Minister til kommuner: Konkurrenceudsæt noget mere – ellers kommer der måltal

Af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og indenrigsminister
Danmark har brug for en offentlig sektor, der følger med tiden. Den skal udvikle sig, og den skal forny sig.
I regeringen arbejder vi for at fremtidssikre vores fælles kernevelfærd. Jeg tror, at én af vejene frem er mere konkurrence om de offentlige opgaver.
Det mærkede jeg klar opbakning til, da jeg forleden var forbi Børsens smukke lokaler i forbindelse med Dansk Erhvervs arrangement Velfærdens Årsdag. Øget konkurrence om de offentlige opgaver giver nemlig mere effektivitet og mere innovation.
Skriv til debat@altinget.dk
Når det offentlige og det private konkurrerer, bliver begge parter bedre.
Udviklingen er gået i stå
Regeringen har en klar ambition om, at flere offentlige opgaver skal testes på markedet.
Det skal være nemmere for mindre virksomheder at byde på offentlige opgaver.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Økonomi- og Indenrigsminister
Konkurrenceudsættelse er nemlig ikke et ideologisk projekt. Det er en fornuftig øvelse i at sikre, at vi får mest mulig velfærd for vores skattekroner.
Desværre er udviklingen i antallet af offentlige opgaver, der bliver testet på markedet, næsten gået i stå.
Det er ærgerligt, for der er et stort potentiale i at sende flere opgaver i udbud i hele den offentlige sektor.
Bedre og billigere løsninger
I maj præsenterede regeringen sit udspil om øget konkurrenceudsættelse. I det har regeringen formuleret ambitiøse måltal for, hvor mange opgaver både staten, regionerne og kommunerne skal konkurrenceudsætte.
Stod det til mig, var det selvfølgelig hele regeringsudspillet, der blev gennemført. Men det var desværre ikke muligt at få en aftale om måltal med KL og Danske Regioner.
Vi er dog enige med både KL og Danske Regioner om, at flere kommunale og regionale opgaver skal konkurrenceudsættes.
Det vil jeg holde dem op på. Nu må vi se, om det rykker.
Ellers er jeg parat til at gå videre med måltal. Det har vi allerede gjort i forhold til konkurrenceudsættelse i staten. Øget konkurrence skaber nemlig ofte billigere og bedre løsninger af de offentlige opgaver – og det er, hvad vi har brug for.
Dansk økonomis nuværende situation tilsiger, at væksten i den offentlige sektor skal være mere afdæmpet. Private leverandører skal derfor i langt højere grad på banen, når borgerne i Danmark har brug for hjælp.
Nytænkning kræver mod
I regeringen arbejder vi med flere initiativer, som skal hjælpe det offentlig-private samarbejde lidt på vej.
Det skal blandt andet være nemmere for mindre virksomheder at byde på offentlige opgaver.
De offentlige leverandører skal også være bedre til at opdele store kontrakter i delkontrakter, hvis det er muligt. Og ellers skal de forklare, hvorfor det ikke er. Det vil regeringen lave en informationsindsats om.
Jeg er egentlig overbevist om, at mange kommuner og regioner gerne vil bruge flere private leverandører – også på nogle af de velfærdsområder, hvor vi måske ikke ser det så ofte. Men det kræver mod at gøre tingene på en ny måde.
Min opfordring til de private leverandører er klar: Kom frem med de gode idéer. Jeg lytter meget gerne til dem – og jeg ved, der også er mange kommuner og regioner, som er interesserede.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk pres får banker og realkreditten til at udstede løfte om boliglån i udkantsdanmark
- #dkpol: Hvem bliver ministre i den nye regering?
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
































