
19. juni 2024 kl. 08.02
Ole Birk Olesen har ikke planer om at tage endnu en tur i manegen på Københavns rådhus.
Han vil i stedet koncentrere sig om arbejdet i Folketinget.
Derfor genopstiller han ikke til kommunalvalget næste år. Det oplyser han selv på det sociale medie X.
"Jeg stillede op til kommunalvalget i København i 2021 for at sikre LA repræsentation i Danmarks hovedstads kommunale styre i en tid, hvor LA's tilslutning i befolkningen ikke var så god som i dag," skriver han og fortsætter:
"København betød og betyder noget for mig, og jeg frygtede, at byen i en hel valgperiode ikke ville have LA-repræsentation, hvis jeg ikke stillede op. Sådan er det ikke længere."
Ved kommunalvalget i 2021 fik Ole Birk Olesen 3695 personlige stemmer.
Læs også
Læs også
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser





















