Næste reform: Pilen peger på hovedstaden

KOMMUNALREFORM: Kommunerne omkring København er i store træk sluppet uberørte gennem to kommunalreformer. Nu retter opmærksomheden for mulige fremtidige ændringer sig mod hovedstaden.

Flop.

Ordet hænger fortsat i luften, efter to storstilede fusionsforsøg i den kommunale verden er slået fejl inden for de seneste par år.

Først forsøgte KL og Danske Regioner at danne fælles front mod staten. Den bestræbelse blev imidlertid stemt ned af KL’s delegerede i foråret 2015.

I november samme år prøvede et flertal af politikerne i Struer og Holstebro Kommune at få borgernes velsignelse til at slå pjalterne sammen i en ny storkommune.

Også her led den politiske topledelses initiativ nederlag.

Ti år efter kommunalreformen trådte i kraft, er det svært at spore det store politiske momentum for at tage nye livtag med den offentlige sektors struktur.

Ifølge en af hovedarkitekterne bag reformen er der imidlertid fortsat et udestående, der skal håndteres.

”I hovedstadsområdet skete der for lidt. Det er fortsat de små kommuner, som præger billedet. Det er man på et eller andet tidspunkt nødt til at gøre noget ved,” siger Ib Valsborg, tidligere departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Modvægt til København
Ifølge ham var et af symptomerne på, at mange kommuner før 2007 var for små, at der særligt op gennem 1990’erne blomstrede stadig flere samarbejder op på kryds og tværs af kommunerne.

Det samme billede gør sig gældende i dag. Særligt omkring København, hvor der er et stort behov for at koordinere blandt andet infrastruktur og beskæftigelsesindsatser på tværs af et større antal kommuner.

En rundspørge Altinget har gennemført blandt de politiske og administrative topledere i kommuner og regioner, viser delte holdninger til, hvor fremtidssikret den aktuelle struktur i de offentlige sektor er. (jf. boks til højre).

Flere direktører på kommunalt og regionalt niveau angiver imidlertid på eget initiativ, at der i hovedstadsområdet fortsat er en del kommuner, som er for små.

I tråd hermed peger en hovedstadsborgmester på behovet for nye omfattende sammenlægninger.

”Når vi skal sammenlægges igen, skal den være med 200.000 borgere, og så skal vi tænke i, hvordan vi kan bevare den lokale vinkel,” skriver borgmesteren.

Løbende tilpasninger
Formanden for kommunaldirektørernes forening, Henrik Kolind, er enig i, at der er grund til at diskutere, om kommunerne i hovedstadsområdet kan give den kæmpe københavnske kommune tilstrækkeligt modspil.

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der rundt omkring København ligger mange geografisk bittesmå kommuner. Det var jo lidt der, det stoppede sidste gang. For de fleste var trods alt over 20.000 indbyggere,” siger Henrik Kolind, der selv er kommunaldirektør i Roskilde Kommune.

Han mener imidlertid ikke, at der er behov for noget, der kan sammenlignes med hverken reformen i 2007 eller den fra 1970.

I stedet vil der skulle ske en løbende tilpasning af opgavefordeling og kommunernes samarbejde.

”Jeg synes ikke, at man analytisk kan sige, at der er brug for en ny kommunalreform lige nu - med de opgaver, kommunerne har i dag. Det er først inden for de seneste fem til seks år, at vi har fået de nye kommuner helt på plads,” siger Henrik Kolind.

V: Kommunalreform i 2007 blev den sidste
Fra regeringspartiets Venstre side har man ifølge kommunalordfører Carl Holst ingen planer om at gentage noget, der kunne ligne en kommunalreform.

”Jeg tror, at vi har haft den sidste kommunalreform i betydning af en samlet forandring af Danmarksbilledet. Fremadrettet tror jeg, at man vil lave løbende kommunalreformer, hvor man tager enkelte emner i små bidder,” siger Carl Holst.

Som et eksempel på sådan en ’bid’ peger han på erhvervsfremmeindsatsen, som regeringen snart barsler med et udspil omkring.

Carl Holst mener, at eventuelle fremtidige sammenlægninger skal vokse op nede fra.

”Så kan det være, at der er nogen kommuner, som ønsker at blive større. Det vil kommunerne så kunne gøre med sig selv og borgerne,” siger han.

Set i lyset af de seneste års fusionsflop, er reformappetitten blandt kommunerne ikke nødvendigvis særlig stor.

Noget kunne i hvert fald tyde på, at tanken om at nye sammenlægninger vil vokse op nedefra, har trange kår i praksis.

På et tidspunkt vil nogen gøre noget
Selv når der som i Holstebro og Struer har været politisk opbakning til det lokalt, blev det stemt ned af borgerne.

Muligvis fordi de har lugtet, at større kommuner vil kunne få konsekvenser for det lokale demokrati og nærheden til velfærdstilbudene.

Forud for sammenlægningen i 2007 var det også et udbredt argument, at kommunesammenlægninger skulle vokse op nedefra.

Det var imidlertid først, da man fra den øverste politiske top i regeringen tog beslutningen i egen hånd, at der for alvor kom skred i tingene.

”Men på samme måde som, at det ikke var nemt at tage den her diskussion op i 2002, så er der ikke rigtig nogen, der vil røre ved den nu. Men det er noget, der pipper op engang i mellem. Og på et eller andet tidspunkt er der nogen, som vil gøre noget,” siger Ib Valsborg.

Forrige artikel 23.000 flere børn i privatskole efter kommunalreform 23.000 flere børn i privatskole efter kommunalreform Næste artikel Når Jyderup tager magten over julelys og lørdagsmarkeder tilbage Når Jyderup tager magten over julelys og lørdagsmarkeder tilbage
Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

Udlicitering falder mest i kommuner med V-borgmester

UDBUD: Andelen af kommunale opgaver, som løses af private, faldt i 2018 for første gang siden strukturreformen, og faldet er størst i kommuner med V-borgmestre. En tilfældighed siger borgmestre.