og specialiseret kraftigt siden 1980'erne, hvilket har efterladt mange stuehuse og landbrugsejendomme tomme.

Stuehuse, som i dag med fordel kan udgøre flerfamilieboliger eller bofællesskaber, ligesom staldbygningerne ud over boliger kan rumme arbejdsfællesskaber, værelser til ferieudlejning eller pladskrævende iværksætterprojekter.  

Det skaber unødvendige ryk væk fra i forvejen trængte områder og kan betyde, at befolkningsgrundlaget for servicefunktioner som skole og købmand forsvinder

Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Mange af disse projekter besværliggøres desværre alt for ofte af de fortsat begrænsede udviklingsmuligheder i landzonerne, herunder meget skærpede regler for, hvor meget en boligenhed eller tidligere driftsbygning må om- eller tilbygges. Og det hæmmer landdistriktsudviklingen.

Også når det kommer til den grønne omstilling og opsætning af vedvarende energianlæg, spænder planloven ben for landdistrikter og lokalsamfund.

Svært at omplacere boliger

Planloven gør det nemlig stort set umuligt at omplacere boliger i det åbne land.

Et behov, som unægtelig vil blive stort flere steder i landet, når regeringens målsætning om at firdoble produktionen af vedvarende energi fra vindmøller og solceller skal realiseres.

Når der i dag bliver nedlagt en bolig, som er fritliggende i en landzone – eksempelvis på grund af opsætning af vedvarende energianlæg – kan der ikke opføres en ny fritliggende bolig i en landzone et andet sted i lokalområdet.

Det betyder blandt andet, at de husejere, som sælger deres bolig for at give plads til solceller og vindmøller, kan blive tvunget til at flytte helt væk fra lokalområdet.

Det skaber unødvendige ryk væk fra i forvejen trængte områder og kan betyde, at befolkningsgrundlaget for servicefunktioner som skole og købmand forsvinder. Desuden er den manglende mulighed for omplacering af boliger i det åbne land generelt hæmmende for opdateringen af den samlede boligmasse på landet.

Planloven skal tilpasses nutidens landdistrikter

Landdistrikterne er heldigvis rige på progressive borgere, ildsjæle og frivillige, som står sammen og kæmper for deres sag – også selvom lovgivning, uforståelige regler og bureaukrati står i vejen.

Det har vi blandt andet set i forbindelse med den af Folketinget besluttede forsøgsordning for frilandsbyer og -øer, som Landdistrikternes Fællesråd er projektleder på og driver sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer.

Der er fortsat et presserende behov for, at den danske planlov bliver tilpasset nutidens landdistrikter og giver dem større frihed til at indfri deres udviklingspotentiale

Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Her har landsbyer og småøer over hele landet haft mulighed for at melde sig på banen med udviklingsprojekter, som på forskellig vis er begrænset af lovgivning og diverse regelsæt. 40 engagerede landsbyer og småøer har meldt sig på banen – alle fordi de har stærke ambitioner på vegne af deres lokalområde.  

Selvom regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti med sommerens planlovsaftale tog vigtige skridt i den rigtige retning – blandt andet i kraft af flere udviklingsmuligheder på de små øer – er der fortsat et presserende behov for, at den danske planlov bliver tilpasset nutidens landdistrikter og giver dem større frihed til at indfri deres udviklingspotentiale.

Loven kan sagtens undergå yderligere tilpasninger, uden at det vil give en utilsigtet udvikling i landdistrikterne og på øerne. Med andre ord: Der er fortsat nok at tage fat i politisk for at skabe de nødvendige rammer for mere bosætning og et decentralt land i bedre balance.