Portræt: Den rationelle slider glemte, at følelser er alt i politik

Når Anna Mee Allerslev (R) inviterer venner på besøg, inviterer hun rigtig mange ad gangen. Hun holder fredagsbarer. For når man arbejder mere end de fleste – meget mere – er det den mest effektive måde at holde kontakten med veninderne fra hjembyen Greve.

Og når hun som formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget har ledet en forhandling, har hun altid været forberedt ned til mindste detalje.

”Når hun kommer med en pointe, eller når folk har indvendinger, siger hun: Det har jeg allerede vendt med forvaltningen, og de siger sådan og sådan,” siger Kasper Heumann Kristensen, løsgænger i Københavns borgerrepræsentation og medlem af udvalget.

At Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester er et menneske med mere end almindeligt styr på sit arbejde og sit liv, er venner som fjender enige om. Og det handler ikke kun om planlægningen af et bryllup for 350 gæster, hvor der skal være kagegafler til alle.

Hun har en arbejdsrate som ingen, jeg nogensinde har mødt. Det kan indimellem være vanskeligt for dem, der er omkring hende.

Morten Østergaard (R)
Partiformand

Både politiske allierede, modstandere og tidligere medarbejdere tegner et billede af en dybt ambitiøs kvinde, der går op i detaljen og styrer efter regler, strategier og mål. Og hun går benhårdt efter at nå dem. Så hårdt, at hun på vejen har stødt mange fra sig. I går sagde flere partifæller nej til at udtale sig om hende, men hendes partiformand vil gerne:

”Hun tænker politiske tanker døgnet rundt og har en arbejdsrate som ingen, jeg nogensinde har mødt. Det kan indimellem være vanskeligt for dem, der er omkring hende, for vi andre har jo ikke mere end 24 timer i døgnet,” siger Morten Østergaard (R).

Man kan se hende på to måder: Som den pisseirriterende politiker, der er stædig, krævende, tager unødvendige konflikter og stiller en masse spørgsmål. Eller som den idealistiske og entusiastiske, der går ind og ryster støvet op i en forvaltning og gør en forskel. Begge dele er rigtige.

Tidligere medarbejder

Vil tage sig af alt
Når Anna Mee Allerslev nu bliver beskyldt for usaglig indblanding i en byggesag, vil kritikerne sige, at hun har været magtsøgende, mens støtterne vil pege på hendes trang til at tage sig af alt.

”Det må vi da kunne gøre noget ved” er en sætning, hun ofte bruger. Derfor har hun også kastet sig ind i politiske kampe, som ikke nødvendigvis hørte til på hendes skrivebord.

For eksempel fremhæver Morten Østergaard hendes indsats for at sætte børn, unge og uddannelse på dagsordenen i København som et af hendes vigtige resultater som borgmester, "selvom det egentlig ikke er hendes område", og hun har flere gange taget konflikter med overborgmester Frank Jensen (S) om detaljer i kommunens budget.

”Man kan se hende på to måder: Som den pisseirriterende politiker, der er stædig, krævende, tager unødvendige konflikter og stiller en masse spørgsmål. Eller som den idealistiske og entusiastiske, der går ind og ryster støvet op i en forvaltning og gør en forskel. Begge dele er rigtige,” som en tidligere medarbejder siger.

”Hun er helt ekset med integrationsspørgsmål. Hvis nogen bliver diskrimineret på grund af deres etniske baggrund, vil hun bare gøre noget ved det,” siger en politisk modstander, som ellers i andre spørgsmål har svært ved at se Anna Mees idealisme:

”Man kan godt få det indtryk, at hun går mere op i selv at komme godt ud af en sag, end at gøre en forskel.”

Alene i mediestorm
Anne Mee Allerslevs fokus på regler frem for moral kombineret med en hård attitude for at nå sine mål har gjort hende svær at elske. Derfor har hun også været efterladt stort set alene i mediestormen.

I sagen om bryllupsreceptionen holdt borgmesteren gennem flere ugers kritik fast i, at alle regler var overholdt.

Men som hovedbudskabet lyder i en ny bog om politisk kommunikation, handler politik om følelser, ikke kun rationelle argumenter. Hvis du vil vinde folks stemme, skal du have dem med dig.
Den erkendelse nåede Anna Mee Allerslev alt for sent, da hun mandag i denne uge beklagede og betalte beløbet tilbage.

Men allerede næste dag var Allerslev tilbage i den rationelle argumentationsform, som falder hende naturligt. Da hun tirsdag aften holdt fast i at ville fortsætte som spidskandidat, begrundede hun det blandt andet med, at det rent teknisk ikke er muligt at ændre på valglisterne så tæt på valget.

Morten Østergaard omtaler hende også nærmest som modsætning til den nytiltrådte politiske leder for Radikale på Københavns Rådhus, Tommy Petersen, som "er mere værdikriger end teknokrat".

"Anna er detaljens mester, som skaber resultater ved at ase og mase og stille en masse spørgsmål. På den måde er de er vidt forskellige politikere," siger Østergaard.

Skubber folk fra sig
Med power og målrettethed har Allerslev ryddet grundigt op i den 1.800 mand store forvaltning for integration og beskæftigelse, og hun går typisk ud af et forhandlingslokale med en aftale. Men flere siger, at hun med sin facon deler vandene.

Mens løsgænger Kasper Heumann Kristensen siger, at "hun lytter meget, inkluderer alle partier og søger løsninger”, peger mange andre på, at hun skubber folk fra sig. I forhandlinger kan hun virkelig bide sig fast i bordet, og der kan være en skarp tone.

Når det gælder de nærmeste medarbejdere, er Allerslev kendt for at være hård at arbejde for. Borgmesteren selv bruger langt det meste af sin vågne tid på sit arbejde, og det forventer hun også, at andre gør.

Hun er ”intens” at arbejde for og ”presser folk hårdt”, lyder det blandt andet.

Det startede med kærlighed
Med sin offensive attitude har hun skaffet sig uvenner, og flere på Københavns Rådhus har gerne set hende ude. For netværk er ikke det samme som venner. Og i bryllupssagen har folk ikke stået i kø for at bakke Allerslev op.

I stedet har partifæller vendt hende ryggen og offentligt givet deres frustrationer frit løb. For eksempel den tidligere formand for Radikales kampagneudvalg i hovedstaden Rasmus Pontoppidan, som tirsdag skrev på Facebook:

”Personligt oplevede jeg ukonstruktiv kritik, som altid kom på bagkant; en mangel på ydmyghed og en katastrofal mangel på værdsættelse af de frivillige, som udgør rygraden i alle kampagner.”

Men det var bryllupsfesten, der startede lavinen. Dermed tabte den rationelle borgmester posten på grund af en sag, der ironisk nok udspringer af kærlighed.