Landdistriktsforeninger: Politikerne prædiker decentralisering, men udnytter ikke EU's lokale aktionsgrupper

Vi ser meget gerne, at man skifter kurs fra den nuværende kompensationstilgang til en tilgang med udvikling for øje gennem investering i landdistrikternes potentiale og lokale ressourcer samt frigørelse af de lokale potentialer til gavn for hele landet og et Danmark i balance.

Men det er desværre ikke en kursændring, som vi kan få øje på. I Finansloven for 2024 blev der til LAG-ordningen afsat 93 millioner kroner til hver af årene 2024-27. Ordningen er ikke blevet indeksreguleret siden 2009. Det betyder at støttekraften i LAG-ordningen stille og roligt år for år udhules.

Med regeringens finanslovsforslag for 2025 er det politisk besluttet at gennemføre et prioriteret opgavebortfald, der skal reducere antallet af administrative stillinger i staten. Og igen ser vi, at pilen peger på yderligere en reduktion i muligheder for at sikre investeringer i landdistrikternes potentiale.

Vigtig lokal aktør

En mulig konsekvens af det prioriterede opgavebortfald kan meget vel blive, at man for at spare knap to årsværk i styrelsen omplacerer midlerne fra den særlige fiskeri-LAG (NFLAG) til landdistriktsprogrammets centrale del.

Her kan kun støttes almennyttige projekter og ikke erhvervsprojekter, ligesom den samlede ramme for at støtte projekter med lokal forandring dermed reduceres relativt meget.

Man får den triste tanke, at hvis man havde mulighed for at afskaffe den lokale forankring også i LAG-ordningen, og dermed gøre landdistriktsstøtten 100 procent centralistisk, ville man ikke betænke sig på at gøre det.

Klaus Hansen Petersen og Mads Randbøll Wolff
Hhv. Sekretariatsleder, LAG Bornholm og formand, BBS

Det samme har vi set med NFLAG-puljen. Selvom det er et relativt lille program på 16 millioner kroner, har det en stor betydning for den fortsatte omstilling i de tidligere fiskeriafhængige lokalsamfund i Danmark.

Når det samtidig er målet med regeringens landdistriktspolitiske udspil, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne, undrer vi os såre over, at man ikke ønsker at fremme og styrke det lokale engagement gennem de lokale aktionsgrupper.

En aktiv landdistriktspolitik er mere end forenkling af planloven og markedsføring overfor turisterne. Det forudsætter, at idéerne er forankret lokalt både økonomisk, socialt og kulturelt. Eller som Egon Noe fra Center for Landdistriktsforskning har formuleret det: "Der er stor forskel på at placere en investering lokalt og at investere i det lokale".

Et middel til at forløse de lokale potentialer kan ske gennem en styrkelse af LAG-ordningen i Danmark ved at samtænke administrationen for flere puljer. Såkaldt multifunding, der allerede med stor succes er implementeret i Estland, Frankrig og Slovenien, hvor LAG agerer som lokal aktør for multifunding.

Ligeledes kunne man i Danmark udpege og anvende LAG som lokal aktør for administration af en mindre del af regional- eller socialfondsmidler på eksempelvis fem til ti procent af den økonomiske ramme.

Centraliseringsbølgen rammer landdistrikterne

Mange SMV'er oplever, at afstanden til de midler, der administreres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er blevet for stor, og at puljen kun er tilgængelig for store aktører, der i forvejen har et stort administrativt set-up, og dermed misses mange muligheder for at investere i de lokale potentialer

Man får den triste tanke, at hvis man havde mulighed for at afskaffe den lokale forankring også i LAG-ordningen, og dermed gøre landdistriktsstøtten 100 procent centralistisk, ville man ikke betænke sig på at gøre det.

Det sker samtidig med, at flere europæiske lande går den modsatte vej og samtænker brugen af Leader-metoden udover det, der er obligatorisk til multifunding med andre EU baserede støtteordninger for landdistrikter – for eksempel gennem regional- og socialfondspuljerne.

Vi anbefaler derfor en ny tilgang, hvor LAG-ordningen styrkes med henblik på at øge investeringsmulighederne i de lokale potentialer, og at man aktivt forholder sig til, at LAG-ordningen meget vel kan være et positivt bidrag til at skabe opbakning, engagement og ejerskab for den grønne trepart og større anlægsprojekter, der skal fremme vedvarende energi, udvikling i fødevareproduktionen eller omstille havnearealerne til nye erhvervsmuligheder.