Movia: Drop de rigide regler og lad kommunerne styrke mobiliteten

Af Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester i Herlev Kommune og bestyrelsesformand for Movia 

Der er investeret mange milliarder i den samlede kollektive transport på baneområdet. Det var tiltrængt, og det vil løfte kvaliteten af den samlede kollektive transport mærkbart både for samfundet og for den enkelte borger. 

Det fulde udbytte af investeringerne får vi dog først, når passagerne kan komme til og fra stationerne på en nem måde. Derfor skal busnettet tilpasses banenettet, ligesom det skal kunne matche kvaliteten i banenettet. 

De lange busser skal på banen
Movia og Aalborg Kommune viste 21. september medlemmer af Folketingets Transportudvalg et meget håndgribeligt eksempel på, hvordan man kan effektivisere og fremtidssikre den kollektive bustransport. Nobina havde stillet en 24 meter lang biogashybridbus, som til daglig kører som BRT (Bus Rapid Transit) linje i Malmö, til rådighed - en slags miniletbane på hjul. 

Sådan en bus må slet ikke køre på de danske veje lige nu, men det burde den. For netop denne type højklassede busmateriel indgår som en del af BRT-konceptet. Og BRT giver bedre miljø, kortere rejsetid, mere komfort og større sammenhæng mellem byudvikling og transport. BRT kan for eksempel være et nyttigt supplement på de strækninger, hvor der ikke i dag er basis for letbane eller metro. 

Det er tankevækkende, at den væsentligste hindring for BRT på de danske veje ikke bare er de nødvendige investeringer i materiel og infrastruktur, men også statslige regelsæt, som forhindrer at kommuner og regioner kan tilbyde tilstrækkeligt mange højkvalitetsbusser med egne busbaner.

En intelligent og tidssvarende transportsektor kræver en intelligent transportpolitik. Som på alle andre områder kræver det, at vi får fjernet utidssvarende bindinger og giver plads til nytænkning og investeringer. 

Thomas Gyldal Petersen (S)
Borgmester i Herlev Kommune og bestyrelsesformand for Movia

Stramme rammer sætter grænser
Kommunerne kan i samarbejde med staten og trafikselskaberne selv gennemføre mange små forbedringer, som vil forbedre den samlede kollektive transport mærkbart. Men når det kommer til at gøre noget større i fællesskab er situationen en anden. 

Lad mig give et par eksempler:

Når Københavns Kommune investerer i Metro eller Herlev Kommune i letbane, kan vi frit bruge de penge, der er til overs i kommunekassen. Men hvis vi skal investere i BRT, er det underlagt den kommunale anlægsramme, som også skal dække udbygning og vedligeholdelse af for eksempel skoler og ældrepleje. Det giver ikke mening. 

Når flere indbyggere og nye virksomheder gør det nødvendigt at udbygge vandforsyning, fjernvarme og kloaker, kan kommunerne investere frit. Men når flere indbyggere og nye virksomheder nødvendiggør udbygning af den kollektive transport, er kommunerne underlagt de stramme anlægsrammer. Det giver ingen mening. 

Når staten efter planloven bestemmer, at metro og letbane giver mulighed for byudvikling – men ikke BRT – begrænser det en billig og effektiv kollektiv transportform. Og når staten sætter grænser for, hvordan indtægter fra parkering kan investeres i nye parker-og-rejs-anlæg, mindsker det mulighederne for at kombinere bil og kollektiv transport. Det giver ingen mening. 

Giv plads til nytænkning
Befolkningstilvækst betyder nødvendigvis, at flere skal have mere af den borgernære velfærd. Det kræver, at vi bruger pengene klogere, så flere kan få mere, uden det sprænger budgetterne. Og det forudsætter, at vi får fjernet nogle af de regler, der gør det vanskeligt for kommunerne og regionerne at udnytte potentialerne.

En intelligent og tidssvarende transportsektor kræver en intelligent transportpolitik. Som på alle andre områder kræver det, at vi får fjernet utidssvarende bindinger og giver plads til nytænkning og investeringer. 

Udbygningen af metro og letbane har vist, at kommuner, region og staten kan skabe gode resultater i fællesskab. De gode takter skal vi fortsætte. For når vi styrker mobiliteten og den kollektive transport, styrker vi også kernevelfærden.

Og her kan løsninger som BRT med moderne og miljøvenlig busmateriel være med til at understøtte investeringerne i de store baneprojekter.