Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mette Bock

Mette Bock lancerer kultursamarbejde mellem Storbritannien og Danmark

25. februar 2019 kl. 07.55

Kulturminister Mette Bock (LA) besøger i dag Utzon Center i Aalborg for at lancere en ny kulturindsats, der skal knytte tættere bånd mellem Storbritannien og Danmark. 

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse

Tiltaget skal mere specifikt styrke relationen mellem Manchester og Aarhus og Aalborg kommune gennem kulturudveksling. Det er dermed første gang, at danske kommuner er en del af en international kulturudveksling i regi af Det Internationale Kulturpanel.

"Det specielle ved netop denne kulturindsats er, at den knytter byerne i forpligtende samarbejder, så Manchester, Aarhus og Aalborg kan inspirere hinanden gennem international kulturudveksling. Det gælder både på det kunstneriske niveau, institutionsniveauet og i forhold til de samfundsudfordringer, som vækstbyer oplever i både Danmark og Storbritannien, når det gælder for eksempel samspillet mellem kulturområdet og sundhedsområdet og i forhold til byudvikling," siger Mette Bock. 

Ved lanceringen i dag i Utzon Centret i Aalborg vil repræsentanter fra både Aarhus og Aalborg Kommune samt kulturpersonligheder fra Manchester og medlemmer af Arts Council England være til stede.  

Samarbejdet er støttet af Arts Council England, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet, og Statens Kunstfond er engageret i en række projekter. Initiativet til samarbejdet kommer fra Slots- og Kulturstyrelsen og den danske ambassade i London.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026