Lov om Fælles Mål splitter Folketinget – flertal udenom regeringen

MÅL: Et flertal udenom regeringen vil sikre, at kommuner ikke pålægger skoler mål eller krav ”ud over Fælles Mål”. KL kritiserer flertallet, men kan ifølge DF ”rende og hoppe”.

Et flertal udenom regeringen vil sikre, at kommunerne ikke pålægge skoler mål eller krav, som ”rækker ud over Fælles Mål”.
Et flertal udenom regeringen vil sikre, at kommunerne ikke pålægge skoler mål eller krav, som ”rækker ud over Fælles Mål”.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Tyson W. Lyall

Nogle i Folketinget burde have overvejet at stille op til det overståede kommunalvalg. De synes, det er spændende, det vi arbejder med. Det synes vi, som kaster tid og kræfter i lokalpolitik, jo også. De har så bare valgt det forkerte sted.

Leon Sebbelin
Formand, Børne- og Kulturudvalget, KL

Der var brede smil på det billede, undervisningsminister Merete Riisager (LA) lagde ud på sin Facebook-profil 13. oktober.

Undervisningsordførerne fra SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og Liberal Alliance var linet op til fællesfoto i Folketingssalen.

”Sikke en dejlig dag. Vi har netop førstebehandlet to konkrete lovforslag i Folketinget, der giver mere frihed i uddannelsessektoren,” skrev ministeren til billedet.

Dokumentation

Fra betænkningen:

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og SF’s medlemmer af udvalget bemærker:

”De nu vejledende færdigheds- og vidensmål kan ikke danne grundlag for, at kommunalbestyrelsen pålægger skolerne yderligere mål, dokumentationskrav m.v.”

”Kommunalbestyrelsen skal derimod sikre, at skolerne ikke pålægges mål, krav og koncepter for undervisningen, der rækker ud over Fælles Mål.”

”(…) at kommunalbestyrelsen ikke kan pålægge skolerne andre mål, krav eller bindinger for undervisningen, der rækker ud over Fælles Mål, og som kan medvirke til at skabe unødvendigt bureaukrati og fratageskolens personale deres faglige frirum, der er nødvendige for at give eleverne den bedst mulige undervisning.”

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ikke ovenstående. Det begrundes:

”Lovforslaget ændrer ikke på ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet. Et betænkningsbidrag, som indfører et egentligt krav til kommunalbestyrelserne om ikke at lade de med lovforslagets vedtagelse vejledende færdigheds- og vidensmål danne grundlag for, at kommunalbestyrelsen pålægger skolerne yderligere mål, dokumentationskrav m.v., kan således hverken rummes indenfor lovforslaget eller gældende ret i øvrigt.”

Læs hele betænkningen her


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00