Vi kan jo ikke blive ved med bare at nedskære. På et eller andet tidspunkt er der ikke mere at skære af. Vi er nødt til at prøve at tænke nyt og kreativt omkring vores måde at løse opgaverne på

Lisa Gramkow Østergaard
Chefkonsulent i Ikast-Brande Kommune

Af Brian Møller Nielsen
Kommunikationsmedarbejder i Ikast-Brande Kommune

Stigende forventninger til serviceniveauet, begrænsede økonomiske midler og mangel på arbejdskraft i fremtiden. Dette er udfordringer for alle landets kommuner, og som Ikast-Brande Kommune har valgt at gå i møde med strategien ”Mental Frikommune”. Det er ikke et enkelt projekt, men en proces og ændring af kulturen i hele organisationen, som går ud på at gøre op med mentale antagelser om, hvad man kan og ikke kan, når det kommer til vores velfærd.

”Mental Frikommune er mange initiativer og ikke bare en enkelt ting eller et projekt. Det handler om hele tiden at turde. At turde stille spørgsmålstegn ved den måde, man tænker om tingene på. At turde eksperimentere med løsninger. At turde prøve nye modeller af, også selv om der en risiko for at lave fejl. Det er dét, Mental Frikommune går ud på,” siger chefkonsulent Lisa Gramkow Østergaard.

Fra spareøvelser til innovation
Ideen til Mental Frikommune tog sin begyndelse for et par år siden. Direktionen og byrådet kunne se, at der var nødt til at ske noget andet i forhold til fremtidens velfærd. Man valgte at fokusere på innovation efter længe at have arbejdet med mere traditionelle spareøvelser.

”Vi kan jo ikke blive ved med bare at skære ned. På et eller andet tidspunkt er der ikke mere at skære af. Vi er nødt til at prøve at tænke nyt og kreativt omkring vores måde at løse opgaverne på,” siger Lisa Gramkow Østergaard.

I dag er ord som innovation, kreativitet og nytænkning blevet en del af hverdagen her i den midtjyske kommune. Der arbejdes både lokalt og tværgående i organisationen på at forme nye løsninger. Medarbejderne og borgerne får tilbudt workshops i nytænkning, så de kan træne deres evner til at få gode ideer. Det er nemlig vigtigt, at de føler et ejerskab til løsningerne, for at strategien skal lykkes. Ikast-Brande Kommune bakker også gode ideer op med 20.000 kroner, hvis det er sandsynligt, at ideen kan gavne kommunen.

Træning i at tænke nyt
Mental Frikommune som indsats handler både om kulturforandring og konkrete tiltag og aktiviteter. Det handler om at skabe en helt anden velfærdskommune, end den vi kender i dag. Det kræver, at vi lader os udfordre på vores antagelser og forestillinger om, hvordan velfærdskommunen ser ud. Derfor er det vigtigt at arbejde med vores mentale antagelser.

Vores ”Træningscenter for nytænkning” er et forum, som tilbyder og udøver træning i nytænkning til kommunens ansatte, borgerne, politikerne og lederne. Det er en form for træningsbane, hvor en herskende kultur eller faglighed kan udfordres og afprøves. Kort sagt lærer man her at blive bedre til at få gode ideer og finde nye løsninger.

Blandt de ansatte er der uddannet en række såkaldte ”forandringsagenter”, som kan tage ud og tilbyde kurser i nytænkning til andre ansatte i kommunen. Én gang ugentligt inviteres medarbejderne også til at starte dagen med træning i nytænkning sammen med en af forandringsagenterne.

Effekterne venter forude
Det kan være svært at dokumentere effekter, når det kommer til ændring af kulturen i en organisation, men vi kan mærke den effekt, at folk selv er begyndt at tage initiativ til at komme med ideer. Vi arbejder med at få implementeret nogle af de ideer, der er kommet frem. Det er der, vi er nået til.

Vi er lige i slutningen af idéfasen på en række projekter, så det tager lang tid. Dog er der blandt andet projektet ”Med kærlig hilsen”, hvor vi har fået nogle gode erfaringer med at give fysisk og psykisk handicappede mulighed for at løse små, men vigtige opgaver i det offentlige rum. Opgaver, som også vil være med til at synliggøre, at handicappede er en værdifuld og særlig ressource.

Projektet kan ses som et led i den mentale frikommune og kan være et skridt på vejen til at udfordre vores indgroede mentale antagelser om, hvordan vi kan se vores handicappede som en mere værdifuld ressource i samfundet.

”Vi prøver selvfølgelig ideerne af i mindre målestok først, men hvis de er holdbare, skal ideerne spredes til hele kommunen. Der bliver hele tiden sat initiativer i gang, som man løbende vil kunne se effekter af,” siger Lisa Gramkow Østergaard.

Og stafetten går til...
Vi sender stafetten videre til Kolding Kommune. Her prøver man at tænke borgerens rolle på en ny måde og kalder det for ”selvværdssamfundet”. Målet er at få langt flere borgere til at tage ansvar for eget liv og motivere dem til at kunne klare flere opgaver selv. Til gengæld skal de borgere, som ikke kan klare sig selv, have bedre hjælp end i dag.