Magtfulde borgmestre udfordrer forvaltningen
Anne Marx Lorenzen
ResearcherNår et parti har absolut flertal, flyttes der en række forhandlinger fra byrådssalen og ind i partiet og ind i dagligstuen. Det, der sker i flertalspartiet, det er uden for lov og ret. Det er ikke omgærdet af forvaltningslove eller styrelseslove.
Bjarke Steen Johansen
Tidl. kommunaldirektør, Vallensbæk Kommune
Efter kommunalvalget i november har borgmestre i ti kommuner absolut flertal:
Thomas Gyldal (S), Herlev
Henrik Rasmussen (K), Vallensbæk
Hans Toft (K), Gentofte
Lars Krarup (V), Herning
Ole Bjørstop (S), Ishøj
Jesper Würtzen (S), Ballerup
Erik Buhl (V), Varde
Ib Kristensen (V), Billund
Ib Terp (S), Brøndby
Erik Flyvholm (V), Lemvig
Erik Nielsen (S), Rødovre, og Iver Enevoldsen (V), Ringkøbing-Skjern, mistede begge deres absolutte flertal ved valget.
Borgmestre med et absolut flertal bag sig er bedre til at krydse klinger med forvaltningens embedsmænd og få deres vilje igennem. Det viser en undersøgelse af adjunkt i statskundskab ved Københavns Universitet Asmus Leth Olsen.
”Når man får absolut flertal i en kommune, er der en tendens til, at kommunalpolitikerne vurderer, at borgmesteren i højere grad sætter dagsordenen, og forvaltningen i mindre grad sætter dagsordenen,” siger Asmus Leth Olsen til Altinget.dk.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 2003 og dermed før kommunalreformen, hvor adskillige kommuner blev lagt sammen. Alligevel mener Asmus Leth Olsen stadig, at konklusionerne er relevante.