Henrik Dalgaard (K) bliver ny formand for Nordjysk Agro Center A/S.
Han blev valgt til posten, da der var konstituering i centrets bestyrelse i slutningen af april måned.
Det skriver Landbrug Fyn.
Han overtager posten fra Oluf Bøgh, der har valgt at stoppe efter knap ti år som formand for centeret.
"Det har været et helt fantastisk selskab at være formand for. Blandt andet har vi altid haft en sund økonomi, og i dag har vi en solid egenkapital og ingen gæld," siger Oluf Bøgh.
Han begrunder stoppet med helbredsmæssige årsager.
Henrik Dalgaard takker den afgående formand for hans indsats.
"Jeg vil gerne takke Oluf for det store stykke arbejde, han har gjort," siger han.
Den nyudnævnte formand ser frem mod udfordringerne i sit kommende arbejde.
"Det er en vigtig opgave at vise det omgivende samfund, hvad landbrugserhvervet står for og kan præstere. Den opgave bliver ikke mindre, efterhånden som afstanden mellem land og by bliver større og større. Det er vigtigt, at vi udvikler centret. Agrocentret skal være tidssvarende," siger Henrik Dalgaard.
Nordjysk Agro Center A/S ligger i tilknytning til Messecenter Vesthimmerland i Aars.
Centrets eneste formål er at afholde dyreskue, for eksempel kvægfagmessen Agro Nord, samt udlejning af sine faciliteter til Kimbrerskuet.
Bag centret står en ejergruppe, der tæller Agri Nord, nf plus, Viking og Aars Borgerforening. Derudover har både Spar Nord og Jutlander Bank ejerandel i centret.
Centrets bestyrelse består af otte personer – to repræsentanter for hver af centrets fire ejere.
Henrik Dalgaard repræsenterer Agri Nord, som Oluf Bøgh gjorde det før ham.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster


























