Mercado vil drøfte anbringelser, men S og DF kræver mere end snak

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) tager om kort tid hul på det servicetjek af anbringelsesområdet, som blev aftalt i forbindelse med efterårets satspuljeaftale.

Ministeren selv omtaler det som "politiske drøftelser" – og har angiveligt ikke tænkt sig at åbne forhandligerne med et udspil fra regeringen, mens partierne, som pressede på for at åbne forhandlingerne, kræver en omfattende revision af området, som senest blev reformeret med Barnets Reform i 2011.

"Der er sket småjusteringer hist og pist, men området har længe skreget på en systematisk og grundig revision. Så vores forventning er klart, at der foretages reelle forhandlinger om større forandringer på anbringelsesområdet," siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokratiet.

Målet er at sikre stabilitet
Dansk Folkeparti er sammen med Socialdemokratiet det parti, der har råbt højest for at få åbnet forhandlinger om anbringelsesområdet. Og regeringens store støtteparti insisterer på, at der bliver tale om mere end drøftelser.

Der er sket småjusteringer hist og pist, men området har længe skreget på en systematisk og grundig revision.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialordfører (S)

"Det her område trænger virkelig til et gevaldigt løft, både i forhold til børnenes retssikkerhed og deres tilknytning. Så jeg regner da helt sikkert med, at der bliver tale om et decideret forhandlingsforløb," siger Karina Adsbøl (DF), der er formand for § 71-tilsynet, som blandt andet fører tilsyn med anbragte børn og unge.

Mai Mercado har over for Altinget ikke ønsket at kommentere de kommende politiske drøftelser.

Men på en høring om plejefamilieområdet i marts beskrev hun målsætningen med drøftelserne således:

"Målet er at diskutere, hvad der skal til for at sikre stabilitet, for at sikre trygheden og altså kontinuiteten i opvæksten for udsatte børn og unge, som er anbragte. Drøftelserne vil blandt andet omhandle aflønning af plejefamilierne, stabilitet og altså den her kontinuitet i anbringelsen."

Lønkonflikter saboterer anbringelser
Familieplejeområdet har i de senere år især været præget af uro på grund af konflikter om løn og arbejdsvilkår mellem kommuner og plejefamilier. Der har blandt andet været eksempler på børn, som er blevet fjernet fra plejefamilier, fordi familien ikke ville acceptere kommunens krav om lavere betaling.

Og det vil ministeren sætte en stopper for.

"Der har vi altså en opgave her, og det er ikke holdbart. Der bør blive lavet klare aftaler om vederlagets størrelse, hvornår og hvordan vederlaget skal genforhandles," sagde hun på høringen.

Ifølge Socialdemokratiet bør der være ekstremt tungtvejende grunde til, at man afbryder et plejeforløb.

"Vi lægger op til, at når man har været anbragt i mere end et par år det samme sted, skal det at fjerne barnet igen have samme karakter, som det at tvangsfjerne et barn fra den biologiske familie," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

S: Biologiske forældre fylder for meget
Statistisk set er sammenbrud i anbringelser den direkte vej til social udsathed, hvorimod tidlige og stabile anbringelser, som får lov at løbe frem til den myndige alder, kun rummer få afvigelser fra børn, som vokser op i en biologisk familie.

Socialdemokratiet mener, at de biologiske forældres rettigheder fylder for meget – og fungerer som en medvirkende årsag til sammenbrud i anbringelser.

For eksempel er majoriteten af anbringelser frivillige, og der kan den eller de biologiske forældre når som helst kræve at få barnet hjem igen.

"Vi kommer til at fokusere for meget på biologiske forældres ret til deres barn og for lidt på barnets ret til stabilitet. Og det bliver vi altså nødt til at ændre på," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs også: #Hvad-vil-S: Anna skal blive i sin plejefamilie, selvom mor er blevet ædru

For DF er det især vigtigt, at man skaber det rigtige match mellem børn og plejefamilier i første hug.

"Vi skal sikre, at der ikke sker så mange sammenbrud. Derfor er vi meget optaget af, at man laver det rigtige match første gang," siger Karina Adsbøl.

Derudover mener DF, at børnene selv skal sikres mere inddragelse i anbringelsessager. Til forskel fra Socialdemokratiet står DF dog stærkt på at fastholde en tilknytning til biologiske forældre og netværk for anbragte børn.

Anbringelser kan undgås
Dansk Socialrådgiverforening hilser det annoncerede servicetjek velkomment, men også her understreges det, at der er behov for omfattende forandringer.

"Der er brug for grundlæggende forandringer, hvis vi skal sikre, at børn ikke bliver anbragt i fremtiden, og at vi får de anbringelser, der alligevel sker, til at fungere bedst muligt. Vi kan ikke troværdigt adskille de to spørgsmål, fordi vi er nødt til at lægge en langsigtet ny investeringsplan. Der er brug for en egentlig vision," siger næstformand Niels Christian Barkholt.

Kommunerne skal på den ene side kompetenceudvikles til at kunne løfte familier så meget, at anbringelser kan undgås.

"Der er rigtig mange børn, som vi kan undgå at anbringe, hvis vi sætter mere begavet og målrettet ind på et tidligere tidspunkt, end man gør i dag," siger Niels Christian Barkholt.

Vil belønne dygtige plejeforældre
I forhold til at forebygge sammenbrud i anbringelser og at hæve kvaliteten af anbringelser, er der ifølge socialrådgiverne flere lavthængende frugter, som bare venter på at blive plukket af politikerne.

For eksempel bør der indføres familieplejekonsulenter i alle kommuner, som i samarbejde med myndighedssocialrådgiveren kan føre et tæt, kvalitativt tilsyn med plejefamilierne, forklarer næstformanden, som også understreger behovet for mere og bedre uddannelse til plejefamilierne.

Og sidst, men ikke mindst, skal der laves en anden aflønningsmodel for plejefamilierne.

"I dag er der nærmest et omvendt incitament, forstået på den måde, at lønnen falder, hvis det går godt med barnet. Det bør vendes om, så man rent faktisk bliver belønnet for en god indsats. Det vil motivere mange flere – og også de rigtige – til at blive plejeforældre," lyder opfordringen fra Dansk Socialrådgiverforening.

Børns Vilkår kræver opgør med kommuner
Ifølge Børns Vilkår halter det gevaldigt med inddragelsen af børnene selv i deres egne anbringelsessager.

"Det står sådan set i loven, men vi ser for mange eksempler på, at barnets krav på inddragelse glemmes eller foregår på en dårlig måde. Det er alt sammen med til at give et betydeligt dårligere resultat af anbringelserne," siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Herudover opfordrer han politikerne til at lægge mere pres på kommunerne.

"Der er så stor armslængde, at man fornemmer, at ministeriet og styrelserne, uanset den politiske vilje, faktisk står lidt magtesløse over for kommunerne. Men det kan ikke være rigtigt, at det kommunale selvstyre kommer til at stå som en hellig ko, der forhindrer børn i at blive prioriteret højere end for eksempel budgethensyn," siger Rasmus Kjeldahl.